Regningen for at forbedre den økologiske kvalitet af danske vandløb, så de lever op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv og opfylder EU-målsætningen om at stoppe faldet i den biologiske mangfoldighed, vil løbe op i adskillige milliarder kroner frem til 2015.

Mange vandløb har behov for forbedringer i de fysiske forhold for at kunne leve op til de målsætninger, som bl.a. vandrammedirektivet fastsætter. Foto: Jens Skriver/DMU
Af Steen Voigt
Regningen for at forbedre den økologiske kvalitet af danske vandløb, så de lever op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv og opfylder EU-målsætningen om at stoppe faldet i den biologiske mangfoldighed, vil løbe op i adskillige milliarder kroner frem til 2015.
Danmarks vandløb har en samlet længde på ca. 65.000 kilometer, hvoraf godt 28.000 km er med i de overordnede vandplaner, som de statslige miljøcentre for tiden udarbejder, dvs. disse vandløbsstrækninger skal leve op til en række kvalitetskrav.
Et forsigtigt skøn er, at over halvdelen – og i nogle områder i det østlige Danmark helt op til trefjerdedele – af vandløbene ikke opfylder de nuværende målsætninger og derfor har brug for en forbedrende indsats. Vest for Storebælt drejer sig om ca. en tredjedel af de målsatte vandløbsstrækninger, der har behov for et løft i kvaliteten. Der er altså nok at tage fat på, når kommunerne efterfølgende lægger de mere detaljerede vand- og naturplaner for at nå målene.
Der skal derfor investeres mange penge i forbedringer af vandløbene i de kommende år, en investering som kommunerne skal betale en stor del af. Kommunernes Landsforening anslår således, at en typisk kommune skal bruge 100-150 mio. kr. på at nå målene inden 2015. Og det handler naturligvis om at få mest mulig natur for de mange penge.
Bedre værktøjer og metoder
Der er i de seneste årtier udført mange vandløbsrestaureringer i Danmark, men der er brug for, at data og erfaringer suppleres med nye målinger af effekterne på de fysiske og biologiske forhold i vandløbene og i ådalene. En sådan ny viden er nødvendig for, at vandløbsmyndighederne kan benytte de bedste restaureringsmetoder.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet søger derfor nu i samarbejde med kommuner og statslige styrelser midler til at udvikle værktøjer og metoder til restaurering af vandløbene, så de kommende investeringer får den største nytteværdi. Samtidig er det planen, at fagmedarbejderne i kommunerne får løftet deres kompetencer inden for området gennem regelmæssige workshops.
”Når projektet er gennemført vil kommunerne og statslige styrelser have de relevante værktøjer til den fremtidige indsats,” siger forsker Esben Astrup Kristensen, DMU.
Naturligt samspil afgørende
Han fortæller, at forbedringer i vandløbenes fysiske forhold sammen med et mere naturligt samspil mellem vandløbene og deres ådale eller randzoner er afgørende for, hvorvidt målene kan opfyldes.
”Forbedringer af vandløbenes fysiske forhold er afgørende vigtigt. Dertil kommer, at virkemidler i ådale er vurderet som de mest omkostningseffektive over for landbrugets tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet. Desuden gælder det om at øge den biologiske mangfoldighed i ådalene," siger Esben Astrup Kristensen.
DMU indsamlede allerede i 1996 oplysninger fra amterne om, hvilke faktorer, der påvirkede vandløbene negativt. De tre væsentligste påvirkninger var de fysiske forhold, spildevand og forurening med okker – og de er alle tre stadig relevante.

DMU holdt i juni en temadag i Silkeborg, hvor vicedirektør Kurt Nielsen, th., præsenterede projektet for faglige medarbejdere fra bl.a. kommuner og miljøcentre. Foto: Kathe Møgelhøj/DMU
Ifølge Esben Astrup Kristensen er ambitionen med projektet at foretage fagligt dokumenterede analyser af forskellige typer af restaurering af vandløb for dermed at kunne anbefale, hvordan vandløbsrestaurering bedst planlægges og foretages fremover. Samtidig udvikles nye metoder og anbefalinger for fremtidig naturgenopretning på baggrund af DMU’s forskning inden for området.
Hvorvidt projektet bliver realiseret afhænger dog af, om der kan skaffes penge fra de relevante myndigheder. DMU er ikke i stand til at finansiere projektet alene.
Mål for projektet
Samarbejdsprojektet om vandløbene skal således resultere i følgende:
Kompetenceopbygning hos de faglige medarbejdere fra de deltagende institutioner sikres gennem regelmæssige workshops gennem hele projektforløbet.
Løbende opdatering om projektet gennem DMU’s hjemmeside og Google Earth
”Faglig håndbog” i form af en rapport, der dokumenterer analyserne på et videnskabeligt grundlag. Rapporten udarbejdes af DMU og vil indeholde metoder og anbefalinger som er relevante for fagfolk inden for naturgenopretning af vandløb og ådale.
Populærvidenskabelige artikler, der formidler hovedresultaterne til en bred kreds, så naturindsatsen synliggøres.
Video til populær formidling rettet mod åmænd og andre, der arbejder med naturgenopretning i praksis.
Kontakt: Forsker Esben Astrup Kristensen, tlf. 8920 1447, ek@dmu.dk
En række udredninger og en rapport omhandler Vandrammedirektivet og planlægningen af den kommende danske indsats:
Udredning for Udvalget vedr. "Langsigtet indsats for bedre vandmiljø": Baseline 2015. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2007. 14 s.
Virkemidler til realisering af målene i EU’s Vandrammedirektiv. Udredning fra udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen, B. 2007. 132 sider. Faglig rapport fra DMU nr. 625.
Anvendelsen af cost-benefit analyser ved implementering af EU's vandrammedirektiv. Hasler, B., Birr-Pedersen, K., Martinsen, L. og Schou, J.S.. 2007. 50 s.
Udredning fra Udvalget vedr. "Langsigtet indsats for bedre vandmiljø": Scenarieberegninger. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 2007. 41 s.
Yderligere oplysninger om ovenstående
Finansministeriets samlende rapport
Årgang 12 nr. 16, 22. august 2008