Tre store fede vandloppearter af slægten Calanus er af vital betydning for højere liv i de arktiske farvande. Gennem en bevilling fra Carlsberg fonden og et tæt samarbejde med Københavns Universitets arktiske station i Godhavn ved Diskobugten og lokale fangere er det lykkedes at undersøge en af de helt centrale hændelser i arktiske havområder - starten på og skæbnen af forårsopblomstringen.

Af Jens C. Pedersen

Tre store fede vandloppearter af slægten Calanus er af vital betydning for højere liv i de arktiske farvande. Gennem en bevilling fra Carlsberg fonden og et tæt samarbejde med Københavns Universitets arktiske station i Godhavn ved Diskobugten og lokale fangere er det lykkedes at undersøge en af de helt centrale hændelser i arktiske havområder - starten på og skæbnen af forårsopblomstringen.

Tre store fede vandloppearter af slægten Calanus er af vital betydning for højere liv i de arktiske farvande. Gennem fødekæden akkumuleres fedt således at niveauet stiger fra 10-20 % af planteplanktons tørvægt til 50-70 % i Calanus som udgør næste led i føde kæden.  Denne fedtbaserede energioverførsel er en af de væsentligste årsager til de store bestande af fisk, fugle og havpattedyr vi kender fra arktiske områder. Derudover har de store vandlopper en vigtig rolle, da deres store hurtigt synkende fækaliepiller forsyner bunddyrs samfundene med høj kvalitets føde.

Vandlopperne spiller en central rolle i det arktiske havs fødekæde.

Michael Dünwebers speciale går ud på at undersøge i hvilket omfang de sæsonmæssige udsving i bestandene influerer på livet på havbunden – et liv der på større dybder udelukkende ernæres af afføring og andet nedfald fra de frie vandmasser.

Jeg møder Michael Dünweber ved mikroskopet hvor han sidder og måler størrelsen på de enkelte vandlopper og deres fækaliepiller han har med hjem fra 5½ måneds feltarbejde i Diskobugten. Michael skal bruge målingerne til at beregne rumfang og indhold af kulstof med henblik på at opstille et budget for omsætning af kulstof i vandsøjlen.

Han fortæller begejstret om hvordan vandlopperne, forskellige arter af Calanus , har timet deres livscyklus så de kan være tilstede under forårets kortvarige opblomstring af alger. Opblomstringen varer ca. 14 dage, og alligevel lykkes det for det meste de algeædende smådyr at være der, selv om deres livscyklus måske varer op til to eller tre år . Man mener de overvintrer på bunden og så stiger op når der er mad, men præcis hvordan de timer det, ved man ikke.

"Det var helt afgørende for vores projekt at vi var til stede under forårsopblomstringen. Derfor tog vi derop allerede i starten februar. I år var der meget havis så vi kunne arbejde fra isen,” forklarer Michael begejstret. Senere på foråret var det muligt at sejle ud med Arktisk Stations forskningsskib Porsild og foretage prøveindsamlinger.

Michael og hans to medstuderende startede feltarbejdet i Disko Bugten i februar, hvor de tog prøver gennem huller i isen. Fra venstre ses Michael, matros Søren "Sulut" Fisker og specialestuderende Rasmus Swalethorp.

Hans feltarbejde var koordineret med to andre specialestuderende. De har været fælles om de fysiske og biologiske parametre og målingerne i vandsøjlen, men har haft hver deres særprojekt. Michael arbejder med sedimentationsprocesserne, Rasmus Swalethorp med at bestemme fedtindholdet i de tre arter af vandlopper og Sanne Kjellerup Hansen med at undersøge effekten af varmere vand på konkurrencen mellem to af vandlopperne. De har alle tre under deres ophold i Grønland boet på Københavns Universitets feltstation ”Arktisk Station” i Qeqertarsuaq (Godhavn), Diskobugten.

Alle tre projekter er en del af deres vejleder, forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsens, projekt om betydningen af isdækket og klimaet for skæbnen af den arktiske produktion . De første resultater fra projektet vil blive præsenteret på en stor international konference i Nice i januar.

Michael forklarer at det kræver meget planlægning at lave feltarbejde i Grønland. Man griber ikke bare telefonen og bestiller et eller andet som man mangler og forventer at man har det næste dag. Man skal også være forberedt på at transporten ud på havisen hovedsagetligt foregår med hundeslæde eller snescooter.

”Ude på isen skulle vi have dobbelt med af alt, hvis noget skulle gå i stykker. Plastikkander og tragte går fx nemt i stykker i kulden. Det frøs hurtigt, så vi skulle også være hurtige med at få prøverne i termotasken. I starten var det minus 25 grader!”

Michael mener det gælder om at være kreativ for at få tingene til at lykkes under de forhold, men så er det også sjovt. Gruppen talte dagligt over Skype med deres DMU-vejleder, forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen, som også var forbi et par gange.

Én graf om ugen

Michael er godt og vel midtvejs i arbejdet med at måle vandlopper og deres fækaliepiller. Det arbejde forventer han at afslutte fredag den 7. november. Han vurderer at han har samlet et fornuftigt materiale, der nok skal give nogle konklusioner, men dem må vi vente på til han afleverer sin rapport i juni 2009.

Men Torkel Gissel Nielsen holder fortsat gruppen til ilden forklarer Michael:

”Vi mødes alle tre med ham hver fredag. Så skal vi som minimum have én graf klar.” Han synes det er perfekt at have en vejleder der følger projektet så engageret – det smitter på alle involverede.

Et eksempel på Michaels resultater som viser hvordan vandloppernes produktion af fækalier matcher opblomstringen af alger i april-maj. Michael skal vise sin vejleder en graf hver uge.

Mødte vejleder på SDU

Jeg spørger Michael hvordan han fik ideen til at skrive speciale i DMU:

”Torkel Gissel Nielsen underviste på andet halvår af kandidatmodulet på biologistudiet ved syddansk Universitet. Jeg blev straks begejstret og forhørte mig om mulighederne for at skrive speciale hos ham. Siden var jeg med mit hold på besøg i DMU og fik set at det var et rart sted. Så trak det også at Torkel havde arbejdet meget i Arktis – jeg har altid haft en drøm om at komme til Grønland.”

Den drøm har Michael nu fået opfyldt. Og han er blevet så begejstret at turen går derop igen til december!

 Stud. scient. Michael Dünweber, tlf. 4630 1369, mid@dmu.dk

Projektbeskrivelse (pdf, på engelsk)¨

Aktuelle specialetilbud fra DMU

Michael Dünweber, stud. scient. ved Syddansk Universitet. Skriver speciale om ”Græsning, produktion af fækalier og vertikal kulstof fluks under og efter forårsopblomstringen i Diskobugten, Vestgrønland” i DMU’s Afdeling for Marin Økologi i Roskilde. Vejleder: Forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen.

Årgang 12 nr. 19, 6. oktober 2008