Uruguays vandløb skal give svaret på hvad der sker med vores vandløb når klimaet bliver varmere
Uruguay rummer en række vandløb der i fysisk udformning og opland minder meget om de danske. Derfor har tre specialestuderende på DMU været nede i Uruguays subtropiske varme for at undersøge hvordan danske vandløb vil kunne udvikle sig når klimaet bliver varmere.
Af Jens C. Pedersen
Uruguay rummer en række vandløb der i fysisk udformning og opland minder meget om de danske. Derfor har tre specialestuderende på Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet været nede i Uruguays subtropiske varme for at undersøge hvordan danske vandløb vil kunne udvikle sig når klimaet bliver varmere.
”Vi håber at kunne bidrage med ny viden om hvordan økosystemernes struktur og funktion ændres som følge af temperaturstigninger i lavlandsvandløb og dermed få et billede af konsekvenserne af klimaændringer i vore hjemlige vandløb.” Sådan sammenfatter Peter Kristensen det overordnede formål med sit specialeprojekt.
Hvordan undersøger man så det? Man tager naturligvis nogle vandløb i Danmark og sammenligner med nogle tilsvarende i Uruguay. Og jo, den er god nok. Selv om vi mest har hørt om kæmpe floder i Sydamerika, er der faktisk en række vandløb i Uruguay som i et scenarie med ændrede klimatiske forhold kan sammenlignes med danske åer.
Zapucai, et typisk vandløb i Uruguay. Som man kan se ligner det til forveksling et dansk vandløb.
Derfor tog Peter sammen med to medstuderende på 1½ måneds feltarbejde i provinsen Tacuarembó, ca. 400 km nord for Montevideo og knapt 100 km fra den brasilianske grænse. Her har DMU etableret et samarbejde med Faculty of Sciences, Universidad de la República i Montevideo, bl.a. ved at ansætte en uruguyansk projektforsker Mariana Meerhof der så at sige bygger bro mellem Danmark og Uruguay. Hun har lavet tilsvarende studier i søer og fungerede som lokal vejleder sammen med Franco Teixeira under opholdet i Uruguay. Franco Teixara har også været i DMU’s Silkeborgafdeling som gæsteforsker og er nu begyndt på et Ph.D.-studium.
De tre specialestuderende har gennemført feltarbejde i de to lande i fælleskab og har så arbejdet på hver sit delprojekt. Peter skal sammenligne fødekædestrukturerne via stabile isotopanalyser, Torben Kjærgaard Andersen analyserer fiskenes føde ved analyser af maveindholdet og Thomas Maigaard ser på specifikke habitater for makroinvertebrater.
Peter Brinkmann Kristensen, Torben Kjærgaard Andersen og Thomas Maigaard (fra venstre mod højre) i Tacurembó Chico i færd med deres undersøgelser.
Peters hypotese er at fisk fra varmere vandløb, i højere grad forventes at indtage den rolle i fødekæden som makroinvertebraterne (de større bløddyr) har i et tempereret (dansk) vandløb på grund af større predationstryk og konkurrence fra fisk i subtropiske vandløb. Han placerer dyrene i fødekæden på baggrund af analyser af deres indhold af stabile isotoper, 15N og 13C. Hermed opnås et tidsintegreret billede af det trofiske niveau, som kan holdes op mod Torbens arbejde med maveanalyserne, hvor man får et øjebliksbillede af fødeindtagelsen.
Er det så nogle helt andre dyr man finder i de Uruguayanske vandløb? Både og. Man finder mange af de samme familier af bløddyr inden for fx vårfluer og døgnfluer, men arterne er naturligvis ikke de samme. Desuden er der mange flere arter af fisk i Uruguay. Således fangede de tre 36 arter i et enkelt vandløb over en 100 meters forsøgsstrækning, mod maksimalt 10 i de danske vandløb.
Hvad sker der ved klimaændringerne?
Overordnet set har de tre biologistuderende fundet at der kun er ca. halvt så mange makroinvertebrater i Uruguay. Dyrene er samtidigt mindre sådan at deres biomasse kun udgør ¼ af hvad man finder under danske forhold. De har også som ventet fundet flere altædende fisk i Uruguay end i de danske vandløb de sammenligner med og så var de, som ventet, mindre.
Peter er nu hjemme og har oparbejdet knapt 2.000 isotopprøver der nu skal analyseres, før han har et mere præcist resultat. Men udover at han kan se at rovdyrene som ventet har det højeste 15N-indhold, så peger de foreløbige resultater også på at de uruguayanske fisk spiser på flere niveauer i fødekæden. Dermed tegner resultaterne lovende i forhold til at kunne drage nogle konklusioner.
”Når de højere temperatur slår igennem, vil vi forvente at fødekæden i vores vandløb ændrer sig, så der kommer en overvægt af de såkaldte fredfisk (skalle, brasen mv.) og færre rovfisk. Tilførsel af næringsstoffer vil forstærke effekten,” forklarer Peter. Han håber at kunne udtale sig mere præcist når han er færdig med sine analyser.
Peter går hjemme i disse dage efter han og kæresten har fået deres første barn. Derfor har han fået bevilget ½ års ekstra studietid og SU. Han skal aflevere sin rapport ultimo marts 2009.
Jeg fik anbefalet at skrive speciale i DMU
Om årsagen til at vælge at skrive speciale i DMU forklarer Peter:
”Jeg har flere kammerater som har lavet speciale i DMU og de anbefalede mig stedet. Jeg er nok mest ”fiske-mand”, men jeg mener der er behov for generalister, så jeg er glad for at have hele fødekæden med i mit arbejde. DMU er et behageligt sted at være, og det har været givtigt at lave laboratoriearbejde her, hvor laboranter og forskere har været med til at gøre det lærerigt, såvel som hyggeligt.”
Stud. scient. Peter Brinkmann Kristensen, tlf. 8920 1791, pbk@dmu.dk
Peter Brinkmann Kristensen, stud. scient. ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Han har skrevet bachelor i New Zealand. Han skriver speciale sammen med Torben Kjærgaard Andersen og Thomas Maigaard om den globale opvarmnings mulige påvirkning af danske vandløb i DMU´s Afdeling for Ferskvandsøkologi i Silkeborg. Vejledere i DMU: Projektforsker Mariana Meerhoff og seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen.
Det samlede team i Uruguay foran en ”let” pakket felt bil: Franco Teixeira fra Uruguay, projektforsker Mariana Meerhof, DMU, og de tre danske specialestuderende: Peter Brinkmann Kristensen, Torben Kjærgaard Andersen og Torben Kjærgaard Andersen.
Årgang 12 nr. 19, 6. oktober 2008