Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2008 » Nr. 2 » Hvordan begrænser man bedst forureningen med kvælstofilter?

Hvordan begrænser man bedst forureningen med kvælstofilter?

Danmark har problemer med at opfylde to EU-direktivers krav til luftens indhold af kvælstofilter. I forhold til NEC-direktivet er det ligegyldigt hvor vi begrænser udslippet – der vil det være billigst at tage fat i udslippene fra skibe og større kilder på land. For at overholde luftkvalitetsdirektivet til beskyttelse af menneskers helbred er det derimod nødvendigt at sætte ind over udslippene i vores mest trafikerede gader. En ny analyse fra DMU har set nærmere på hvordan vi bedst og billigst kan opfylde kravene.

Af Jens C. Pedersen

Danmark har problemer med at opfylde to EU-direktivers krav til luftens indhold af kvælstofilter. I forhold til NEC-direktivet er det ligegyldigt hvor vi begrænser udslippet – der vil det være billigst at tage fat i udslippene fra skibe og større kilder på land. For at overholde luftkvalitetsdirektivet til beskyttelse af menneskers helbred er det derimod nødvendigt at sætte ind over udslippene i vores mest trafikerede gader. En ny analyse fra DMU har set nærmere på hvordan vi bedst og billigst kan opfylde kravene.

Kvælstofilterne (kvælstofmonoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO2) stammer helt overvejende fra forbrændingsprocesser, idet de dannes ved enhver form for forbrænding – fx i bilmotorer eller på kraftværker. Det sker ved iltning af forbrændingsluftens kvælstof ved høj temperatur, men også – hvis selve brændstoffet indeholder kvælstof – fordi dette brænder med. Det sidste er dog almindeligvis et ganske lille bidrag.

Lidt over en tredjedel af kvælstofilterne kommer fra trafik, som omfatter vejtransport, jernbaner, skibe og fly. Godt en tredjedel kommer fra kraftværker og raffinaderier.

Kvælstofilterne har flere uheldige effekter. De medvirker begge til forsuring i vores naturområder og til eutrofiering til vands og til lands. Hertil kommer at NO2 under medvirken fra sollys (og flygtige organiske kulbrinter) medvirker til at danne sundhedsskadeligt ozon ved jordoverfladen. NO2 er også i sig selv skadelig for menneskers helbred, idet den kan nedsætte lungefunktionen og modstandsevnen mod infektioner i lungerne. NO2 er især et problem for folk med luftvejssygdomme som fx astma og kronisk bronkitis.

Problemer med at opfylde to EU-direktiver

Danmark har problemer med at overholde to forskellige EU-direktiver der stiller krav på NOx-området:

NEC-direktivet (NEC= National Emission Ceilings) skal forebygge forsuring, eutrofiering og dannelse af ozon i Europa. Det sætter et loft over hvor mange tons de europæiske lande – herunder Danmark - må udlede af NOx. Her forventer DMU at Danmark i 2010 vil udlede 135.785 tons, mod en grænse på 127.000 tons. En rapport fra Miljøstyrelsen viser at de manglende 8.785 tons billigst kan findes ved at stille krav til bl.a. fiskefartøjer, industrikedler, kraftvarmeværker mv.

Luftkvalitetsdirektivet skal forebygge skader på sundheden og lægger bl.a. et loft over hvor meget NO2 der må være i luften. Her forventer DMU at Danmark i 2010 vil overskride årsgennemsnittet på 40 mikrogram per kubikmeter i en række af vores mest trafikerede gader hvor der ventes op til godt 50 mikrogram per kubikmeter.

Her er der derfor brug for lokale tiltag som fx trafikomlægninger og miljøzoner som udvides fra at handle om partikelforurening til også at handle om NO2.

  Akademisk medarbejder Erik Slentø, tlf. 4630 1816, ersl@dmu.dk

Seniorforsker Finn Palmgren, tlf. 4630 1132, fpj@dmu.dk

NOx/NO2 forureningen i Danmark (analyse)

Fordelingen af udslip af kvælstofilter i Danmark på kilder

Luftbåren kvælstofforurening: Kvælstofilter og ammoniak  ("Viden for alle")


DMUNyt Årgang 12 nr. 2, 25. januar 2008

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.11.2011