Dyr og tangplanter på 20 meters dybde på stenrevet ”Den Kinesiske Mur”. Både Læderkorallen ”Dødningehånd” (de hvide koraller) og de forskellige hydroidearter (de blå og de brunlige langstrakte) på fotoet fanger byttedyr ved hjælp af nældeceller. Foto: Karsten Dahl/DMU

Af Steen Voigt

Det centrale Kattegat gemmer på store og sammenhængende stenrev, der myldrer med et farvestrålende plante- og dyreliv. Udforskning og kortlægning af havbunden i et område mellem Anholt og Læsø og den svenske vestkyst har afsløret et hidtil ukendt og enestående undersøisk istidslandskab med højderygge og dybe dale, formentlig skåret af smeltevandsfloder fra afslutningen af den sidste istid. Stenrevene er tilmed levested for en række arter, der ikke tidligere er fundet så sydligt i de indre danske farvande, viser forskning og overvågning fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Samtidig er det sandsynliggjort at revene i det centrale Kattegat fungerer som storleverandør af liv til andre dele af havområdet. Forskerne anbefaler derfor, at en langt større del af området beskyttes under EU’s habitatdirektiv. I dag indgår knap 24 km² af det i EU’s Natura 2000-netværk.

Farvandsvæsenet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har ved hjælp af forskellige avancerede akustiske remote sensing-teknikker kortlagt havbundens topografi med ”bjerge” og ”floddale” og kortlagt revenes geologiske placering i det druknede istidslandskab. Disse data er yderligere blevet verificeret med dykkere, undervandsvideo-udstyr og bundprøver fra DMU.

Det ca. 120 km² store område i det centrale Kattegat er et hidtil ukendt og enestående istidslandskab. På kortet er med farver angivet dybdeforskellene: rødbrunt angiver de mest lavvandede dele, mørkeblåt angiver de dybeste steder, dvs. hvor smeltevandsfloder har skåret sig ned i materialet på havbunden. Dybderne går fra 14 meter over revet ”Kims Top” ned til 125 meter.

Forskere fra DMU og fra Zoologisk Museum ved Københavns Universitet har undersøgt den biologiske mangfoldighed på stenrevene, der er bevokset med vidtstrakte tangskove. Ved dykkerinspektioner og prøveindsamlinger er der på de undersøgte steder således fundet 154 forskellige arter, heraf 64 makroalger (tang) og 90 dyrearter. Flere arter er nye for Kattegat eller ikke tidligere fundet så sydligt i havområdet. Forekomsten af de mange arter tilskriver forskerne bl.a. et relativt højere indhold af salt i vandet som følge af de større dybder med tætte stenforekomster i området og den mindre effekt af forurening med næringsstoffer langt ude i Kattegat.

Bægerkorallen ”Caryophyllia smithii” fra ”Kims Top”. Korallen er beslægtet med kolonidannende tropiske stjernekoraller. Korallen er først i de senere år blevet observeret på revene i det centrale Kattegat. Foto: Karsten Dahl/DMU

Beskyttelse af større område

Foreløbig har de store, sammenhængende stenrev, der består af store sten på en meter i diameter eller mere lejret ovenpå hinanden, fået hjemmelavede kaldenavne som ”Kims Top”, ”Den kinesiske Mur”, ”Krateret” og ”Kilbladet”. ”Den kinesiske Mur” er således en distinkt struktur, der rejser sig 8-10 meter over den omgivende havbund i flere kilometers længde.

Ifølge seniorrådgiver Karsten Dahl, DMU, der selv har foretaget adskillige dykkerinspektioner af revene, er der tale om enestående geologiske formationer i en dansk sammenhæng.

”De sammenhængende stenrev på 14 til 33 meters dybde danner strukturer på havbunden, som man ikke kender til fra andre steder i de indre danske farvande. Revene er i vid udstrækning dannet af kæmpestore sten, der er væltet ovenpå hinanden med hulrum imellem og under dem,” fortæller Karsten Dahl og fortsætter:

”Vores undersøgelser viser, at Kims Top, Den Kinesiske Mur og de øvrige rev udgør en enestående sammenhængende struktur i de indre danske farvande. Dette sammenholdt med at de har en meget høj biodiversitet med en unik artssammensætning og at de potentielt er meget vigtige som donorområder får os til at anbefale, at det danske Natura 2000-område ved Kims Top udvides til at omfatte de omkringliggende stenrev for at sikre den rigtige forvaltning af dette enestående område i fremtiden.”

Blå korridorer

Det ca. 120 kvadratkilometer store område af havbunden i det centrale Kattegat mellem Anholt og Læsø og den svenske vestkyst har ikke alene en dramatisk topografi med op til 120 meter dybe dale og sammenhængende stenrev med en rig biodiversitet. Dele af det bidrager tilmed til vigtig kolonisering med planter og dyr til både nordligere og sydligere dele af havområdet.

DMU har således computersimuleret den mulige passive spredning via havstrømmene af larver fra bunddyr og af plantesporer fra en række stenrev i Kattegat. Simuleringerne viser, at netop området omkring ”Kims Top” har et meget stort potentiale til at levere de spredningsorganismer der skal til for at opretholde dyre- og plantelivet på andre lignende lokaliteter i de indre danske farvande.

Spredningen af liv gennem såkaldte ”blå korridorer” er vigtig i forhold til både etableringen og fastholdelsen af arter, ikke alene i Kattegat, men i hele Østersøområdet.

Blå korridorer kan sammenlignes med de såkaldte spredningskorridorer på land, hvorigennem dyr og planter kan flytte sig og således medvirke til bevarelsen af en tilstrækkelig genetisk variation i de enkelte bestande eller til kolonisering af et nyt område. Kortlægning af disse korridorer er en vigtig brik i tilrettelæggelsen af forvaltningen af havområdet og i udpegningen af områder, der kræver særlig beskyttelse.

Også i kommerciel henseende er kortlægningen af ”blå korridorer” vigtig. Fx kan kortlægning af transportvejene for rødspætte-larver anvendes til at sammenkæde opvækstområderne langs Kattegat-kysten til fiskenes vigtige gydeområde i Kattegat og Skagerrak. Denne viden kan anvendes i udpegningen af beskyttede områder og fastsættelsen af periodisk beskyttelse af andre.

Langpigget søpindsvin fra ”Kim’s Top”. Søpindsvinet er kun observeret på to stenrev i indre danske farvande. Det lever normalt på vanddybder over 30 meter. Foto: Karsten Dahl/DMU

Kortlægningen af stenrev og havbund, opgørelsen af revenes biologiske mangfoldighed og computersimuleringer af blå korridorer er udført som delprojekter under EU BSR INTERREG IIIB´s Østersø-projekt, BALANCE. Desuden er der anvendt data indsamlet under det nationale overvågningsprogram, NOVANA.

Fakta om BALANCE

BALANCE - Baltic Sea Management – Nature Conservation and Sustainable Development of the Ecosystem through Spatial Planning – er målrettet mod udviklingen af videnbaserede værktøjer til forvaltningen af Østersøen baseret på rumlig planlægning og samarbejde på tværs af sektorer og lande.

Forskere og myndigheder fra EU-landene omkring Østersøen og fra Norge har deltaget i projektet, der blev indledt i 2005 og afsluttet ultimo 2007.

Hovedformålene har været:

• at identificere, samordne og kvalitetssikre relevante marine data for Østersøen, Kattegat og Skagerrak
• at identificere marine landskaber i Østersøen og udvikle kort over habitater (i fire pilotområder)
• at vurdere det eksisterende netværk af beskyttede områder i Østersøen og udvikle et koncept for ”blå korridorer”
• at udvikle planer for zoneforvaltning af Østersøen, eksemplificeret i to pilotområder

http://www.balance-eu.org/

 Seniorrådgiver Karsten Dahl, DMU, tlf. 4630 1266, KDA@dmu.dk

     Seniorrådgiver Jørgen Overgaard Leth, GEUS, tlf. 3814 2905, jol@geus.dk                      

     Dataadministrationschef Dennis Anthony, Farvandsvæsenet, tlf. 3268 9698

Model simulations of blue corridors in the Baltic Sea . Bendtsen J., Söderkvist J.,Dahl K., Hansen J.L.S., Reker J. 2007. BALANCE interim Report No. 9.

Biodiversity on boulder reefs in central Kattegat . Lundsteen S., Dahl K., Tendal O.S. 2008. BALANCE interim Report No. 15.

Mapping hard bottom and sandy habitats and modelling seaweed forest on hard stable substrat in Pilot area 1, Kattegat , Denmark . Dahl K., Leth J.O., Al-Hamdani Z., Carstensen J., Lundsteen S., Anthony D.  2007. BALANCE interim Report No. 21.

Alle rapporter kan findes på:

http://balance-eu.org/publications/index.html

Se TV2-Østjyllands reportage om stenrev 

Årgang 12 nr. 5, 14. marts 2008