Landmændene i Sahel-landene har store problemer med den vandrende Senegalgræshoppe, der rent ud sagt æder deres hirsemarker ned til grunden. Foto: Jørgen Aagaard Axelsen/DMU

Af Steen Voigt

Et forskerhold bestående af Jørgen Aagaard Axelsen, Jesper Bak, Peter Borgen Sørensen og Idrissa Maiga (i Niger) fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet er blandt årets danske modtagere af EU's miljøpris. Prisen, som Ingeniørforeningen i Danmark på vegne af EU står for overrækkelsen af, er tildelt DMU’s forskere i kategorien ”Internationalt Miljøsamarbejde”.

De fire forskere har udviklet simuleringsprogrammer, der kan beregne Senegalgræshoppens vandringer og populationsvækst under påvirkning af nedbør, temperatur, naturlige fjender, biocidet Green Muscle og kemiske insektgifte. Disse simuleringsprogrammer er blevet indbygget i et beslutningsstøttesystem, som landbrugskonsulenterne i Sahel-landene Niger, Mali, Burkina Faso og Senegal kan bruge til at vurdere, hvordan de opnår den bedste og mest miljøvenlige bekæmpelse af Senegalgræshoppen for de penge, de har til rådighed.

Beslutningsstøttesystemet er nu under implementering frem til 2009 i bekæmpelsen af Senegalgræshoppen i Senegal, Mali, Burkina Faso og Niger. Herefter er det planen, at de lokale landbrugskonsulenter skal kunne benytte systemet i deres daglige arbejde uden assistance fra Danmark. DANIDA besluttede i slutningen af 2006 at støtte projektet, der ligger fint i tråd med Danmarks forøgede indsats i Mali og Niger.

Landmændene i Sahel-landene har store problemer med den vandrende Senegalgræshoppe, der rent ud sagt æder deres hirsemarker ned til grunden.

Forskerholdet fra DMU var ved prisoverrækkelsen repræsenteret af (fra højre) forskningschef Hans Løkke, Jørgen Aagaard Axelsen og Jesper Bak. Miljøminister Troels Lund Poulsen, til venstre, overrakte EU's miljøpris.

Mange data nødvendige

Beslutningsstøttesystemet kræver et betydeligt input af data om klima og om græshoppernes aktuelle tætheder rundt omkring i Sahel-landene for at fungere godt. Derfor er systemet blevet koblet sammen med de indsamlinger af oplysninger om græshoppetætheder (og æg i jorden ved slutningen af tørtiden), som de lokale landbrugskonsulenter alligevel samler ind. Kombinationen af indsamlinger af aktuelle tætheder og simuleringsprogrammerne betyder, at der jævnligt i løbet af regntiden kan laves nye og forbedrede beregninger af effekterne af en bekæmpelse. Derfor kan de lokale landbrugskonsulenternes strategi for bekæmpelsen hele tiden forbedres i løbet af regntiden, og i tørtiden kan systemet benyttes til at evaluere, om indsatsen i regntiden nu også var god nok.

Det forventes at systemet bidrager betydeligt til at forbedre bekæmpelsen af græshopperne, og at det derfor bidrager til at sikre mad på bordet i nogle af verdens fattigste lande.

Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, tlf. 8920 1438, jaa@dmu.dk

Læs mere om projektet

Læs om EU’s miljøpris

Årgang 12 nr. 7, 14. april 2008