Moniteringsprogrammet ved Zackenberg er specielt, idet alle observationer foregår inden for det samme økosystem. I alt observeres der på ca. 15 forskellige grupper, fra jordbundens mikroorganismer, over fugle og moskusokser til udvekslingen af drivhusgasser mellem tundraen og atmosfæren. Illustration fra bogen.

Af forskningsprofessor Mads C. Forchhammer, Danmarks Miljøundersøgelser

Dette spørgsmål ligger til grund for et af de vigtige mål for moniteringsprogrammet i Zackenberg, nemlig at beskrive et helt økosystems respons på klimaændringer. Monitering af klimaeffekter i Arktis foregår mange steder, men som et af de få foregår moniteringen i Zackenberg kun inden for ét økosystem, men til gengæld på mange forskellige fysiske og biologiske forhold. Ti års observationer i Zackenberg viser, hvor hurtigt klimaet ændrer sig fra år til år – men måske endnu mere overraskende, at mange organismer i økosystemet formår at følge med de voldsomme ændringer.

Mængden af sne, der falder gennem vinteren, sætter sammen med forårstemperaturen i juni scenen for, hvordan planternes vækstsæson vil forme sig. I perioden 1996-2005 steg den gennemsnitlige lufttemperatur i juni med godt 1 ºC, mens juli-gennemsnittet steg med næsten 3 ºC. Dette resulterede i, at vækstsæsonen startede en hel måned tidligere. Et af de store spørgsmål var, om økosystemet kunne følge med til så markante ændringer? Noget overraskende var svaret ja. Især planter og insekter viste en stor evne til at fremskynde deres opstart på formering.

I gennemsnit startede planters blomstring, insekters og fuglenes æglægningstidspunkt 14 dage tidligere end for 10 år siden. Der var dog en stor variation i deres respons. I et observationsplot blomstrede f.eks. den arktiske pil over tre uger tidligere end for 10 år siden, mens der i et andet observationsplot tæt ved slet ikke sås nogen ændring i pilens blomstringstidspunkt. Selv inden for et lille område reagerede den samme art altså meget forskelligt.

Retur til normalen

I 2006, efter 10 års opvarmning, faldt juni-temperaturen tilbage til normalen og sneen smeltede senere. Tilsvarende sås det, at vækstsæsonen fra det ene år til det næste blev forkortet med godt to uger, og blomstringen af f.eks. arktisk pil startede to-tre uger senere. Med andre ord, selv efter 10 års opvarmning, så kan det højarktiske økosystem ved Zackenberg formå at returnere til normalen fra før den 10-årige opvarmning; økosystemet ved Zackenberg udviser altså en høj grad af fleksibilitet i forhold til klimaændringer.

De 10 års observationer af økosystemet ved Zackenberg viser også, at påvirkninger fra klimaændringer i tillæg til de direkte effekter beskrevet ovenfor, kan foregå indirekte på tværs af forskellige organismer som f.eks. planteædere og deres føde. Moskusoksen lever for en stor del af pilebuske, og pilebuskenes vækst er bestemt af hvor meget sne, der kommer. Så klimarelaterede ændringer i pilebuskens vækst vil påvirke moskusokserne. Observationerne ved Zackenberg viser ikke kun, at dette sker, men også, at moskusokserne søger føde forskellige steder i landskabet afhængigt af, om der er meget eller lidt sne. Så også organismers adfærd ændres som følge af klimaændringer.

 Forskningsprofessor Mads C. Forchhammer, tlf. 4630 1958, mobil 2558 0695, mcf@dmu.dk

Faktaartikler. Disse historier kan der frit sakses fra, med eller uden citat af forfatterne:

Klima og klimaændringer i Grønland

Forskningsstation Zackenberg – Siriuspatruljens mindre kendte nabo

Forårets snedække og temperaturer er nøglefaktorer i det højarktiske miljø

Kulstofomsætning i Zackenbergdalen

Årgang 12 nr. 9, 30. april 2008