På blot to døgn - den 11. og 12. juni – fik store dele af Sjælland mere regn end normalt for hele måneden. Et sådan kraftigt sommer-regnskyl i ellers tørrere somre er netop én af de effekter af klimaændringerne, der er forudset i Danmark. Forskere fra PEER-samarbejdet har analyseret ti landes strategier for at tilpasse sig klimaændringerne.

På blot to døgn  - den 11. og 12. juni – fik store dele af Sjælland mere regn end normalt for hele måneden. Et sådan kraftigt sommer-regnskyl i ellers tørrere somre er netop én af de effekter af klimaændringerne, der er forudset i Danmark. Andre effekter kan være muligheder i et varmere klima, f.eks. for landbruget med indførelse af nye afgrøder som majs og vin.

Gennem de seneste årtier har Danmark og de øvrige europæiske lande fokuseret på, hvorvidt klimaændringerne er en realitet og hvordan de kan forebygges. Nu, hvor effekter af klimaændringerne er ved at vise sig og flere effekter er i vente, er mange lande begyndt at udvikle nationale tilpasningsstrategier. Danmark fik således sin klimatilpasningstrategi i marts 2008.

Hvordan landene har gjort det,   hvilke mangler i forskning og politikker der findes og hvad man kan lære af erfaringerne i udviklingen af tilpasningsstrategier diskuteres i en ny rapport ”Europe adapts to Climate Change: Comparing National Adaptation Strategies”.

Ti strategier analyseret

Rapporten er udarbejdet af forskere fra seks lande under PEER-samarbejdet, Partnership for European Environmental Research. Fra Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, deltaget. Forskerne har analyseret tilpasningsstrategierne i ti EU-lande: Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Letland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og UK.

Rapporten konkluderer, at de faktorer, der driver udviklingen af politikker på tilpasningsområdet, er meget forskellige fra land til land. Landene har dog det til fælles, at udviklingen inden for klimatilpasning går meget hurtig. I Danmark har erkendelsen af, at klimaændringerne er et faktum, spillet en væsentlig rolle for strategiens tilblivelse. I andre lande er det konkrete erfaringer med stormflodshændelser eller hedebølger,   der har motiveret udviklingen af en klimatilpasningsstrategi.

Samtidig er der et presserende behov for ny forskning i klimatilpasning, der kan forbinde innovativ forskning med de politiske behov lokalt, regionalt og i samfundenes sektorer. Men med få undtagelser er en sådan forskning endnu ikke sat i gang. Ny forskning kan resultere i nye muligheder for problemløsning på tværs af sektorer og forvaltningsniveauer og kan tillige sætte fokus på en hensigtsmæssig udnyttelse af de muligheder, der også opstår inden for nogle sektorer på grund af klimaforandringerne.

Rapporten udpeger en bred vifte af muligheder for at håndtere disse forskningsbehov på en internationalt koordineret facon, der baner vejen for at udforme tilpasningspolitikker på et forbedret vidensgrundlag. I Danmark er der f.eks. som konsekvens af klimatilpasningsstrategien etableret en koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Den har til formål at tilvejebringe det bedst mulige data- og vidensgrundlag for kommende beslutninger om klimatilpasning i samfundet. Andre lande, f.eks. Tyskland og Storbritannien, har lignende organisationer, som skal bygge bro imellem forskningen og beslutningstagerne på klimatilpasningsområdet

Målrettet kommunikation

Hovedforfatter på rapporten, dr. Rob Swart, miljøforskningsinstitutionen Alterra i Nederlandene, siger, at kommunikation om klimatilpasning er væsentlig.

”Kommunikation og øget bevidstgørelse bliver nødvendig for at få offentlighedens støtte til tilpasningstiltag og for at hjælpe de parter i samfundet, der berøres direkte af effekterne af klimaændringerne, med at tilpasse sig. Fordi tilpasning til klimaændringerne er meget forskellig fra forebyggelse af klimaændringerne, skal kommunikationen skræddersys til tilpasning. Det gælder også for udveksling af erfaringer fra tilpasningstiltag,” siger dr. Rob Swart.

Forskerne udpeger tillige et antal fælles styrker og svagheder i de undersøgte nationale tilpasningsstrategier. Én styrke i de fleste landes strategier er en systematisk tilgang på tværs af sektorer og planer for at involvere alle relevante parthavere i udformningen og implementeringen af strategierne.

Blandt svaghederne er det faktum, at implementering, evaluering og tilførsel af tilstrækkelige ressourcer hidtil har fået ringe opmærksomhed.

Præsentation i Bruxelles

PEER-rapporten ”Europe adapts to Climate Change: Comparing National Adaptation Strategies” præsenteres tirsdag den 23. juni i Bruxelles. Ved arrangementet deltager professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, leder af Klimasekretariatet ved Aarhus Universitet. Ellen Margrethe Basse vil ved arrangementet præsentere de syv anbefalinger fra Aarhus Universitets klimakonference ”Beyond Kyoto - Addressing the Challenges of Climate Change”.

Øvrige talere ved præsentationen af rapporten i Bruxelles er professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, formanden for PEER og direktør for UK Centre for Ecology & Hydrology, professor Pat Nuttall og kontorchef Peter Gammeltoft, EU-Kommissionens miljødirektorat.

PEER-partnere offentliggjorde tidligere i år rapporten ”Climate Policy Integration, Coherence and Governance” om nødvendigheden af i højere grad at integrere tiltag i forbindelse med klimaændringer i andre politikområder som økonomi, transport og arealanvendelse. Rapporten er omtalt på dmu.dk 

 Forsker, ph.d. Svend Binnerup (DMU), tlf. 4630 1373, sbi@dmu.dk

      Dr. Rob Swart (Alterra, Nederlandene), tlf. +31 (0) 317 481 193, rob.swart@wur.nl

Europe Adapts to Climate Change: Comparing National Adaptation Strategies. PEER Report No 1. Helsinki: Partnership for European Environmental Research. Swart, R.J., Biesbroek, G. R., Binnerup, S., Carter, T.R.,  Cowan, C.,  Henrichs, T., Loquen, S., Mela, H., Morecroft, M.D., Reese, M., & Rey, D. 2009. 280 pp.

Rapporten (på engelsk)

Danmarks klimatilpasningsstrategi

PEER’s hjemmeside

Fakta om PEER

PEER-samarbejdet blev etableret i 2001 som et partnerskab mellem syv store europæiske miljøforskningsinstitutioner. PEER-partnerne dækker hele spektret af miljøforskningsområder og kombinerer grundforskning med anvendt forskning orienteret mod samfundenes behov. Rammerne for PEER-partnernes forskning er strategiske og interdisciplinære flerårige programmer og samarbejde med partnere verden over for at finde løsninger på komplekse miljøudfordringer. PEER’s vision er at være førende globalt i at integrere viden og ekspertise for at fremme bæredygtig udvikling og understøtte politiske beslutningstagere, industri og samfund.

PEER-partnerne
Alterra, Wageningen University and Research Centre, Nederlandene
Centre for Ecology & Hydrology, Storbritannien
Cemagref - Centre for Agricultural and Environmental Engineering Research, Frankrig
JRC - Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability, EU-Kommissionen
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Finnish Environment Institute SYKE, Finland
Helmholtz Centre for Environmental Research – UFZ, Tyskland

Årgang 13 nr. 10, 23. juni 2009