For at beskytte splitternen har Skov- og Naturstyrelsen bekæmpet sølvmåge og svartbag på Hirsholm. Det har bevirket et markant mindre pres på splitterne og hættemåger. Resultaterne viser, at hættemågerne, som yngler uden om splitternen, har udvidet deres yngleområde og nu yder bedre beskyttelse for splitternerne, der har kvitteret med at øge antallet af ynglepar.

Splitterner. Foto: M.V. Kristensen

Af Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og Kjeld Tommy Pedersen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum

For at beskytte splitternen har Skov- og Naturstyrelsen bekæmpet sølvmåge og svartbag på Hirsholm. Det har bevirket et markant mindre pres på splitterne og hættemåger. Resultaterne viser, at hættemågerne, som yngler uden om splitternen, har udvidet deres yngleområde og nu yder bedre beskyttelse for splitternerne, der har kvitteret med at øge antallet af ynglepar.

Indledning

Splitternen er en af de fuglearter, som er sårbare, fordi den er afhængig af nogle få velegnede ynglepladser. Den beboede ø Hirsholm (Figur 1) i øgruppen Hirsholmene ved Frederikshavn har i en lang årrække været et vigtigt ynglested for Nordeuropas bestand af splitterne. Da splitternen står i udpegningsgrundlaget for det EF-fuglebeskyttelsesområde, som omfatter Hirsholmene, er staten forpligtet til at sikre arten gode ynglebetingelser. For splitterne er det bl.a. ensbetydende med, at den kan yngle ”beskyttet” inde i en koloni af hættemåger.

Figur 1. Hirsholm fotograferet fra luften i 2008 med angivelse af stedbetegnelser. Luftfoto fra 2008 DDO®, copyright COWI.

På Hirsholm har ternerne i en lang årrække kunnet yngle godt beskyttet i en mægtig hættemågekoloni. Men hættemågekolonien er blevet mindre (Figur 2), og sølvmåger og svartbage fra naboøen er rykket ind. I 1996 var der færre end 10 par sølvmåger på Hirsholm, men i 2006 var antallet steget til mindst 350 par. Sølvmåger er territoriale, og de har brug for plads, så hættemågerne blev fortrængt fra deres primære yngleområde. Det medførte, at splitternerne ikke længere kunne yngle i særlig god beskyttelse af hættemågerne.

Ud over problemerne forårsaget af konkurrencen om plads var der også blandt sølvmågerne og svartbagene individer, som specialiserede sig i at tage både æg, unger og voksne hættemåger og splitterner (Foto 1).Under et 10-dages ophold på øen i foråret 2006 blev der eksempelvis fundet rester fra 364 ædte hættemåger og 10 splitterner.

Foranlediget af fremgangen i antallet af ynglende sølvmåger og svartbage på Hirsholm fik Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel i 2007 tilladelse til at foretage forsøg med regulering af sølvmåge og svartbag på Hirsholm i perioden 2007-2011.Tilladelsen kunne bl.a. gives, fordi hverken sølvmåge eller svartbag er sårbare arter, og især sølvmåge er nu en vidt udbredt ynglefugl i Danmark såvel som i vore nabolande. Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser har takket være økonomisk støtte fra Skov- og Naturstyrelsen kunnet følge reguleringens effekter.

Efter afslutningen af forsøget i 2011 vil de samlede resultater blive fremlagt i en rapport. I dette nyhedsbrev giver vi en kort beskrivelse af den hidtidige regulering og dens effekter. For 2009 er resultaterne foreløbige, da feltarbejdet ikke er afsluttet i skrivende stund. Nederst i nyhedsbrevet findes oplysninger om arternes yngleantal og bestande.

Figur 2. Udviklingen i antal ynglepar af hættemåge på Hirsholmene i 1976-2009. Data fra Ternegruppen, J. Gregersen, P. Andersen-Harild, K.T. Pedersen og B.H. Jensen.

Foto 1. En svartbag (midt i fotoet) tager en hættemågeunge på Hirsholm trods de voksnes angreb. Foto: M.W. Kristensen.

Reguleringen og effekterne på sølvmåge og svartbag

I 2007-2009 foregik reguleringen primært ved, at Skov- og Naturstyrelsen benyttede redebure til at indfange ynglende sølvmåger og svartbage, som blev aflivet udmiddelbart efter fangst. Æggene i de reder, hvor forældrene ikke kunne fanges, blev destrueret, hvis rederne kunne findes. Der blev lagt størst vægt på at indfange sølvmåger, som ynglede i nærheden af hættemåger og splitterner.

Sølvmåge

Antallet af sølvmåger, som forsøgte at yngle på Hirsholm, aftog efter 2007, dvs. efter det første år med regulering (Tabel 1). Flest fugle blev indfanget, og flest reder blev reguleret i det første år, hvor antallet af ynglende sølvmåger var højest. I 2009 blev knap 40 % af de sølvmåger, som forsøgte at yngle, indfanget og aflivet.

Tabel 1. Forekomst og regulering af sølvmåge på Hirsholm i 2007-2009. Tallene for 2009 er foreløbige.

Reguleringen af sølvmåger i 2007-2009 resulterede i,

• at alle yngleaktive sølvmåger blev fjernet fra Ørnebjerg (Figur 1), dvs. fra et område som førhen var et vigtigt yngleområde for hættemåge og splitterne

• at antallet af sølvmåger, der ynglede nær hættemågernes og ternernes koloniområde, blev bragt ned til 0 par i løbet af sæsonen, og disse områder blev ikke koloniseret af sølvmåger igen senere på sæsonen
• at kun få sølvmågeunger kom på vingerne på Hirsholm i 2007-2009 (Tabel 1)
• at der i 2008 og 2009 var langt færre sølvmåger som forsøgte at yngle i de områder, hvor fangst af ynglefugle havde været særligt intensiv i de foregående år
• at de fleste af de individer af sølvmåger, som tog æg og unger i hættemåge- og splitternekolonierne, blev fjernet
• at antallet af nye og yngre sølvmåger, som forsøgte at yngle på Hirsholm, steg.

Svartbag

I 2007-2009 forsøgte 7-13 par at yngle på øen, og derudover var der svartbagepar, som holdt til på øen uden at bygge rede. I hvert af årene blev den ene eller begge fugle i alle de ynglepar, som havde rede, fanget og aflivet eller rede og æg blev fjernet.

Reguleringen af svartbage resulterede i,

• at der ikke klækkede svartbageunger på Hirsholm i 2007-2009
• at flere af de svartbage, som åd voksne hættemåger, tejster og splitterner samt tog æg og unger, blev fjernet
• at de nye par af svartbage, som gjorde forsøg på at yngle, især udgjordes af yngre og uerfarne fugle.

Reguleringens effekter på hættemåge og splitterne

Antal ynglepar

Hættemåge. Det er sandsynligt, at det antal hættemåger, som forsøgte at yngle på Hirsholm i 2008 og 2009, havde været lavere, end det var, hvis der ikke var blevet fjernet ynglende sølvmåger fra dele af Sydøen. Forudsat at fødeforholdene for hættemågerne ikke forringes i de kommende år, forventer vi, at yngleantallet igen vil stige på Hirsholm.

Hættemågerne havde således en rimelig god ynglesucces i 2007-2009, og nu, hvor flere af de egnede ynglesteder på Hirsholm ikke længere er optaget af sølvmåger, er det sandsynligt, at flere yngre fugle vil slå sig ned på Hirsholm og forsøge at yngle i de kommende år.

Splitterne. Antallet af ynglende splitterner har svinget på Hirsholm (Figur 3), og sådan vil det formentlig også være i de kommende år, fordi udbuddet af føde omkring Hirsholm og andre kolonier varierer fra år til år. Desuden vil forstyrrelser fra mennesker og forekomst af fx ræv kunne få fuglene til at flytte.

Især i 2009 blev det konstateret, at mange unge splitterner slog sig ned på Hirsholm sent på sæsonen. De benyttede sig tilsyneladende af, at der nu ynglede hættemåger over en større del af Sydøen. De mange unge fugles "interesse" for øen resulterede i, at antallet af splitterner, som forsøgte at yngle på Hirsholm, steg til ca. 2.000 par sent på sæsonen i 2009 (Figur 3).

Da splitternerne på Hirsholm tilsyneladende ynglede med god succes i 2007-2009 (bl.a. som følge af reguleringen af store måger), og da hættemågerne har udvidet deres yngleområde på Hirsholm, forudses det, at de seneste års vækst i kolonien vil fortsætte i de kommende år, forudsat at fødeforholdene fremover er gunstige.

Figur 3. Udviklingen i antal ynglepar af splitterne på Hirsholmene i 1976-2009. Den grå del af søjlen i 2009 viser de ynglepar, som anlagde reder efter den første optælling af reder i maj. Data fra Ternegruppen, J. Gregersen, P. Andersen-Harild, K.T. Pedersen og B.H. Jensen.

Konkurrence om plads

Fjernelsen af voksne sølvmåger i ynglesæsonerne resulterede bl.a. i, at hættemåger senere på sæsonen etablerede rede i områder, som ellers havde været optaget af ynglende sølvmåger .

Reguleringen betød, at de hættemåger, som etablerede sig først på sæsonen i foråret 2008 og 2009, havde mulighed for at oprette territorier i områder på Sydøen, hvor de ikke havde kunnet slå sig ned i de foregående år pga. sølvmågernes tilstedeværelse. Fraværet af sølvmåger på Ørnebjerg resulterede dog ikke i, at mange hættemåger etablerede sig her i 2008, hvilket de dog begyndte at gøre i 2009. Muligvis var vegetationen i 2008 for kort som følge af slåning forud for ynglesæsonen.

I 2008 og 2009 kunne det tydeligt konstateres, at hættemågekolonien havde bredt sig længere mod syd og øst (eksempel fra 2008 i Figur 4).

Reguleringen af ynglende sølvmåger medførte, at splitternerne blev bedre beskyttet af ynglende hættemåger, fordi hættemågerne i fraværet af sølvmåger etablerede sig i en bredere bræmme rundt om de ynglende splitterner (eksempel i Figur 4). I 2009 har splitternerne ynglet i flere kolonier, bl.a. på steder som tidligere kun husede ynglende sølvmåger.

Figur 4. Udbredelse og antal af ynglende hættemåger (gul skravering og prikker) og splitterner (hvidt felt) på Hirsholm i 2008. Fra Jensen m.fl. 2009. Luftfoto fra 2008 DDO®, copyright COWI.

Rov

I det tidlige forår 2007 observeredes et omfattende rov af æg fra sølvmåger i splitternernes først anlagte koloni. Det resulterede, i at splitternerne opgav denne koloni. Nogle af de fugle, der gav op, flyttede fra Hirsholm, mens andre etablerede en ny koloni længere mod syd på Hirsholm. De sølvmåger, der ynglede i umiddelbar nærhed af den nye koloni, blev indfanget og aflivet, og dette var tilsyneladende en af grundene til, at der stort set ikke forekom rov inde i kolonien i 2007, samt at der kom mange unger i denne koloni.

Fjernelsen af de sølvmåger, der ynglede i umiddelbar nærhed af hættemågerne, så også ud til at resultere i at kun få af hættemågernes æg og unger blev udsat for rov sammenlignet med tidligere år.

I 2008 og 2009 kunne det konstateres, at der i modsætning til årene før 2007 ikke foregik omfattende rov fra sølvmåger af æg i splitternernes koloni. Også i 2008 og 2009 kom der mange unger i rederne i splitternernes koloni, og som i 2007 blev hættemågernes æg og unger udsat for mindre rov sammenlignet med tidligere år.

Fund af rester fra ædte hættemåger og splitterner viste imidlertid, at især svartbage fortsatte med at tage voksne hættemåger og splitterner i ynglesæsonerne 2007 og 2008, omend omfanget var meget lavere end i årene før 2007. I 2009 var tabet af voksne hættemåger og splitterner væsentligt reduceret.

Det er sandsynligt, at fjernelsen af mange af de store måger, som havde specialiseret sig i at tage voksne hættemåger og splitterner samt æg og unger, var en medvirkende årsag til, at der blev iagttaget mange store unger både i splitterne- og hættemågekolonien i 2007-2009. Det lave antal unger af store måger, der skulle opfostres, har formentlig også haft en dæmpende effekt på mågernes rov af æg, unger og voksne hættemåger og splitterner.

Trods den intensive regulering har det imidlertid ikke været muligt helt at stoppe de store mågers rov af æg og unger. I 2009 har det eksempelvis ikke været muligt at fange to sølvmågepar, som ikke havde rede, og hvor én eller begge fugle dagligt gik op i hættemågekolonien og ind imellem også ind i splitternekolonien for at tage æg og unger. Det har de gjort gennem det meste af ynglesæsonen. Da sølvmågeparrene ikke har rede, har de ikke kunnet fanges i redebur. Desuden lykkedes det hverken i 2008 eller 2009 at fange en svartbage han, som har specialiseret sig i at flyve ind og tage unger i hættemågekolonien på toppen af bakken. Det samlede tab af æg og unger i hættemåge- og splitternekolonierne er imidlertid blevet væsentligt reduceret i forhold til årene før 2007.

Menneskelig færdsel

I årene 2003-2006 blev det iagttaget, at menneskelig færdsel forekom forholdsvis hyppigt på Sydøen i fuglenes yngletid. Færdsel resulterede ofte i, at de ynglende hættemåger og splitterner gik på vingerne. Nogle af de ynglende sølvmåger udnyttede disse situationer til at tage æg i hættemåge- og splitternekolonierne. For at øge beskyttelsen af de ynglende hættemåger og splitterner blev færdslen på Sydøen derfor forsøgt begrænset i 2007-2009.

Ved de tre adgangsveje til Sydøen blev der opsat 1 m høje pæle, og mellem disse blev der hængt en snor. På nogle af pælene blev der sat et skilt med en henstilling til besøgende om at undlade at færdes på Sydøen i fuglenes yngletid.

Dette resulterede i, at der stort set ikke kom turister på Sydøen, hvorved forstyrrelsen af hættemågerne og splitternerne på Sydøen blev reduceret til den færdsel, som fandt sted i forbindelse med reguleringen af de store måger samt ringmærkning af splitterneunger.

Foreløbige konklusioner vedrørende effekter af forvaltningen

Samlet konkluderes det, at reguleringen i 2007-2009 resulterede i

1) at hættemågerne blev udsat for betydeligt mindre pladskonkurrence fra sølvmåge, hvilket har ført til, at hættemågerne har udvidet deres yngleområde og nu yder splitternerne bedre beskyttelse,

2) at omfanget af de store mågers fortæring af voksne, æg og unger af splitterne og hættemåge blev væsentligt reduceret, omend det inden for de forløbne tre sæsoner har vist sig umuligt at fjerne alle de svartbage og sølvmåger, der går på rov i kolonien.

Hegnet på Sydøen i hættemågernes og splitternernes yngletid blev respekteret af øens beboere og af de mange besøgende. Det gav fuglene ro og resulterede i mindre rov af æg og unger fra sølvmåge og svartbag.

Samlet har Skov- og Naturstyrelsens forvaltende tiltag betydet, at værdien af Hirsholm som ynglested for splitterne er forøget.

Splitternernes overlevelse og flytning mellem kolonier

For at samle viden om sandsynlige årsager til frem- og tilbagegange i splitternernes antal er unger af splitterner blevet ringmærket både på Hirsholm og i andre kolonier herhjemme og i udlandet. På Hirsholm har det ved brug af teleskop og med stor tålmodighed været muligt at aflæse koderne på ynglefuglenes metalringe, fordi ringene kan ses, når splitternerne raster og pudser fjer stående på store sten i havnen på Hirsholm (Foto 2).

Ud fra aflæsningerne af ringe vil det ved projektets afslutning være muligt at belyse indvandringen til kolonien og beregne de voksne splitterners overlevelse. Aflæsningen af ringe har indtil videre bl.a. vist,

• at der i 2007-2009 var indvandret splitterner til Hirsholm fra kolonier i Irland, Storbritanien, Belgien, Holland, Tyskland, Polen og Sverige
• at mange af de splitterneunger, som var blevet ringmærket på Hirsholm i 2005 og 2006, vendte tilbage til kolonien og begyndte at yngle sent på sæsonen i 2009.

Foto 2. En splitterne ringmærket med metalring. Numrene på metalringene aflæses med teleskop, mens ternerne raster på sten. Foto: Zoologisk Museum.

Om arternes yngleantal og bestande

Sølvmåge. Øen Græsholm, der er naboø til Hirsholm, huser i dag en koloni med flere end 5.000 ynglepar. I årene 1974-1986 blev ynglebestanden af sølvmåge forsøgt reguleret på Græsholm ved at udlægge sild eller boller af minkfoder med sovemidlet alfa-chloralose ved mågernes reder. I de fleste år blev flere hundrede ynglende sølvmåger aflivet på Græsholm, og bestanden gik tilbage. Fra sidst i 1980’erne og frem er yngleantallet igen gået frem. Det er formentlig øget pladskonkurrence på Græsholm, som førte til, at flere og flere sølvmåger begyndte at yngle på Hirsholm. Arten yngler talrigt i Europa, og alene i Danmark er der formentlig flere end 55.000 par.

Svartbag. Omkring 10 par har årligt forsøgt at yngle på Hirsholm i de seneste år. På Græsholm blev yngleantallet opgjort til ca. 700 par i 2008, så Græsholm huser i dag Danmarks største koloni af svartbag. Bestanden i Danmark var i fremgang i en længere årrække, og arten yngler nu på mange lokaliteter. Formentlig yngler der i dag omkring 3.000 par i Danmark.

Hættemåge. Hirsholm har i en lang årrække huset en ynglebestand af hættemåge på flere end 5.000 par (Figur 2). I 1980'erne var yngleforholdene særligt gode, fordi hættemågerne kunne søge føde ved de mange minkfarme på fastlandet, og i en kort årrække ynglede der flere end 20.000 par på Hirsholm. Sidenhen er koloniens størrelse faldet markant, og et hidtidigt minimum på 2.500 par blev nået i 2006. Den danske ynglebestand er ligesom den samlede nordeuropæiske bestand gået stærkt tilbage. Den danske og svenske bestand er mere end halveret inden for de seneste årtier. Formentlig yngler der i dag færre end 100.000 par i Danmark.

Splitterne. Siden 1967 har splitterne ynglet på den beboede ø Hirsholm. Her foretrækker de ligesom andre steder at yngle omgivet af ynglende hættemåger. Yngleantallet på Hirsholm har været meget varierende gennem årene, men kun i få år har der som i 2009 ynglet 2.000 par eller flere (Figur 3). I Danmark yngler der årligt splitterner på 10-15 lokaliteter, og Hirsholm er sammen med øen Langli i Vadehavet det absolut vigtigste ynglested i Danmark. I de seneste år har den samlede bestand i Danmark talt 4.000-6.000 par. I Nordvesteuropa har bestandstørrelsen svinget, men set over en længere årrække har bestanden været forholdsvis stabil.

  Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8920 1517, tb@dmu.dk

Bekæmpelse af store måger giver flere terner . Nyhedsartikel i DMUNyt

Kolonirugende kystfugle - projektsite med flere detaljer om overvågningen.

Læs mere om arterne   (Dansk Ornitologisk Forening)

Årgang 13 nr. 11, 1. juli 2009