Nyhedsartikel

Af Jens C. Pedersen

Myndighederne går i deres arbejde ud fra at det er nødvendigt at tilpasse sig klimaændringerne, både for samfundet, i lokalområdet og for den enkelte borger, som fx kan have behov for at beskytte sin bolig mod vandstandsstigninger og øget nedbør. Danskerne er imidlertid mere optaget af at spare energi end af at tilpasse sig et ændret klima. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet på basis af en forundersøgelse.

Hvordan forholder danskerne sig til de klimaændringer som er undervejs, og hvordan søger man hver især at håndtere de risici og muligheder de fører med sig? De spørgsmål har en gruppe forskere fra DMU sat sig for at undersøge.

Fokus på energibesparelser

Verden over er forskerne sikre på at vores klima er ved at ændre sig – spørgsmålet er ”blot” hvor omfattende ændringerne bliver, ikke mindst når vi kommer til det enkelte land eller region. Derfor bliver vi nødt til både at reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse os et ændret klima, og det gælder både på landsplan, lokalt og i den enkelte husholdning.

Den pointe er imidlertid ikke rigtigt gået op for danskerne, ifølge den nye rapport. På et direkte spørgsmål om man gør nok for at beskytte sig mod de klimaforandringer, der allerede er på vej, dirigerer en af interviewpersonerne således umiddelbart samtalen over på strømforbruget hvor hun gerne vil købe AAA-mærkede hårde hvidevarer. En anden interviewperson svarer at ”der er nogen der mener, at … hvis vi bare bliver vegetarer, så har vi løst mange problemer”.

Det kom bag på forskerne, at interviewpersonerne havde så lidt fokus på hvordan man selv kan tilpasse sig – ikke mindst når man tager i betragtning at de boede i områder der nemt kan blive udsat for oversvømmelser, forklarer projektleder Lars Kjerulf Petersen:

”Det er overraskende at det der er tæt på ens eget liv, velfærd og ejendom, ikke er noget man er så bekymret over. Man er mere opmærksom på forbindelsen til energiforbruget.”

Interviewene blev gennemført i efteråret 2008, men Lars Kjerulf Petersen vurderer ikke at danskerne i mellemtiden er blevet mere opmærksomme på tilpasning. Emnet har ikke været så meget fremme i den offentlige debat, og resultatet harmonerer godt med udenlandske undersøgelser, bl.a. i Norge.

Fokus på afværgeforanstaltninger frem for forebyggelse

Et andet markant træk er at interviewpersonerne hellere griber til små, konkrete løsninger der umiddelbart kan iværksættes frem for større ændringer i boligen med henblik på langsigtet forebyggelse af klimarelaterede skader.

Rapporten giver to eksempler hvor de anonyme interviewpersoner, ”Maral” og ”Pernille” fortæller hvordan mindre ændringer i deres daglige adfærd kan modvirke konsekvenserne af mere vand omkring boligen:

”Marals og hendes mands hus og have ligger i første række ned til åen, og de har haft mindre problemer med vand i kælderen, hvor vaskemaskinen står. Problemet kunne dog forholdsvis let afhjælpes ved en vandlås og ved at undgå at vaske under kraftigt regnvejr. Tilsvarende var det simpelt at fælde et træ, som i tilfælde af storm kunne ødelægge naboens tag, hvilket denne udtrykte bekymring for efter 1999-stormen.

For Pernille, der har hus umiddelbart ned til et moseområde og tidligere har oplevet oversvømmelser af sin kælder, handler det om at bruge vandstanden i en eksisterende sivebrønd som indikator på, om der er oversvømmelser undervejs…Viden hentet fra iagttagelse af sivebrønden kompenserer således for det dræn, som Pernille erkender, er den mest solide løsning, men af økonomiske årsager ser sig afskåret fra at etablere.”

Lars Kjerulf Petersen forklarer at når det gælder investeringer, tænker danskerne normalt i livsstilsforbedringer - nyt køkken, nyt badeværelse etc. – frem for fx at dræne rundt om huset.

Standarder og retningslinjer

Forfatterne finder ikke desto mindre at den enkelte husstand og lokalsamfundet kan være bærere af en klimatilpasningsindsats. Når man i husstanden bliver udsat for en skade af den slags som klimaforandringerne ventes at føre med sig, sørger man for at reparere skaderne og eventuelt også forebygge mod gentagelser. Det sker typisk ved en umiddelbart tilgængelig indsats som fx at fjerne værdifulde genstande fra kælderen, holde øje med vandlåsen, installere kloakspærre og lignende. Det er en konkret reaktion på et akut problem.

Forfatterne konkluderer derfor at myndighederne ikke kan forvente at kunne forebygge skader af klimaændringer ved blot at appellere til den enkeltes indsats. I stedet foreslår de at man baserer de nødvendige tilpasninger på stramninger af byggestandarder eller -retningslinjer, fx for indretning af kloaker, tage mv. og på rådgivning via sociale netværk, håndværkere og offentlige myndigheder.

Om undersøgelsen

Rapporten er baseret på en forundersøgelse. Forfatterne har gennemført 7 interviews med i alt 10 interviewpersoner, der var udvalgt til at dække bredt, geografisk og socialt, men blandt danskere som i særlig grad måtte forventes at blive berørt af klimaændringerne, fx fordi de bor ud til en kyst eller nær ved sø og å. Interviewene varede ca. 1 time og blev gennemført i efteråret 2008 efter en gennemgående interviewguide.

Forfatterne mener det er oplagt at følge op på forundersøgelsen, bl.a. for at få kortlagt udbredelsen af de forskellige holdninger og adfærdsmønstre som undersøgelsen har påvist.

 Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, tlf. 4630 1287, lkpe@dmu.dk

Petersen, L.K, Jensen, A. & Nielsen, S.S. 2009: Klimatilpasning og den sociale faktor. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 52 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 726. |  Summary | Sammenfatning | Hele rapporten  i pdf  (1.5 MB)

Årgang 13 nr. 11, 1. juli 2009