Regeringen lægger i ”Grøn vækst” op til at erstatte den hidtidige indikator for pesticidbelastningen: behandlingshyppigheden med en ny, omregnet version: belastningsomfanget. I forbindelse med den fremrykkede evaluering af Pesticidplan 2004-2009 har forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsfaglige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, haft til opgave at undersøge muligheden for et mere dækkende bud på en indikator og i den sammenhæng udviklet en indikator kaldet PestNaB. PestNaB afspejler pesticidernes naturbelastning bedre end både behandlingshyppigheden og belastningsomfanget.

Foto: Britta Munter/DMU, Aarhus Universitet

Regeringen lægger i ”Grøn vækst” op til at erstatte den hidtidige indikator for pesticidbelastningen: behandlingshyppigheden med en ny, omregnet version: belastningsomfanget. I forbindelse med den fremrykkede evaluering af Pesticidplan 2004-2009 har forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsfaglige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, haft til opgave at undersøge muligheden for et mere dækkende bud på en indikator og i den sammenhæng udviklet en indikator kaldet PestNaB. PestNaB afspejler pesticidernes naturbelastning bedre end både behandlingshyppigheden og belastningsomfanget.

Landbrugets anvendelse af pesticider kan give utilsigtede skadevirkninger på dyr og planter - i selve de sprøjtede marker og i naturområder, der grænser op til markerne. I de hidtidige planer for at nedbringe pesticidbelastningen af naturen har man forsøgt at kvantificere denne belastning gennem at sætte et mål for hvor tit de enkelte, konventionelt dyrkede marker må sprøjtes med en given mængde pesticider, den såkaldte behandlingshyppighed.

Behandlingshyppigheden kan således tolkes som en indikator for pesticidernes naturbelastning i det omfang, at ”naturen” sættes lig med det ukrudt og de skadedyr, der sprøjtes for. Desuden forudsætter behandlingshyppigheden, at en sprøjtning med et insektmiddel mod f.eks. bladlus giver samme grad af påvirkning af ”naturen” som en sprøjtning med et ukrudtsmiddel mod f.eks. kvikgræs.

Behandlingshyppigheden fortæller således noget - men langt fra alt - om mulige påvirkninger af naturen. Der findes indtil videre ingen indikator, der kan afgøre om naturen har det godt eller dårligt, men eksisterende indikatorer fortæller, om naturen bliver mere eller mindre belastet og derfor har større eller mindre grund til at være påvirket.

18 delindikatorer

Hyppigheden af sprøjtninger  indgår også i PestNaB, men dette står ikke alene, da forskellige typer giftighed og transportveje (gennem luft og vand) også indgår i i alt 18 forskellige delindikatorer. Delindikatorerne er organiseret i flere grupper efter, hvor belastningen fra pesticiderne opstår: i marken, i vandløb og vandhuller i umiddelbar nærhed af det dyrkede areal og i levesteder for dyr og planter på land i umiddelbar nærhed af det dyrkede areal.

Ved at inddele Danmark i felter på én kvadratkilometer og beskrive hver kvadrat ud fra pesticidforbrug og de øvrige relevante delindikatorer som f.eks. sprøjtede markers nærhed til natur og vandløb, dræn og sprøjtefri randzoner kan man sammenligne to forskellige scenarier (f.eks. år) og afgøre, hvilket af scenarierne der belaster naturen mest.

Desuden kan naturbelastningen mellem kvadraterne indbyrdes sammenlignes, og man kan udpege de steder, hvor pesticideffekterne ventes at være størst. Desuden kan man ved hjælp af PestNaB opstille målsætninger i reduktion af naturbelastning og beregne, hvordan og hvornår man når en bestemt målsætning.

Det bedste fra Europa

Forskerne bag PestNaB har gennemgået en række europæiske pesticidindikatorer og kombineret det bedste fra hver af disse i PestNaB. Det vigtigste kvalitetskriterium er indikatorens evne til at beskrive pesticiders naturbelastning troværdigt. Desuden har de inddraget kriterier, der dækker forhold omkring brug af tiltag til nedbringelsen af naturbelastningen, relevans for beslutningsstøtte for landmænd i disses valg af sprøjtemidler, og resurse- og dataforudsætninger for at udføre beregninger med indikatoren.

Seniorforsker Peter Borgen Sørensen, DMU, forklarer om PestNaB:

”En række delindikatorer indgår i en rangordning af to scenarier til en samlet konklusion. Betydningen af hver enkelt delindikator lader sig desuden let undersøge, og dermed kan baggrunden for det samlede resultat undersøges. Således kan man med PestNaB undersøge, om f.eks. fiskene har fået det bedre i vandløbene eller mere generelt om naturen omkring markerne er blevet mindre påvirket af sprøjtemidler.

På lignende måde kan PestNaB rådgive den enkelte landmand i retning mod mindre naturbelastning og dermed hjælpe med til, at aktuel sprøjtepraksis rent faktisk beskytter naturen bedst mulig. PestNaB’s opbygning med brug af rangordning betyder, at det er muligt at udvikle de enkelte delindikatorer mod bedre beskrivelse i det omfang, det ønskes. Delindikatorerne i PestNaB udtrykker med andre ord de eksisterende metoder inden for naturbelastningsindikatorer sammen med en ny og forbedret beskrivelse af, hvordan planter omkring marken påvirkes, hvis de rammes af en sprøjtesky, der driver ud over kanten af marken.”

Brugen af pesticider

Ifølge Peter Borgen Sørensen er det meget komplicerede forhold, som styrer hvordan forskellig brug af pesticider medfører en større eller mindre naturbelastning. Derfor står en indikator overfor et dilemma mellem at være tilstrækkelig kompliceret til at beskrive naturbelastningen på den ene side og samtidig på - baggrund af eksisterende data - give overskuelige svar til beslutningsprocessen. En indikator kan ikke med nogen troværdighed fastlægge det præcise omfang af utilsigtede effekter på naturen. Dét en indikator med rimelighed kan fastlægge er, om naturbelastningen falder eller stiger fra år til år eller fra sted til sted.

PestNaB får input direkte fra en række elektroniske datakilder herunder de elektroniske kort over markblokke, der benyttes ved tildeling af arealbaseret landbrugsstøtte, naturens placering i landskabet kategoriseret på basis af Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk, data for en række indikatorarters følsomhed over for de enkelte landbrugs-pesticider og landsdækkende statistik i form af Bekæmpelsesmiddelstatistikken over forbruget af pesticider fordelt på afgrødetyper.

Præcisionen af PestNaB kan ifølge forskerne yderligere forbedres, hvis datakilderne for markblokke og Bekæmpelsesmiddelstatistikken erstattes af landmandens opgørelse af den faktiske anvendelse af pesticider på årets afgrøder (lovpligtige sprøjtejournaler). Disse forventes indberettet elektronisk i de kommende år.

 Seniorforsker Peter Borgen Sørensen, tlf. 8920 1789, pbs@dmu.dk

Indikator for pesticiders belastning af naturen.Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Michael Stjernholm og Steen Gyldenkærne, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Miljøprojekt Nr. 1248. 2008. Miljøstyrelsen.

Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning. Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 2007. Fødevareministeriet.

Grøn vækst

Information på dmu.dk

Årgang 13 nr. 11, 1. juli 2009