Artikel.

Arion lusitanicus. Foto: DMU/Britta Munter

Af Jens C. Pedersen

Bliver det en sommer med eller uden slimede skovsnegle? Jeg er spændt – sidste år gik fronten blot 25 meter fra mine salathoveder. Enkelte pionerer nåede frem og blev klippet eller trådt over, men hvordan skal det gå i år? Og hvad skal jeg gøre hvis der kommer mange? Som en service for DMUNyt’s haveejere har jeg fanget vores egen ekspert, ph.d.-studerende Stine Slotsbo, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, under et studie-ophold i Belgien.

Stine, jeg har hørt vi ikke længere må tale om "iberisk skovsnegl". Men hvis den ikke er iberisk, hvor kommer den så fra, og hvad er det korrekte navn nu?

”Det er rigtigt at forskere har fundet ud af at den snegl vi kalder Iberisk skovsnegl ikke er samme art som den skovsnegl der findes på den iberiske halvø. Navnet på skovsneglen fra den iberiske halvø er Arion lusitanicus. Man gætter på vores problembarn kommer fra et sted i Centraleuropa, men vi kender ikke det præcise sted.

Der er ikke helt enighed om hvilket navn ”vores ikke-iberiske skovsnegl” så skal have, men de fleste forskere på området mener at den skal beholde navnet Arion lusitanicus - det findes der en meget lang videnskabelig forklaring på. Men hvad det danske navn så skal være, der må jeg blive dig svar skyldig for nu. Udover dræbersnegl/spansk skovsnegl/iberisk skovsnegl så har vi ikke et dansk navn til den. I engelsk-talende lande bruges navnet Arion lusitanicus i daglig tale - smag lige på det - det lyder da flot!”

Vi slipper næppe helt af med sneglene

Stine Slotsbo forklarer at man ikke med sikkerhed kan skelne de tre store skovsnegle fra hinanden alene på farven. Sort skovsnegl (Arion ater), kan ud over sort også være hvid, Rød skovsnegl (Arion rufus) kan være alt fra orange, over i rød helt over til sort. Og så er der Arion lusitanicus. Dens ”almindelige” farve er brun, men den kan være alt fra lys rød, over mørkebrun til næsten sort. Men hun synes ikke man bare skal dræbe alle skovsnegle for en sikkerheds skyld.

”Hvis din have er fuld af store brune snegle, så slå dem ihjel, også selv om der skulle ryge et par forkerte med. Men har du ikke mange snegle i din have, så lad ikke panikken tage over. Hvis du generelt kun har få og røde snegle, så tjek eventuelt med en ekspert inden du slår nogen ihjel. De helt sorte med let metalglans skal du endelig ikke gøre noget.”

Hvad gør du selv?

”Jeg er endnu den lykkelige ejer af en have uden Arion lusitanicus. Det er nok derfor jeg stadig kan se det fascinerende i de dyr.

Men hvad jeg ville gøre hvis! Jeg tror det hele handler meget om temperament. Personligt ville jeg ikke være meget for at klippe hundredvis af snegle over dagligt. Jeg ville indsamle dem, komme dem i en lufttæt plasticpose, som jeg ville presse luften ud af og binde en knude for. Så dør de hurtigt af iltmangel. Og så ville jeg smide posen i skraldespanden. Hvis man ikke bryder sig om den metode, kunne man komme dem en nat i fryseren først.”

Stine Slotsbo tror ikke at Arion lusitanicus kan udryddes helt, fx med nematoder som nordmanden Torstein Mo har foreslået.

”Vores håb må være at få dem ned på et rimeligt niveau. Præparatet Nemaslug er kendt i forvejen. Det er metoden med at dyppe døde snegle i det, som er ny. Idéen er at når andre snegle spiser af disse døde inficerede snegle, så vil også de inficeres og dø. Så ideen er god, men virker det?

Torstein Mo mener at beviset på effekten findes i at han over de sidste par år har sænket bestanden af snegle i et bestemt boligområde betydeligt. Problemet med dette som bevis er, at sneglebestanden i mange danske boligområder er faldet betydeligt i samme periode, uden brug af den nye metode. Så om det er metoden der er særdeles effektiv, eller om der har været en generelt nedgang i sneglebestanden af andre årsager – ja det er uvist,” forklarer Stine Slotsbo.

Det hjælper at gøre en indsats

Stine Slotsbo mener det hjælper at bekæmpe sneglene. Sneglene er hermafroditter (tvekønnede), og hver snegl kan potentielt blive til 400 nye i løbet af et år, så det hjælper at fjerne sneglene.

”Det hjælper naturligvis på at begrænse bestanden. Men medmindre man finder særdeles stor nydelse i at klippe store snegle over, så vil jeg foreslå to vigtige tidspunkter at sætte hårdt ind. Det ene tidspunkt er om foråret i april-maj inden sneglene begynder at lægge æg. Det andet tidspunkt er sensommeren og efteråret, hvor det gælder om at finde deres æglægningssteder. Find de steder i din have hvor sneglene lægger æg – under træstubbe, urtepotter, og lignende - og tjek dem for de 3-5 mm store snegleæg ca. hver 14. dag. Saml æggene ind og smid dem i skraldespanden. På den måde mindsker du størrelsen af den kommende generation. Naturhistorisk Museum i Århus har lavet en bestemmelsesnøgle som kan bruges til at artsbestemme snegleæg,” slutter Stine Slotsbo.

Næppe så mange denne sommer

Stine Slotsbo kan ikke komme med nogen klar prognose for hvor mange snegle vi kan forvente denne sommer. Problemet er at forskerne ved meget lidt om hvordan snegle klarer forskellige klimaforhold. Et af målene med hendes ph.d.-projekt er netop at blive i stand til at give velunderbyggede prognoser.

Hun kan dog konstatere ud fra sine igangværende forsøg, at der rundt i de danske haver ikke er de store snegleproblemer i år. Det kunne se ud til at det tørre forår har holdt antallet af snegle nede, men om det er tørken der er årsagen håber hun at kunne be- eller afkræfte i løbet af det næste år.

Hun vurderer dog at vi nu er så langt henne på sommeren at det helt store snegle år får vi ikke, men en lang periode med varme og meget nedbør vil dog kunne medføre en betydelig stigning i antallet af voksne snegle.

Hvordan påvirker klimaet A. lusitanicus?

Formålet med Stine Slotsbos ph.d.-projekt er at undersøge A. lusitanicus´ økofysiologi og livshistorie. Den hurtige spredning og stigende tæthed af bestandene i mange områder har allerede gjort denne art til et alvorligt skadedyr. Der er derfor akut brug for mere viden om sneglens økologi og økofysiologi for at kunne udvikle en prognosemodel samt strategier til at bekæmpe den.

Stine Slotsbo vil især fokusere på hvordan klimatiske forhold påvirker vækst, formering, oversomring og overvintring. Projektets formål er at skaffe denne basisviden ved at bruge en økofysiologisk tilgang, samt at bruge resultaterne til at udvikle en model som kan give prognoser ud fra et givet vejr-scenarium.

Projektet afsluttes ved udgangen af 2011.

Nøgle til at bestemme snegleæg, udviklet af Naturhistorisk Museum (Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside)

 Ph.d.-studerende Stine Slotsbo, tlf. 8920 1481, stsl@dmu.dk

Arion lusitanicus. Foto: DMU/Britta Munter

Årgang 13 nr. 12, 10. juli 2009