Om få år vil det blive muligt at opgøre omkostningerne for det danske samfund ved at bringe den økologiske kvalitet i såvel søer og vandløb som i de indre danske farvande og den øvrige del af Østersøen op på det niveau, som EU kræver. Det vil samtidig blive muligt over for politikerne og de tre involverede ministerier – Miljø-, Fødevare- og Klima- og Energiministeriet - at redegøre for, hvor meget sektorerne i samfundet belaster vandmiljøet, hvilke omkostninger sektorerne påfører samfundet i form af mistet vandmiljøkvalitet, og hvad det koster for samfundet og sektorerne at opnå en god vandmiljøkvalitet.

Af Steen Voigt

Om få år vil det blive muligt at opgøre omkostningerne for det danske samfund ved at bringe den økologiske kvalitet i såvel søer og vandløb som i de indre danske farvande og den øvrige del af Østersøen op på det niveau, som EU kræver. Det vil samtidig blive muligt over for politikerne og de tre involverede ministerier – Miljø-, Fødevare- og Klima- og Energiministeriet - at redegøre for, hvor meget sektorerne i samfundet belaster vandmiljøet, hvilke omkostninger sektorerne påfører samfundet i form af mistet vandmiljøkvalitet, og hvad det koster for samfundet og sektorerne at opnå en god vandmiljøkvalitet.

Forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Aarhus Universitet, er sammen med kolleger fra Danmark, Sverige, Finland og USA i gang med at udvikle forvaltningsværktøjer, der beskriver, hvorledes aktiviteterne i landbrugs- og fiskerierhvervene belaster miljøforholdene i vandløb, søer og fjord- og havområder samt atmosfæren. Værktøjerne udvikles også med henblik på at beregne hvad det vil koste i form af tabt produktion og forbrug i samfundet at forbedre miljøforholdene gennem ændring af aktiviteterne og ressourceanvendelsen i de to erhverv.

Værktøjerne vil f.eks. kunne fortælle, hvorvidt det fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan betale sig at opretholde fiskeriet i de danske farvande, når omkostningerne for at rette op på erhvervets skader på miljøet tælles med i regnestykket. Om det bedre kan betale sig at etablere vådområder i Litauen end spildevandsrensning i det nordlige Finland. De vil også kunne fortælle, hvordan antallet af svin der produceres i Danmark influerer på omkostningerne til at sikre en god miljøkvalitet i søer og vandløb.

En række eksempler på sådanne integrerede forvaltningsmodeller vil blive præsenteret på en international konference i København den 9.-10. september 2009. Her vil mere end 60 foredragsholdere fra en lang række lande vil præsentere eksempler på modeller og nye forskningsresultater med henblik på at udvikle konceptet omkring integreret forvaltning.

Ond cirkel

Danmark og de øvrige Østersø-lande har i årtier forsket og gennemført dyre politiske tiltag for at bremse iltsvind, algeopblomstringer, skader på dyre- og planteliv og ubalance i hele økosystemet især som følge af overbelastningen med næringsstoffer. Indsatsen har dog langtfra været tilstrækkelig. Således blev selve Østersøen sidste år igen ramt af et rekordstort iltsvind. Og helt nye resultater har vist, at områder med iltsvind kommer ind i en ond cirkel, hvor de risikerer at udvikle mere iltsvind og ændrer hele økosystemets funktion.

Senest har Østersølandene under HELCOM, Helsingfors-Konventionens styrende instans, tilsluttet sig en omfattende og ambitiøs handlingsplan, der i 2021 skal bringe Østersøen tilbage til en såkaldt god økologisk status. Kravene i bl.a. EU’s miljø- og naturdirektiver, herunder Vandrammedirektivet, skal imidlertid i vid udstrækning være opfyldt allerede i 2015.

Forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser, Bo Riemann, forventer, at integrerede forvaltningsværktøjer får markant betydning for myndighedernes muligheder for at gennemføre miljøforbedringerne omkostningseffektivt, samt for miljøarbejdet i lokale og regionale organisationer, i virksomheder og i internationale forskningsinstitutioner. Værktøjerne og resultaterne vil også kunne anvendes globalt.

”Grundlaget for at gennemføre forvaltningen af EU-direktiverne er i dag begrænset af utilstrækkelige modeller og mangel på viden om sammenhænge mellem de økonomiske aktiviteter i landbrugs- og fiskerierhvervene og miljøforholdene i overfladevand. Målet med at udvikle disse værktøjer og modeller er bl.a. at kunne svare på, hvad det koster samfundet i mistet miljøkvalitet at opretholde den nuværende landbrugsproduktion, og omvendt hvad det koster at forbedre miljøkvaliteten ved at begrænse eller omlægge landbrugsproduktionen. Tilsvarende kan det beregnes, hvor meget, der kan fiskes i de danske farvande, uden at samfundet belastes af omkostninger til miljøgenopretning. De igangværende klimaændringerne skærper kravene til indsatsen, der skal til for at nå den ønskede miljøtilstand, og også i disse sammenhænge vil integrerede forvaltningsmodeller være vigtige politiske værktøjer” siger Bo Riemann.

 Forskningschef Bo Riemann, tlf. 4630 1360, bri@dmu.dk

Konference kobler forskning og forvaltning (Program og tilmelding for koncerence, på engelsk)

Baltic Nest Institute

HELCOM’s handlingsplan for Østersøen (på engelsk)

Årgang 13 nr. 13, 11. august 2009