Professor Mads C. Forchhammer og adjungeret professor Eric Post, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, får nu amerikansk hjælp til at søge en bedre forståelse af Arktis som ét sammenhængede økologisk system og af, hvordan klimaændringerne påvirker dette system, dets dyr og planter og deres indbyrdes samspil.

Kan moskusokser tilpasse deres aktiviteter til tidligere forår?

Professor Mads C. Forchhammer og adjungeret professor Eric Post, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, får nu amerikansk hjælp til at søge en bedre forståelse af Arktis som ét sammenhængede økologisk system og af, hvordan klimaændringerne påvirker dette system, dets dyr og planter og deres indbyrdes samspil.

National Science Foundation (NSF), USA’s føderale forskningsfond, har bevilget knap to millioner kroner til Forchhammer og Post, der ønsker dels at kvantificere det seneste årtis markante økologiske ændringer som følge af tidligere og tidligere vækstsæson, dels at undersøge om sådanne ændringer er betinget af de samme klimaændringer i høj- såvel som i lavarktis

En række DMU-forskere har i de seneste år sammen med forskere fra andre andre nationale og internationale institutioner påvist en række ændringer i dyrs og planter livsmønstre som følge af en længere vækstsæson forårsaget af stigende temperaturer. Det har de gjort på basis af data fra ti års overvågning af naturen ved forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland.

Tilsvarende ændringer har Eric Post, der har sin daglige arbejdsplads på Penn State University i Pennsylvania, USA, påvist i Kangerlussuaq i Vestgrønland, hvor man har indsamlet data siden 1993.

Hurtige skift

”Klimaændringerne kan føre til meget hurtige skift i faktorer som f.eks. temperatur og sneforhold i Arktis, og der er stor opmærksomhed omkring denne udvikling, ” siger Mads C. Forchhammer. Han peger på, at dokumentationen af de observerede økologiske konsekvenser af disse skift fik relativ mindre opmærksomhed før oprettelsen af stationerne i Zackenberg og Kangerlussuaq.

Nye studier viser ydermere, at funktionen af et økosystem kan ændres markant, fordi ikke alle organismer i samme system reagerer ens på klimaændringer. Eksempelvis er mængden af rensdyrkalve i Kangerlussuaq-området faldet, tilsyneladende som følge af mismatch med tidspunktet for forekomsten af dyrenes planteføde. Rensdyrenes kalvingstidspunkt har simpelthen ikke kunnet følge med planternes tidligere og tidligere blomstring.

”Med vores projekt vil vi dels fortsætte indsamlingen af data fra Zackenberg og Kangerlussuaq, dels sammenstille disse data med det formål at besvare følgende spørgsmål,” siger Mads C. Forchhammer:

• Hvor hurtigt (og hvor meget) kan planter reagere på tidligere og tidligere forår?
• Kan rensdyr og moskusokser tilpasse deres aktivitet til tidligere forår?
• Vil rensdyr og moskusokser tilpasse sig et tidligere forår i samme tempo som deres planteføde? Hvis ikke, hvilke økosystem-konsekvenser kan det have?
• Hvilke klimaforhold er de vigtigste for ændringer for planteædere og deres føde og er disse forskellige på tværs af Grønland?”

I forskningsprojektet indgår også undervisning af studerende op til ph.d.-niveau samt midler til en ph.d.-studerende og en postdoc.   

   Professor Mads. C. Forchhammer, tlf. 4630 1958, mcf@dmu.dk

Ekstremt tidligt forår i Nordøstgrønland

Klimaændringer vil medføre store ændringer i Nordøstgrønlands natur

Klimaændringer vender op og ned på naturen

Årgang 13 nr. 14, 25. august 2009