Udvalgte fynske rødkløvermarker rummede i 1930’erne både flere humlebi-arter og individer af de enkelte arter end de samme marker synes at rumme i dag, godt 75 år senere. Det er den foreløbige konklusion på et samarbejde mellem forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Biologisk Institut, begge Aarhus Universitet.

Agerhumlen er langtunget og derfor en vigtig bestøver af rødkløver. Den er en af de få arter, der er gået lidt frem siden 1930'erne.

Udvalgte fynske rødkløvermarker rummede i 1930’erne både flere humlebi-arter og individer af de enkelte arter end de samme marker synes at rumme i dag, godt 75 år senere. Det er den foreløbige konklusion på et samarbejde mellem forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Biologisk Institut, begge Aarhus Universitet. Samtidig synes antallet af langtungede humlebier, der er specielt egnede til at bestøve rødkløver, at være langt mindre i markerne. I stedet gnaver nutidens dominerende humlebiarter hul i bunden af kløverblomsterne for at nå ind til nektaren og ”snyder” dermed planterne for bestøvning.

Fem år i 1930’erne blev der med ildhu talt humlebier i rødkløvermarker på Fyn. Og undersøgelserne fra dengang er ret så enestående, fordi videnskaben herhjemme på det tidspunkt kun har lavet et beskedent antal af disse såkaldt kvantitative undersøgelser af insekter.

Med de fynske humlebi-undersøgelser som udgangspunkt har projektleder Yoko L. Dupont, Biologisk Institut, og seniorforsker Vibeke Simonsen, DMU, de seneste to år i fire fynske rødkløvermarker, heraf nogle på de samme lokaliteter som i 1930’erne, holdt mandtal over de lodne bestøvere. Også et antal marker i Østjylland har indgået i arbejdet.

Enestående undersøgelser

”Undersøgelserne fra 1930’erne er ret enestående,” fortæller Yoko L. Dupont. ”Dengang blev der kun gennemført ganske få kvantitative undersøgelser på insekter i Danmark. I modsætning til dengang når vi kun at arbejde i to år, men vi kan se en markant nedgang i antallet af arter fra dengang til nu.”

Datidens forskere fandt 12 humlebiarter og nogle snyltehumler i rødkløvermarkerne.

”I dag ser vi typisk kun fem-seks arter – og i vid udstrækning flest individer fra blot to arter. Kløverhumlen, en langtunget art, som før var almindelig på kløvermarker, er nu stort set uddød herhjemme. Antalsmæssigt har vort bedste år – som var i 2008 – vist et antal, der ligger på højde med det dårligste af de fem år fra dengang,” siger Yoko Dupont.

Jordhumlen er den art, forskerne oftest ser i rødkløvermarkerne. Jordhumlen er den mest korttungede art og kan finde på at bide hul i bunden af blomsterne for at "stjæle" nektar.

Humlebier og genmodificerede planter

Yoko L. Dupont har også observeret en nedgang i antallet af humlebier i en konventionelt dyrket mark, der blev sprøjtet. Det tog omkring en uge efter sprøjtningen, før antallet af humlebier var oppe på samme niveau som før sprøjtningen.

For Vibeke Simonsen vil den indsamlede viden fra humlebi-undersøgelsen også kunne bruges i hendes arbejde med risikovurdering af gensplejsede afgrødeplanter, såkaldte GMP’er.

” Faktisk har vi smugtrænet et par år før denne undersøgelse. Det startede i forbindelse med vort arbejde med risikovurdering af GMP, hvor vi ønskede at inddrage insektbestøvede planter udover vindbestøvede, som vi alene lavede spredningsmodeller på. Vores data og viden om humlebierne skal nu også indgå i dette arbejde,” fortæller Vibeke Simonsen.

Rødkløver spillede i 1930’erne en langt større rolle i landbruget end i dag. Det dyrkede areal er reduceret fra dengang ca. 800.000 hektar til i dag omkring 200.000 hektar. Men planten er fortsat en vigtig produktionsplante til foderbrug, men også til frøproduktion.

   Seniorforsker Vibeke Simonsen, tlf. 8920 1794, vs@dmu.dk

       Projektleder Yoko L. Dupont, Biologisk Institut, AU, tlf.  tlf. 8942 3127, yoko.dupont@biology.au.dk

Årgang 13 nr. 14, 25. august 2009