Antallet af bier, svirrefluer (populært kaldet blomsterfluer eller blomsterbier) og sommerfugle går ned i Danmark og i det øvrige Europa. Nedgangen er ikke blot en trussel for arterne selv, men også for de planter, de bestøver. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, indgår i et fem-årigt, tværeuropæisk forskningsprojekt, der skal klarlægge trusler og muligheder for de vigtigste bestøver-arter.

Både de vilde planter og de dyrkede afgrøder rammes af den manglende bestøvning.

Antallet af bier, svirrefluer (populært kaldet blomsterfluer eller blomsterbier) og sommerfugle går ned i Danmark og i det øvrige Europa. Nedgangen er ikke blot en trussel for arterne selv, men også for de planter, de bestøver. Både de vilde planter og dyrkede afgrøder rammes af den manglende bestøvning. Tab af honningbi-familier koster EU-landenes professionelle biavlere tre milliarder kroner årligt i direkte produktionstab og det indirekte produktionstab ved manglende bestøvning af landbrugsafgrøder anslås at være endnu højere. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, indgår i et fem-årigt, tværeuropæisk forskningsprojekt, der skal klarlægge trusler og muligheder for de vigtigste bestøver-arter.

Dette EU-finansierede forskningsprojekt STEP (Status and Trends of European Pollinators) skal over de kommende fem år søge at fylde en lang række huller i den fælleseuropæiske viden om skæbnen for honningbier, humlebier, svirrefluer og sommerfugle.

Fælles for disse insektarter er, at de har en afgørende rolle i bestøvningen af kulturplanter og vilde planter og ofte er specialiserede på få plantearter. Honningbien er den absolut fremherskende art, når det gælder bestøvning af landbrugs- og andre kommercielle afgrøder og står for omkring 85 procent af al bestøvning inden for dette område. Men antallet af såkaldt domesticerede honningbi-familier har de senere årtier været konstant nedadgående som følge af sygdomme og kemikalier i naturen og anden miljørelateret stress.

Humlebier i farezonen

Seniorforsker Beate Strandberg, DMU, peger blandt de vilde bier på humlebierne som specielt i farezonen i Danmark:

”Vi ser forskellige tendenser, men humlebierne er nok de mest udsatte. Går man den danske rødliste igennem, så er næsten halvdelen af humlebi-arterne truede. Men generelt er der stort pres på bestøverne. Det betyder, at afgrøderne får dårligere bestøvning. Det gælder også for de vilde plantearter.”

Danmarks Miljøundersøgelser er involveret i to hovedopgaver under STEP. Ifølge Beate Strandberg bliver én hovedopgave at kortlægge omfanget af presset fra forskellige kilder på bestøverne på stor skala, regional skala og lokal skala.

”En art kan synes at være rimeligt repræsenteret på stor skala, men mangle helt i visse mindre geografiske områder. Vi vil især fortsætte vort arbejde med pesticiders både direkte effekter på bestøverne og indirekte effekter gennem påvirkning af planterne og dermed bestøverne og søge en bedre forståelse af sammenhængene. Også i forhold til pesticidafdrift, hvor vinden ved sprøjtning blæser pesticider ud i den vilde flora.

Men andre faktorer end pesticider spiller ind i nedgangen for bestøverne, og det er sandsynligvis vældig kompliceret at udrede alle årsager og deres omfang,” siger Beate Strandberg.

Hun peger på, at en række faktorer formentlig vil pege i samme retning og udgøre en cocktail af negative faktorer for bestøverne:

” Der kan være tale om en opsplitning af landskabet med længere afstand mellem egnede levesteder, der gør det sværere for bestøverne at finde redepladser og føde, og det kan være pesticider, bisygdomme, invasive selvbestøvende planter, klimaændringer, menneskets direkte bekæmpelse af disse insekter og en forringelse af det naturlige miljø generelt.”

Beate Strandberg mener, at sikkerhedsniveauet for pesticidgodkendelse kan komme til diskussion i forbindelse med forskningen og kortlægningen af situationen for bestøverne.

”Ved godkendelse af nye pesticider anvender man også den såkaldt bi-test, hvor det enkelte middels farlighed testes på honningbier -   men ikke på humlebier. Og her kan der være et problem, fordi humlebier formentlig er mere sårbare end honningbier. Nogle af vore undersøgelser tyder i hvert fald på en større sårbarhed hos humlebier   over for pesticider – og skal sikkerhedsniveauet dermed skærpes?”

Redningsplan for bestøverne

Den anden hovedopgave for DMU i STEP er løbende at holde kursen for projektet, hvor 20 forskningsinstitutioner fra 16 europæiske lande deltager med engelske University of Reading som projektkoordinator.

”Reelt er der tale om en slags projektstyring,” fortæller seniorforsker Peter Borgen Sørensen. ”Vi skal løbende styre projektet, så de vigtigste videnshuller afdækkes over de fem år, det løber. Der bliver formentlig også tale om at evaluere hele projektet årligt med brug af den nye viden, der afdækkes, for at konstatere, hvorvidt vi er på rette spor. Vi skal altså sikre, at forskningen på bedst mulig vis kan understøtte en redningsplan for bestøverne. En sådan projektstyring kan være svær for nogle universiteter, men det er noget, som vi er gode til på Danmarks Miljøundersøgelser.”

Ud over vigtig ny viden om de europæiske bestøvere bliver slutresultatet for STEP en række anbefalinger og vejledninger for myndigheder og lovgivere. Men også en klarlæggelse af, hvor der fortsat vil være huller i forskernes viden.

Et andet konkret resultat bliver udarbejdelsen af en europæisk rødliste for bier og oplæg til en rødliste for svirrefluer. Sammen med de eksisterende data over europæiske sommerfugle er målet at få udarbejdet en samlet rødliste for europæiske bestøvere.

   Seniorforsker Beate Strandberg, tlf. 8920 1769, bst@dmu.dk

      Seniorforsker Peter Borgen Sørensen, tlf. 8920 1789, pbs@dmu.dk

Årgang 13 nr. 14, 25. august 2009