Nyhedsartikel

Fjeldsimmer. Det seneste årtis opvarmning i Arktis har haft stor effekt på arterne. Vækstsæsonen i Højarktis starter nogle steder væsentligt  tidligere og planter som kantlyng og fjeldsimmer starter nu med at blomstre op til 2-3  uger tidligere. Foto: Mads Forchhammer.

Af Steen Voigt

Ni forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, giver sammen med en række af verdens førende forskere i Arktis en samlet status over de observerede klimaeffekter på arktiske planter, dyr og økosystemer i det seneste nummer af Science.

DMU's polarforskere har primært Grønland som arbejdsområde, især med udgangspunkt i Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland, medens de øvrige danske og udenlandske kolleger bidrager til den fire sider lange artikel i Science med resultater fra andre dele af Arktis.

Status-artiklen i Science er et direkte resultat af konferencen ”After the Melt”, som DMU holdt på Aarhus Universitet sidste sommer i forbindelse med det internationale polarår (IPY). Her fremlagde forskere fra hele verden de nyeste forskningsresultater inden for den globale opvarmnings betydning for den arktiske flora og fauna, ændringer i økosystemer, fødekæder og i de arktiske områders udveksling af drivhusgasser som CO2 og metan.

Mange ændringer

Klimaændringerne i Arktis går langt hurtigere end andre steder på kloden. Både landjordens snedække og havisen er her blevet voldsomt reduceret over de sidste 30 år som følge af et stadigt varmere Arktis. Opvarmningen har ført til mange iøjnefaldende økologiske ændringer men også til mindre synlige, mere indirekte ændringer for bl.a. dyr og planter. Ændringer, der alene har været mulige at konstatere gennem årelange observationer af økosystemer, som det f.eks. er sket siden midten af 1990’erne ved Zackenberg og Kangerlussuaq.

Her har DMU's forskere f.eks. påvist, at foråret sætter ind tidligere og tidligere med konsekvenser for fremkomsten af en række planter og insekter. Også i Vestgrønland ved Kangerlussuaq vokser planterne tidligere frem som følge af højere temperaturer, men bestanden af rensdyr har endnu ikke formået at tilpasse deres tidspunkt for kælving til planternes tidligere vækst. Konsekvenserne er et lavere antal kalvefødsler og øget dødelighed blandt kalvene.

Fordel for rensdyr, ulempe for isbjørn

”Den store styrke ved vores status-artikel er at den opsummerer konsekvenserne for mange land-, sø- og havlevende organismer og deres miljøer i Arktis,” fortæller to af forfatterne fra DMU, professor Mads C. Forchhammer og professor Eric Post. ”Isbjørnen er et godt eksempel på hvor galt det kan gå, da både dens overlevelse og formering er faldet som følge af den hurtigt skrumpende havis. Men effekterne af opvarmningen i Arktis går begge veje. For rensdyrene på Svalbard har en øget periodevis afsmeltning af snedækket gennem de seneste år lettet deres adgang til planteføden, og deres fødselsrate såvel som overlevelse er steget. Ligeledes kan trækkende arter som f.eks. gæs få fordele af opvarmningen fordi en længere sommersæson på ynglepladserne vil give mere afkom og større areal at yngle på.”

Flere ændringer i vente

”En anden interessant vinkel, der kommer frem i Science-artiklen, er, at effekten af opvarmningen på alle de forskellige organismers levevis er med til at ændre arktiske økosystemers opbygning og funktion. Og med sydligere-levende arters vandring nordpå, er der ingen tvivl om, at de arktiske økosystemer har fortsatte ændringer i vente,” siger Mads C. Forchhammer og Eric Post.

Forskerne afrunder artiklen med en opsummering af en række fagområder, som der bør fokuseres på i den fremtidige klimaeffektforskning i Arktis, herunder naturbeskyttelse, fødekæders sammensætning og funktion, økologiske forhold om vinteren, økosystemers evne til at modvirke klimaændringer og betydningen af ekstreme hændelser. Langtidsstudier som udføres ved f.eks. Zackenberg nævnes som et af de mest informative faglige redskaber til at vurdere de økologiske konsekvenser af et varmere og varmere Arktis.  

  Professor Mads C. Forchhammer, 4630 1958, mcf@dmu.dk

Ecological Dynamics Across the Arctic Associated with Recent Climate Change. Eric Post, Mads C. Forchhammer, Syndonia Bret-Harte, Terry V. Callaghan, Torben R. Christensen, Bo Elberling, Anthony D. Fox, Olivier Gilg, David S. Hik, Toke T. Høye, Rolf A. Ims, Erik Jeppesen, David R. Klein, Jesper Madsen, A. David McGuire, Søren Rysgaard, Daniel E. Schindler, Ian Stirling, Mikkel P. Tamstorf, Nicholas J.C. Tyler, Rene van der Wal, Jeffrey Welker, Philip A. Wookey, Niels Martin Schmidt, Peter Aastrup. Science. Vol 325. 11. September. 2009.

Artiklen i Science (kræver abonnement)

Relaterede artikler på www.dmu.dk:

• USA-støtte til at studere klimaændringernes økologiske effekter i Grønland 
• Klimaændringer vender op og ned på naturen
• Global opvarmning giver større edderkopper
• DMU overtager den videnskabelige koordinering af overvågningen af klimaeffekter i Grønland
• Klimaændringerne vil medføre store forandringer i Nordøstgrønlands natur 

Rensdyr. Da rensdyrene ved Kangerlussuaq ikke har tilpasset deres kælvingstidspunkt til at planterne nu fremkommer tidligere,  har dette haft negative konsekvenser  for dem. Andre steder, som f.eks. på Svalbard, har de varmere vintre haft en positiv indflydelse på  rensdyrene, da de her har haft bedre adgang til deres planteføde om vinteren. Foto: Mads Forchhammer.

Årgang 13 nr. 15, 11. september 2009