Pollensæsonen for birk i alle nordiske lande falder nu to-tre uger tidligere end for tre årtier siden. Samtidig er der år for år sket en forøgelse af pollenmængden, og eksperter anser begge forhold for at være et resultat af klimaforandringen. Det fremgår af en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, har bidraget til.
Pollensæsonen for birk i alle nordiske lande falder nu to-tre uger tidligere end for tre årtier siden. Samtidig er der år for år sket en forsøgelse af pollenmængden, og eksperter anser begge forhold for at være et resultat af klimaforandringer. Det fremgår af en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, har bidraget til.
Rapporten ”Signs of Climate Change in Nordic Nature” præsenterer 14 indikatorer, som viser påvirkningen af klimaforandringer i økosystemer på land, i søer og i havet.
Seniorrådgiver ved DMU, Bo Normander, oplyser, at han og hans kollega, seniorforsker Trine Susanne Jensen, især har bidraget til rapporten med de systematiske metoder bag indikatorerne.
”Det handler om at finde indikatorer – i dette tilfælde i de nordiske lande – der viser noget om klimaforandringer, og hvor ændringer ikke skyldes andre forhold som f.eks. jagt og fiskeri. Netop for pollen som indikator har vi rimelig gode data, fordi alle nordiske meteorologiske institutter følger udviklingen år for år. En anden indikator for, at klimaet forandrer sig, er data for fiskebestandene i Nordsøen Her kan man se, at fiskebestandene flytter sig nordover mod køligere farvande i takt med at temperaturen i havvandet stiger,” fortæller Bo Normander.
En række nordiske eksperter har bidraget til rapporten.
Seniorrådgiver Bo Normander, tlf. 4630 1817, bn@dmu.dk
Seniorforsker Trine Susanne Jensen, tlf. 4630 1831, tsj@dmu.dk
Sign of Climate Change in Nordic Nature. Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2009. 48 pp
Rapporten (eksternt link)
Årgang 13 nr. 16, 18. september 2009