Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet afholder et én-dags kursus i luftforureningsmodellen OML-Multi 5.0. Kurset holdes onsdag den 4. november 2009 kl. 9.30 - 16.30 på DMU, Frederiksborgvej 399, Roskilde.

Kursister arbejder med OML-modellen på et tidligere kursus. Foto: DMU/Helge Rørdam Olesen
Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) afholder et én-dags kursus i luftforureningsmodellen OML-Multi 5.0. Kurset giver en introduktion til brugen af OML-Multi 5.0. Kurset holdes onsdag den 4. november 2009 kl. 9.30 - 16.30 på DMU, Frederiksborgvej 399, Roskilde.
OML-Multi 5.0 benyttes til at dimensionere skorstenshøjde i henhold til Miljøstyrelsens Luftvejledning og i forbindelse med miljøgodkendelse af lugt fra husdyrbrug. Modellen kan også bruges til mere generel kortlægning af luftforurening i byområder.
Kurset indledes med en kort gennemgang af de principper, der ligger til grund for modellen, men i øvrigt vil der blive lagt megen vægt på anvendelse af modellen med øvelser ved PC.
Der er også mulighed for at diskutere konkrete problemstillinger, som deltagerne måtte have mødt i forbindelse med deres egen brug af modellen.
Kurset henvender sig både til personer, der for første gang skal begynde at arbejde med OML-beregninger og - ikke mindst - til mere erfarne brugere af OML, der ønsker et bedre overblik over faciliteterne i modellen.
Kursusdeltagerne vil få udleveret en CD med en tidsbegrænset version af OML-Multi 5.0 (udløber ca. 1 måned efter kurset). DMU stiller en PC til rådighed, men deltagerne er også velkomne til at medbringe egen PC og afvikle øvelserne på den.
Kursusgebyret er kr. 3950 excl. moms. Kursusgebyret inkluderer kursusmateriale, frokost, kaffe mv.
Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, tlf. 4630 1151, hro@dmu.dk
Kursusbeskrivelse (pdf)
Tilmeldingsblanket (pdf)
Løbende information om OML (elektronisk postliste)
Årgang 13 nr. 16, 18. september 2009