Nyudviklede biologiske modeller til at undersøge kemikaliers skadevirkninger på mennesker og miljø får særlig opmærksomhed ved en international konference, ”Multiple Stressors – Novel Methods for Integrated Risk Assesment”, på Aarhus Universitet 28.-30. september.

Nyudviklede biologiske modeller til at undersøge kemikaliers skadevirkninger på mennesker og miljø får særlig opmærksomhed ved en international konference, ”Multiple Stressors – Novel Methods for Integrated Risk Assesment”, på Aarhus Universitet 28.-30. september.

Konferencen arrangeres af det europæiske forskningsprojekt NoMiracle sammen med et andet forskningsprojekt PHIME.

Koordinator af NoMiracle-projektet er forskningschef Hans Løkke, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet. Han siger om udgangspunktet for arbejdet med de kemiske blandinger i NoMiracle:

”Det er et stort problem, at vi kender de kemiske stoffer og deres mulige skadevirkninger ét for ét, men hver dag udsættes vi for en cocktail af kemiske stoffer – og i øvrigt også af naturligt forekommende stoffer, sygdom og fysiske forhold som kulde og varme. Tilmed er mange stoffer utilstrækkeligt undersøgt. Mange af de skader på miljøet og sygdomme, vi ser hos mennesker, kan skyldes kombinationer af faktorer, som vi i dag ikke er i stand til at forudsige. Det er helt umuligt at teste alle mulige kombinationer, så projektet har handlet om at udvikle nye, smarte metoder og redskaber til at tackle problemerne med kemikalie-cocktails ved at forudsige dem med så få data som muligt.”

Nye metoder sparer forsøgsdyr

Hidtil har forskerne anvendt statistiske modeller til at undersøge risiciene ved udsættelse for kemikalie-cocktails. Men ved at forstå de biologiske processer og ved at benytte kendskabet til kemiske stoffers struktur og virkning kan man med nye metoder forudsige virkningen af kemiske blandinger med væsentligt færre forsøgsdyr, end det er tilfældet i dag.

Den største bekymring ved cocktails af kemikalier er den såkaldte synergi, det vil sige en kraftig, forstørret effekt af flere stoffer i kombination.

”Problemet er synergi. Vi har lavet en lang række forsøg med mange forskellige hvirvelløse dyrearter som har været udsat for blandinger af vidt forskellige stoffer. Alle disse data er brugt til at udvikle beregnings-modellerne. Heldigvis har det i vores mange forsøg vist sig, at stærk synergi er forholdsvis sjældent forekommende,” siger Hans Løkke.

NoMiracle-projektet lægger op til, at de nuværende testmetoder ændres.

Markante ændringer

I NoMiracle-projektet er forskerne kommet til kort med de traditionelle test, når det gælder kemiske blandinger.

”I dag tester man på forsøgsdyr, f.eks. springhaler, dafnier, fisk, mus eller regnorme, ved at tilføre ét stof i forskellige doser. Målet er så efter et givent tidsrum at se, hvordan dyrenes dødelighed eller formering har udviklet sig. Det går nogenlunde, så længe det drejer sig om ét stof ad gangen. Men med blandinger bliver det afgørende, at stofferne virker forskelligt over tid. Det vil sige, at vi får alt for stor usikkerhed, når vi skal vurdere kemiske blandinger ud fra data for de enkelte stoffer. Vi har derfor brug for prøveresultater på forskellige tidspunkter i testen,” fortæller Hans Løkke.

Det er desuden vigtigt at vide, hvordan og hvor hurtigt stofferne optages og udskilles i organismen, hvis man vil forklare, hvordan cocktails af kemikalier virker. En anden stor del af projektet har således handlet om stofferne nedbrydning og binding i miljøet. Dette spiller en stor rolle for deres skadevirkning og ikke mindst for virkningen af kemiske blandinger. Nogle af disse resultater er tidligere omtalt i DMUNyt .

Tester man f.eks. et stof på fisk, så varierer optagelsen af stoffet med deres størrelse, og den tid der går. Men optagelsen og virkningen er også afhængig af, om man bruger en ung eller en gammel fisk. En lille fisk bliver selvsagt hurtigere fyldt op med gift.

”Derfor er vi nødt til at kende det, vi kalder den virkelige nul-effekt. Det betyder, at man undersøger og beregner det tidspunkt, hvor hvert enkelt stof ikke længere er skadeligt. Når man kender denne værdi for hvert enkelt stof, kan man forudsige, hvordan kemiske blandinger virker i kombination. Fordelen er tillige, at vi får en mere præcis bestemmelse af et stofs giftighed,” siger Hans Løkke.

Ulempen ved de nye modeller og testmetoder er, at de er lidt mere komplicerede og kræver data, som er målt på flere tidspunkter i en test. Derfor bør de eksisterende testmetoder ændres, hvis man skal kunne forudsige virkningen af blandinger. Det kræver, at man opnår global enighed om metoderne. Og det er netop, hvad forskerne i NoMiracle-projektet lægger op til:

”Vi ønsker, at man indfører disse og andre nye værktøjer i de internationale guidelines under EU og OECD. Men det er markante ændringer, vi lægger op til. Fordelen er, at mængden af test kan reduceres betydeligt. Derfor har vi også en afsluttende debat på Århus-konferencen, hvor repræsentanter for myndigheder, forskere og den kemiske industri i Europa deltager,” siger Hans Løkke.

Om NoMiracle

NoMiracle (NOvel Methods for Integrated Risk Assessment of CumuLative stressors in Europe) har siden 2005 involveret 38 forskningsinstitutioner i 17 europæiske lande med et budget på 14,53 mio. euro (ca. 109 mio. kr.) under EU’s 6. rammeforskningsprogram. Omkring 200 forskere, herunder 40 ph.d.-studerende,  og teknikere fra en lang række videnskabelige områder har deltaget i projektet, der afsluttes i år.

  Forskningschef Hans Løkke, mobil 2049 9510, hlo@dmu.dk

NoMiracle-konference: Multiple Stressors - Novel Methods for Integrated Risk Assessment.

Konferencen arrangeres af FP6-projektet NoMiracle http://nomiracle.jrc.ec.europa.eu i samarbejde med projektet PHIME www.phime.org.

Tid: 28.-30. september

Sted: Søauditorierne, Aarhus Universitet

Program  -  opdateres løbende.

Årgang 13 nr. 17, 25. september 2009