Landbrugets stigende forbrug af pesticider i 2008 i forhold til 2007 førte til en øget belastning på naturen især i de sprøjtede markers nærmeste omgivelser og i nærliggende vandløb og vandhuller. Belastningen på vilde dyr og planter i selve de sprøjtede marker steg også, men i mindre omfang.Det viser en ny indikator for pesticiders naturbelastning (PestNaB), som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, for første gang offentliggør resultater fra.

Landbrugets stigende forbrug af pesticider i 2008 i forhold til 2007 førte til en øget belastning på naturen især i de sprøjtede markers nærmeste omgivelser og i nærliggende vandløb og vandhuller. Belastningen på vilde dyr og planter i selve de sprøjtede marker steg også, men i mindre omfang.

Det viser en ny indikator for pesticiders naturbelastning (PestNaB), som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, for første gang offentliggør resultater fra. DMU har udviklet PestNaB sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut (FOI), Københavns Universitet. Indikatoren tager hensyn til de forskellige virkninger og giftigheden af de anvendte pesticider og beskriver samtidig de mulige miljøeffekter af en given sprøjteadfærd hos landmændene på udsatte grupper af dyr og planter.

18 delindikatorer

Seniorforsker Peter Borgen Sørensen, DMU, forklarer om resultatet:

”Vi har undersøgt, om det øgede forbrug og sprøjteadfærd i 2008 er mere belastende for naturen end forbruget og sprøjteadfærden i 2007. I PestNaB indgår 18 delindikatorer, der hver især måler om påvirkningen er gået op eller ned for forskellige organismer, dvs. vilde dyr og planter, fra det ene år til det andet.

Disse delindikatorer er inddelt i tre temaer: Mulige effekter på markflader, mulige effekter i markkanter og mulige effekter i overfladevand.

Med PestNaB-modellen kan vi således beregne, hvilket år er mest belastende, både når alle temaer inddrages og inden for hvert enkelt tema. ”

Figuren herunder viser, at den beregnede påvirkning fra sprøjtningerne i 2008 var mere belastende for naturen end påvirkningen fra sprøjtningerne i 2007. PestNaB-modellen rangordner indikatorerne for hver markblok og dens tilstødende natur, og den såkaldte ”rangstyrke” beregnes. Jo større rangstyrke, desto sikrere er forskerne på konklusionen.

”Selve værdien af rangstyrken fortæller imidlertid i dette tilfælde ikke noget absolut om pesticidernes naturbelastning, da den alene er baseret på sammenligningen mellem de to år – 2007 og 2008,” bemærker Peter Borgen Sørensen.

Den samlede indikator peger på, at 2008 er mest belastende, og at det gælder for alle tre temaer i modellen. Belastningen på naturen er mest markant for markkanter og overfladevand.

Figuren herunder viser de 18 delindikatorer rangeret efter, hvor stærkt de rangordner det ene år som mere belastende end det andet år.

Delindikatoren, der kraftigst udtrykker, at 2008 er mere belastende end 2007, er således sat øverst, mens den delindikator, der med størst vægt peger på, at 2007 er værre end 2008 er sat nederst. De øvrige delindikatorer er derefter placeret relativt i forhold til hinanden efter denne skala. De fleste delindikatorer viser,  at 2008 er mere belastende end 2007, mens enkelte udtrykker det modsatte.

Det er især vandmiljøet, der har en øget belastning, mens markfladen giver et mere tvetydigt billede. Det passer også med, at det er markfladen, der giver den svageste rangstyrke i Figur 1.

”PestNaB afspejler de muligheder, vi har lige nu for at bruge tilgængelige data. Derfor er forbruget beregnet ud fra Bekæmpelsesmiddelsstatistikken,” siger Peter Borgen Sørensen, der understreger, at en forbedret version kan laves  med data fra landmændenes lovpligtige sprøjtejournaler.

  Seniorforsker Peter Borgen Sørensen, mobil 2815 7417, pbs@dmu.dk

     Seniorforsker Christian Kjær, tlf. 8920 1585, ckj@dmu.dk

Læs mere om PestNaB

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2008 (Miljøstyrelsens hjemmeside)

Årgang 13 nr. 17, 25. september 2009