Forekomsten og udbredelsen af undervandsplanter i de danske søer er et af fire biologiske kvalitetselementer, som ifølge EU’s vandrammedirektiv skal anvendes til at klassificere søer i fem økologiske kvalitetsklasser – rangerende fra høj økologisk kvalitet til dårlig økologisk kvalitet. En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, beskriver mulighederne for et plantebaseret indeks til måling af søers økologiske kvalitet i forhold til næringsstofpåvirkningen.

Stigsholm Sø i Midtjylland. Søen er et eksempel på en lavvandet sø med et middelhøjt næringsstofindhold, så den jævnligt skifter mellem en klarvandet tilstand med et meget tæt plantedække og en uklar tilstand domineret af planktonalger og få undervandsplanter. Foto fra rapporten

Forekomsten og udbredelsen af undervandsplanter i de danske søer er et af fire biologiske kvalitetselementer, som ifølge EU’s vandrammedirektiv skal anvendes til at klassificere søer i fem økologiske kvalitetsklasser – rangerende fra høj økologisk kvalitet til dårlig økologisk kvalitet. En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, beskriver mulighederne for et plantebaseret indeks til måling af søers økologiske kvalitet i forhold til næringsstofpåvirkningen.

I rapporten ”Undervandsplanter som indikatorer for vandkvalitet i søer” er forekomst og udbredelse af undervandsplanter i 300 danske søer analyseret med henblik på at vurdere deres anvendelighed til økologisk klassificering under vandrammedirektivet.

Alle de undersøgte variable viser stor variation i forhold til indhold af totalfosfor og klorofyl a. Totalfosfor er det næringsstof, som oftest er bestemmende for mængden af planteplankton (alger) i vandet, medens klorofyl a er et direkte mål for mængden af planteplankton, der tager sollyset fra undervandsplanterne og dermed kan hæmme deres vækst og udbredelse.

De bedste indikatorer

Ifølge rapporten er de bedste indikatorer enkelte plantearter, som indikerer næringsfattige forhold, planternes maksimale dybdegrænse (dybe søer) og planternes dækningsgrad (lavvandede søer). Der er foreslået et simpelt makrofytindeks, som baserer sig på disse variable samt antallet af arter. De forskellige variable kan sammensættes til en samlet score, som efterfølgende kan bruges til den økologiske klassificering. Indekset er testet på søer i de syv statslige miljøcentre.

Resultaterne viser god overensstemmelse mellem planteindekset og de indmeldte klorofyl a-grænser i Vestjylland, mens planteindekset er lavere for søer på øerne. Der kan være flere årsager til forskellene, herunder at de af Miljøministeriet udmeldte klorofylgrænser er højere end tidligere foreslået af DMU, samt at indekset ikke er tilpasset alle danske søtyper.

Rapporten er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, og By- og Landskabsstyrelsen (BLST), Miljøministeriet. Rapporten anvender data fra NOVANA-overvågningsprogrammet for søer til at beskrive sammenhænge mellem næringsstoftilstand og forekomst og udbredelse af undervandsplanter i danske søer.

 Seniorforsker Martin Søndergaard, tlf. 8920 1426, ms@dmu.dk    

     Vicedirektør Kurt Nielsen, tlf. 8920 1780, kni@dmu.dk

Undervandsplanter som indikatorer for vandkvalitet i søer. Søndergaard, M., Johansson, L.S., Jørgensen, T.B. & Lauridsen, T.L. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 734.

Rapporten i pdf-format (2,1 MB)

Øvrige DMU-rapporter vedr. Vandrammedirektivet 

Årgang 13 nr. 18, 14. oktober 2009