Satellitter følger Grønlands sjældne sæl
Den spættede sæl, der tidligere var hovedleverandøren af skind til de grønlandske nationaldragter, er trængt og findes nu tilsyneladende kun i en lille bestand i kystfarvandet ved Kap Farvel (Nunap Isua) i Sydgrønland og enkelte andre steder i Vestgrønland. Som led i en miljøundersøgelse for Råstofdirektoratet under Naalakkersuisut (Selvstyret) er det for første gang lykkedes forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut at sætte satellitsendere på otte spættede sæler. Senderne informerer forskerne om dyrenes bevægelser i området og deres dykkeadfærd.
Spættet sæl udstyret med satellitsender på både hoved og højre bagluffe. Foto: DMU/Rune Dietz
Af Steen Voigt
Den spættede sæl, der tidligere var hovedleverandøren af skind til de grønlandske nationaldragter, er trængt og findes nu tilsyneladende kun i en lille bestand i kystfarvandet ved Kap Farvel (Nunap Isua) i Sydgrønland og enkelte andre steder i Vestgrønland. Som led i en miljøundersøgelse for Råstofdirektoratet under Naalakkersuisut (Selvstyret) er det for første gang lykkedes forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut at sætte satellitsendere på otte spættede sæler. Senderne informerer forskerne om dyrenes bevægelser i området og deres dykkeadfærd.
Antallet af spættede sæler i Vestgrønland gik drastisk ned efter 1950’erne, og dyrene har nu helt opgivet deres traditionelle landgangspladser langs Grønlands vestkyst. I en kommende rapport fra NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission) oplyser forfatteren, forsker Aqqalu Rosing-Asvid fra Grønlands Naturinstitut, at der i 2007 skønsmæssigt var under 1.000 spættede sæler tilbage i de grønlandske farvande.
Naturinstituttet anbefaler fredning
Spættet sæl, som er talrig i Nordeuropa, er den eneste grønlandske sælart, der føder unger og opholder sig i faste kolonier på land. Det gør den meget sårbar over for jagt i forhold til de andre sælarter, der yngler og opholder sig spredt over de store og ofte svært tilgængelige områder af havis. I en sammenfattende artikel har seniorforskerne Jonas Teilmann og Rune Dietz, DMU, dokumenteret, at antallet af landgangspladser for spættet sæl allerede for 15 år siden var reduceret med mindst 9 ud af 23 tidligere kendte lokaliteter.
Grønlands Naturinstitut har i mange år anbefalet en fredning af den spættede sæl, ligesom NAMMCO anbefaler et stop for fangst af arten. Data om dyrene ved Kap Farvel, som bliver transmitteret via satellit til DMU, ventes at kunne give et bedre grundlag for en drøftelse af behovet for fredning. Resultaterne skal dog først og fremmet bruges til at vise, hvor sælerne søger deres føde og går på land, så man kan tage hensyn til dette i forbindelse med den kommende olieefterforskning i Sydgrønland.
En drøm er opfyldt
Rune Dietz og Jonas Teilmann var i sensommeren med til at finde den hidtil ukendte lokalitet ved Kap Farvel, fange sælerne og montere senderne på de sjældne dyr sammen med Aqqalu Rosing-Asvid og Morten Tange Olsen, Stockholms Universitet. Ud over de otte spættede sæler lykkedes det også for første gang at mærke en grønlandsk remmesæl samt en ung ringsæl.
”Det var i sig selv fantastisk at stå på en lille ø ved Grønlands sydspids, hvorfra bølgerne krydser Atlanten og først brydes ved Antarktis. Men at bo i telt i to uger sammen med en flok på 35 af de ekstremt sjældne spættede sæler overgik langt vores forventninger. Vi havde kun håbet på at finde enkelte spredte dyr, da biologer ikke i de sidste 50 år har dokumenteret større flokke af spættede sæler i Grønland. Fangere har i denne periode enkelte gange set større koncentrationer, men efterfølgende fangst har spredt disse sæler igen. De spættede sæler vil dog søge sammen på nye lokaliteter, men det tager sikkert år uden større forstyrrelser for en ny koloni at blomstre op. At vi så oven i købet fik mulighed for at fange nogle af de spættede sæler og nu kan følge dem via satellit hver dag hele vinteren igennem, er en drøm, der er gået i opfyldelse, siden vi startede arbejdet med arten for 20 år siden,” fortæller Jonas Teilmann og Rune Dietz.
Projektet fortsættes i 2010
Spættet sæl må fortsat jages i Grønland, men en del dyr skydes, fordi de fejlagtigt antages for at være en anden sælart, ligesom en del dyr drukner i fiskenet. Bestanden af spættet sæl i Sydgrønland var i en årrække begunstiget af kraftig forekomst af storis fra Østgrønland, der ofte ligger tæt omkring Sydgrønland hele sommeren. Manglende storis i de senere år har gjort det let for fangere og jægere at komme til dyrenes landgangspladser også tidligt om sommeren, hvor de menes at have unger. Sædvanligvis foregår fangsten på spættet sæl fra sidst i juli til januar.
De mærkede sæler vil blive fulgt i op til et år indtil deres årlige pelsskifte, hvor de taber senderen. Projektet fortsættes i 2010, hvor alle de steder, hvor sælerne har været på land, vil blive besøgt og yderligere 10 sæler skal fanges og mærkes.
Første remmesæl der nogensinde er mærket i Grønland, en 175 kg fredelig hunsæl. Foto: DMU/Rune Dietz
Seniorforsker Rune Dietz, tlf. 4630 1938, rdi@dmu.dk, seniorforsker Jonas Teilmann, tlf. 4630 1947, jte@dmu.dk
Læs mere om de spættede sæler:
Notat til hjemmestyret om spættet sæl, 2008
Årgang 13 nr. 19, 29. oktober 2009