Artikel

Gul Stenbræk. På grund af ophør af afgræsning, dræning og opdyrkning er mange af gul stenbræks voksesteder groet til eller forsvundet. Arten kendes i dag fra 7 lokaliteter, alle i Jylland med flest omkring Viborg. Foto: DMU/Peter Wind

Af Jens C. Pedersen og Peter Wind

I dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 1.256 arteraf danske insekter, svampe og karplanter. Status viser at hver tredje af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Fire af de 1.256 arter er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997.

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt at 36 arter af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850 udover de fire førnævnte arter, og at 272 arter er truet i større eller mindre grad. 614 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 330 arter.

Hver tredje af de insekter og planter hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Det drejer sig om i alt 312 ud af 926 arter, eller 33,7 %.

Fire af de arter som er behandlet i denne omgang er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997: Det drejer sig om fåblomstret star, strand-star, bladhatten Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav.

Status for de 1.256 arter.

Afsluttes i år

Den igangværende revision af Den danske Rødliste begyndte i 2003. I alt er der nu gennemgået 6.787 arter. I løbet af i år følger yderligere ca. 2.000 arter hvorefter revisionen betragtes som tilendebragt.

Hvorfor klarer nogle arter sig dårligt?

Den afgørende årsag til at arter er pressede er at deres levesteder ændres eller forsvinder. Mange af de arter som klarer sig dårligt, optræder i små isolerede bestande. Derfor kan en tilfældig hændelse gå hen og blive kritisk. Hertil kommer at nogle dyr og planter er presset af indirekte påvirkninger i form af nedfald af kvælstof fra luften, ændrede driftsformer i land- og skovbrug mv. eller direkte ved fældning af træer og fjernelse af dødt ved.

Kløverhumle (Bombus distinguendus Morawitz, 1869) er en af Danmarks meget sjældne humlebier. Den lever især ved kyster med strandenge og har tidligere været udbredt i det meste af landet, hvor den også har haft en særlig tilknytning til rødkløver i det dyrkede land. Dens forekomst er i dag begrænset til et lille område i det nordvestlige Jylland. Foto: Jens Schou

Sådan bliver Den danske Rødliste til

Det er fagfolk inden for de enkelte plante- og dyregrupper som bearbejder oplysninger om arterne. De vurderer de enkelte arter efter retningslinier udarbejdet i 2001 af den internationale naturbeskyttelsesorganisation,IUCN. De internationale retningslinier er tilpasset danske forhold.

Fagfolkene benytter i vid udstrækning et forsigtighedsprincip når de skal vurdere en arts status. De skal være sikre på at der er set efter i alle kroge af landet og på flere tider af året, før en art kategoriseres som ”forsvundet”. Tilsvarende skal en ny art have etableret sig i Danmark og have formeret sig i en sammenhængende periode på 10 år før den kan vurderes efter IUCNs retningslinier. På den måde undgår man at fx tilfældige strejfere slører billedet.

Den danske Rødliste er det officielle navn for Miljøministeriets liste over danske planter, svampe og dyr, der er vurderet efter IUCNs nye retningslinier. Af listen fremgår de enkelte arters status samt en dokumentation for status.

   Seniorbiolog Peter Wind, tlf. 8920 1544, pwi@dmu.dk 

Faglig uddybning

Den danske Rødliste 

Årgang 13 nr. 2, 30. januar 2009