1.256 arter fordelt på fem grupper af danske insekter, svampe og karplanter er blevet behandlet til Den danske Rødliste. Dermed er i alt 6.792 arter gennemgået efter de internationale retningslinier som i 2003 blev taget i anvendelse i Danmark.

Tørve-viol. De danske bestande forekommer på den sydlige græsen for artens udbredelse. En mulig årsag til artens tilbagegang er bortkrydsning med den nærtbeslægtede eng-viol. Foto: DMU/Peter Wind

Af Peter Wind

1.256 arter fordelt på fem grupper af danske insekter, svampe og karplanter er blevet behandlet til Den danske Rødliste. Dermed er i alt 6.792 arter gennemgået efter de internationale retningslinier som i 2003 blev taget i anvendelse i Danmark.

Insektgrupperne humlebier og bred- og randtæger, svampegrupperne bladhatte, bugsvampe og bævresvampe samt en del af makrolaverne og karplanterne er gennemgået. Af disse har humlebierne ikke været vurderet tidligere.

Arbejdet med at behandle de manglende danske arter efter de nye retningslinier forventes at blive afsluttet i 2009. Det omfatter bl.a. pattedyr og ferskvandsfisk samt visse insektgrupper og de resterende makrolaver og karplanter.

312 af de 1.256 behandlede er arter vurderet som forsvundne fra Danmark efter 1850 eller truet i en eller anden grad (Tabel 1, 2). Disse arter benævnes under ét som de rødlistede arter. 614 arter er kategoriseret i ’ikke truet, LC’. De resterende 330 arter er det af forskellige årsager ikke muligt at behandle på det foreliggende grundlag. Nogle af disse arter kan senere vise sig at være truet i en eller anden grad (Tabel 1).

	Antal arter
Rødlistede arter, jf. Tabel 2	312 (25 %)
Ikke truet, LC	614 (49 %)
Utilstrækkelige data, DD	120 (10 %)
Vurdering ikke mulig, NA	198 (16 %)
Ikke bedømt, NE	12 (1 %)
I alt	1.256 (100 %)

Tabel 1. Status for de behandlede arter og deres procentvise andele af det samlede antal vurderede arter i gruppen. Du kan læse mere om vurderingssystemets opbygning på DMU's hjemmeside om  rødlisten.

De rødlistede arter
	Antal arter
Forsvundet, RE	40 (3 %)
Kritisk truet, CR	62 (5 %)
Moderat truet, EN	82 (7 %)
Sårbar, VU	80 (6 %)
Næsten truet, NT	48 (4 %)
I alt	312 (25 %)

Tabel 2. Status for de rødlistede arter, jf. kolonne 2 i Tabel 1. Procenterne er beregnet på grundlag af det samlede antal behandlede arter, jf. kolonne 7 i Tabel 1.

En art er truet i en eller anden grad hvis ydre påvirkninger bevirker at levevilkårene for arten er af en sådan karakter at den er i fare for at forsvinde fra Danmark. Påvirkningerne kan være betinget af menneskelige aktiviteter, eller de kan skyldes den naturlige dynamik der til stadighed udfordrer og forandrer arternes livsbetingelser.

40 af de behandlede arter er henført til kategorien ’forsvundet’. Ved vurderingen i 1997 var antallet af forsvundne arter inden for disse grupper det halve. Af disse er 16 arter gengangere, mens fire arter (tre bredtæger og én bægersvamp) nu er overført til kategorien ’utilstrækkelige data, DD’ som følge af ændringen af vurderingssystemet. 17 arter er overført til kategorien ’forsvundet’, da de ikke er registreret i Danmark i mere end 30 år. Hertil kommer 3 arter af humlebi, der som nævnt er blevet behandlet for første gang. Tilbage er 4 arter der vurderes at være forsvundet siden 1984. Det drejer sig om fåblomstret star (Carex pauciflora), strand-star (Carex paleacea), bladhatten Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav (Cladonia macrophylla).

Figur 1. Procentvis fordeling på statuskategorier af 6.787 arter.

For perioden 2003 indtil nu er 6.787 arter blevet behandlet. 188 arter er antagelig forsvundet fra Danmark efter 1850. De negative påvirkninger er af sådan en karakter at 1.095 arter er truet og andre 338 er tæt på at være det. 4.035 arter vurderes som ikke truede. Hertil kommer 1.136 arter, der af forskellige årsager ikke har kunnet henføres til én af de førnævnte kategorier, men som kan være truede (Figur 1).

De behandlede arter

Her følger en samlet gennemgang af de artsgrupper der er blevet behandlet (Tabel 3).

De rødlistede arter
Gruppe	Vurderede arter	Forsvundet, RE	Kritisk truet, CR	Moderat truet, EN
Bred- og randtæger	70	3 (4 %)	2 (3 %)	2 (3 %)
Humlebier	29	3 (10 %)	2 (7 %)	1 (3 %)
Bladhatte	447	5 (1 %)	20 (4 %)	42 (9 %)
Bugsvampe	64	3 (5 %)	3 (5 %)	6 (9 %)
Bægersvampe	30	0 (0 %)	3 (10 %)	1 (3 %)
Laver	150	20 (13 %)	27 (18 %)	20 (13 %)
Karplanter	466	6 (1 %)	5 (1 %)	10 (2 %)
I alt	1256	40 (3 %)	62 (5 %)	82 (7 %)

De rødlistede arter - fortsat
Gruppe	Sårbar, VU	Næsten truet, NT	I alt
Bred- og randtæger	4 (6 %)	5 (7 %)	16 (23 %)
Humlebier	2 (7 %)	4 (14 %)	12 (41 %)
Bladhatte	31 (7 %)	16 (4 %)	114 (26 %)
Bugsvampe	4 (6 %)	0 (0 %)	16 (25 %)
Bægersvampe	4 (13 %)	0 (0 %)	8 (27 %)
Laver	24 (16 %)	11 (7 %)	102 (68 %)
Karplanter	11 (2 %)	12 (3 %)	44 (9 %)
I alt	80 (6 %)	50 (4 %)	312 (25 %)

Tabel 3. Status for de 312 rødlistede arter og deres procentvise andele af det samlede antal vurderede arter i gruppen.

Under gennemgangen af grupperne vil deres fordeling på systemets kategorier blive præsenteret. Dernæst vil arternes fordeling på levesteder i forhold til deres status blive gennemgået. Gennemgangen omfatter alene de truede og ikke truede arter, da de ikke vurderede arter er udeladt på grund af manglende data bl.a. om levested og udvikling i bestandsstørrelser.

Det samlede antal ’arter’ i levestedsfordelingen vist i Figur 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 overstiger antallet af de behandlede arter i en gruppe, fordi en art ofte optræder i flere levestedskategorier. Arterne søger at udfylde deres nicher i økosystemerne bedst muligt og uafhængigt af vurderingssystemets inddeling i levesteder. Derfor er ’arter’ i den sammenhæng angivet i anførselstegn. Der er ikke foretaget en vægtning af levesteder. Det betyder, at der hverken er taget stilling til om ét levested er vigtigere for en art frem for et andet eller til de arealmæssige indbyrdes størrelsesforhold levestedskategorierne imellem.

Figur 2. De behandlede arters fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 2.133 ’levesteder’ i datagrundlaget. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Det største antal arter er knyttet til skov, mens den næststørste andel er tilknyttet overdrev. Der er en næsten ligelig fordeling af ’arter’ på de øvrige lysåbne naturtyper kyst, mose, klit, ferskeng og hede samt i byområder og agerland hvor ’arterne’ primært er knyttet til småbiotoper som levende hegn, diger, vejskrænter og -kanter. De færreste ’arter’ lever i tilknytning til klipper og sten og i havet eller er substratafhængige (Figur 2). Klipper og fritliggende sten er en sjælden levestedstype i Danmark mens sidstnævnte huser især ’arter’ af svampe og lav.

Den største andel af rødlistede ’arter’ er tilknyttet skov; heraf er 1/3 forsvundet eller truet. De lysåbne levesteder rummer andre betydelige andele af rødlistede ’arter’. Klipper og sten skiller sig ud ved at være det levested hvor antallet af rødlistede ’arter’ overstiger antallet af ikke truede ’arter’. Det skyldes dels levestedets sjældenhed i Danmark, dels at laverne indgår (Figur 2).

Humlebier

Det er første gang at denne insektgruppe er blevet rødlistevurderet i Danmark. Der er registreret 29 arter af humlebier (Hymenoptera: Apidae: Bombus) fordelt på 21 arter af de egentlige humlebier og 8 arter af snyltehumler. Tre arter steppehumle (Bombus cullumanus ),frugthumle (Bombus pomorum) og klokkesnytehumle (Bombus quadricolor) er ikke registreret i Danmark i mindst 70 år og er derfor kategoriseret ’forsvundet, RE’. To arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, én ’moderat truet, EN’, to ’sårbar, VU’ og fire ’næsten truet, NT’ (Tabel 3). 17 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’ (Figur 3).

Figur 3. Procentvis fordeling på statuskategorier af 29 behandlede arter af humlebier i Danmark.

Mange arter af humlebier lever i det åbne land og er knyttet til kulturbetingede levesteder som overdrev, småbiotoper i agerlandet og ferskeng. Det er samtidig på disse levesteder de største andele af rødlistede arter lever. Andre vigtige levesteder er skov, by og hede hvor 1/3 af ’skovarterne’ er rødlistede (Figur 4).

Ændringer i landbrugets valg af afgrøder og dyrkningsformer samt stigende urbanisering har siden 1950’erne betydet en kraftig og kontinuert tilbagegang af især de sent forekommende langtungede arter. Tidligt forekommende og korttungede arter synes at klare sig bedre.

Figur 4. Humlebiernes fordeling på levesteder. De fleste arter har flere levesteder, så der indgår i alt 153 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Bred- og randtæger

Der er registreret 70 arter af bred- og randtæger (Pentatomoidea, Coreoidea & Pyrrhocoroidea )  i Danmark. Gruppen blev også med 69 arter behandlet i 1997. Nu er endvidere den jævnligt indslæbte art, bønnetæge (Nezara viridula), blevet tilføjet. Tre arter vurderes at være forsvundet fra Danmark efter 1850. Det drejer sig om bjergkanttæge (Sticopleurus crassicornis), der sidst blev registreret i 1800-tallet, samt stor bispetæge (Aelia rostrata) og stilkøjet kranstæge (Sciocoris macrocephalus), der begge senest blev registreret i 1960’erne. Danmark ligger på randen af de to sidstnævnte arters udbredelsesområde og på grund af den nye vurderingsmetode er de kategoriseret ’forsvundet, RE’. Dette også er grunden til at 3 arter nu er overført til ’manglende data, DD’, fra kategorien forsvundet i 1997. To arter er vurderet ‘kritisk truet, CR’, to ‘moderat truet, EN’, fire ‘sårbar, VU’ og fem ‘næsten truet, NT’ (Tabel 3). 48 arter er kategoriseret ‘ikke truet, LC’ (Figur 5).

Seks arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne. Det kan skyldes, at de først er fundet i Danmark inden for det seneste tiår, at der er tale om tilfældigt indslæbte arter, eller arter, der ikke er blevet registreret i Danmark siden midten af 1800-tallet (Figur 5).

Figur 5. Procentvis fordeling af statuskategori af 70 behandlede arter af bred- og randtæger i Danmark.

Bred- og randtægerne har et bredt udsnit af levesteder; de træffes fortrinsvis på tørre steder gerne med sparsomt vegetationsdække eller med bredbladede urter. Nogle arter er knyttet til buske og løvtræer. De er ofte specifikke i deres fødevalg idet de er knyttet til bestemte plantearter, hvor de bl.a. suger plantesaft. Andre arter er rovlevende og fortærer eksempelvis larver. Derfor er mange arter sårbare over for ændringer af levestederne som følge af dræning, tilgroning, fragmentering, fældning af værtstræer, beplantning og bebyggelse. Disse påvirkninger bør ses i sammenhæng med, at mange arter bl.a. på grund af begrænset flyveevne har svært ved at sprede sig til nye levesteder hvorfor fragmentering af bred- og randtægernes levesteder i sig selv bliver ern begrænsende faktorer.

Figur 6. Bred- og randtægernes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 304 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Den brede tilpasning til diverse levesteder gør at andelen af de rødlistede bred- og randtæger udgør større eller mindre andele af det samlede antal af ’arter’ tilknyttet de enkelte levesteder. De største andele af rødlistede bred- og randtæger er knyttet til kyst, klit, hede, ferskeng og mose (Figur 6).

Bladhatte

Magisk slørhat (Cortinarius magicus) hører til en gruppe af meget sjældne svampe der danner mykorrhiza med løvtræer i gamle skove på varmebegunstiget kalk- eller lerbund. Arten kendes aktuelt fra fem mycelier fordelt på tre lokaliteter i Danmark. Den er meget sårbar overfor alle typer af skovbrugstiltag og så sjælden at selv tilfældige ændringer af dens voksesteder udgør en trussel for arten. Foto: Jacob Heilmann-Clausen

447 arter af bladhatte (Agaricales  s.l., Boletales p.p. & Russulales p.p.) bl.a. af slægterne flammehat (Gymnopilus sp.), gråblad (Lyophyllum sp.), mørkhat (Psatyrella sp.), rødblad (Entoloma sp.) og slørhat (Cortinarius sp.) er blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997. Fem arter, skønfodet slørhat (Cortinarius colus), lokomotiv-slørhat (Cortinarius callisteus), Naucoria pseudoamarescens, kantsporet gråblad (Lyophyllum transforme) og tørve-mørkhat (Psathyrella sphagnicola), anses som forsvundet fra Danmark. De to sidstnævnte arter blev også anset for forsvundet ved vurderingen i 1997. De tre øvrige er senest registreret i 1945, 1954 og 1984. 20 arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, 42 ’moderat truet, EN’ og 31 ’sårbar, VU’ mens 16 er vurderet ’næsten truet, NT’ (Tabel 3). 219 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’ (Figur 7).

114 arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne. Det kan skyldes at oplysningerne om dem er utilstrækkelige fordi de forekommer sporadisk og derfor nemt overses. En bestandsudvikling kan derfor ikke beskrives, eller de kan være fundet i Danmark inden for de seneste ti år, hvorfor de ikke kan behandles endnu. Det kan også dreje sig om arter, hvis taxonomiske status er uafklaret, fordi artsopfattelsen er ændret fx ved en deling i to arter, eller om ikke hjemmehørende arter (Figur 7).

Figur 7. Procentvis fordeling på statuskategorier af 447 behandlede arter af bladhatte i Danmark.

Over 1/3 af bladhattene er knyttet til skov, mens 1/6 forekommer på overdrev. En tredje betydelig gruppe er de substratafhængige bladhatte (Figur 8).

Fælles for mange skovlevende bladhatte er at tabet af potentielle levesteder begrænser deres spredningsmuligheder. Renafdrift, bearbejdning eller dræning af jordbunden, jordforbedrende tiltag, tilplantning med importerede træarter, sankning af dødt ved, fældning af gamle træer, forkortet omdriftsalder, stigende ensartethed i kulturerne og mangel på lysåbne skovtyper kan alle være faktorer, der direkte eller indirekte påvirker de skovlevende bladhattes overlevelsesmuligheder.

Figur 8. De behandlede bladhattes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 658 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Hertil kommer at kvælstofnedfald og andre former for eutrofiering kan ændre de kemiske og fysiske jordbundsforhold i skovbunden og i det åbne land i ugunstig retning for bladhattene. Ændringer af driftsformer som ophør af græsning eller høslæt kan medvirke til en ugunstig tilgroning af lysåbne levesteder på eksempelvis overdrev.

Disse påvirkningsfaktorer bevirker samlet set at de fleste rødlistede bladhatte lever i skov eller på overdrev eller er specifikt substratafhængige, fx af dødt ved (Figur 8).

Bugsvampe

64 arter af bugsvampe (Gastromycetes) bl.a. af slægterne bovist (Bovista sp.), bruskbold (Scleroderma sp.), støvbold (Lycoperdon sp.), stjernebold (Geastrum sp.) og stinksvamp (Phallus sp.) er blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997. Tre arter anses som forsvundet fra Danmark fordi de ikke er blevet registreret i de seneste 30 år. Det drejer sig om kær-støvbold (Lycoperdon caudatum), der også er opført som forsvundet på Rødliste 1997, stejl stjernebold (Geastrum fornicatum) og vortet stjernebold (Geastrum berkeleyi), der i 1997 var opført som akut truet. Tre arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, seks ’sårbar, VU’ og fire ’næsten truet, NT’ (Tabel 3). 36 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’ (Figur 9).

12 arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne. Det kan skyldes at oplysningerne om dem er utilstrækkelige fordi deres forekomst i Danmark er usikker, eller fordi de er oversete da de ofte vokser på steder hvor svampe normalt ikke eftersøges, fx i haver, parker og under hække. Det kan også skyldes at de først er fundet i landet inden for de seneste ti år, eller at de ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark (Figur 9).

Figur 9. Procentvis fordeling på statuskategorier for 64 behandlede arter af bugsvampe i Danmark.

Op mod 2/3 af bugsvampene er skovlevende eller knyttet til lysåbne og ofte tørre og lune levesteder på overdrev, i klit- og kystområder, på ferskeng, heder og i mose (Figur 10).

Figur 10. Bugsvampenes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 128 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Mange bugsvampe er afhængige af stabile forhold på levestederne. Ophør af græsning eller høslæt, renafdrift, bearbejdning eller dræning af jordbunden, jordforbedrende tiltag, tilplantning med importerede træarter, sankning af dødt ved, fældning af gamle træer, forkortet omdriftsalder, stigende ensartethed i kulturerne og mangel på lysåbne skovtyper kan være faktorer der direkte eller indirekte påvirker bugsvampenes overlevelsesmuligheder.

Hertil kommer at kvælstofnedfald og andre former for eutrofiering kan ændre de kemiske og fysiske jordbundsforhold i skovbunden og i det åbne land i ugunstig retning. Friluftslivets slitage kan også forringe bugsvampenes livsbetingelser på lysåbne levesteder eksempelvis på overdrev og i klitområder.

Dette medfører samlet set at hovedparten af de rødlistede arter findes blandt de skovlevende bugsvampe samt blandt dem der forekommer på overdrev og i klitter (Figur 10).

Bægersvampe

30 arter af bægersvampe (Operculate discomycetes) bl.a. af slægterne foldhat (Helvella sp.) og stenmorkel (Discina sp.) er blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997. Tre arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, én ’moderat truet, EN’ og fire ’sårbar, VU’ (Tabel 3). 16 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’ (Figur 11).

Figur 11. Procentvis fordeling på statuskategorier af 64 behandlede arter af bugsvampe i Danmark.

6 arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne. Det kan skyldes at oplysningerne om dem er utilstrækkelige fordi deres forekomst i Danmark er usikker, eller fordi de er oversete da de ofte vokser på steder hvor svampe normalt ikke eftersøges (Figur 11).

Over 50 % af bægersvampene er knyttet til skov, gerne på næringsrig jordbund eller på kalkbund. Derfor kan bægersvampe optræde på lignende jordbundsforhold i parker og haver samt på småbiotoper i agerlandet. En mindre andel kan findes på ferskeng og heder samt i moser (Figur 12).

Mange bægersvampe er afhængige af stabile forhold på levestederne. Renafdrift, sankning af dødt ved, fældning af gamle træer og mangel på lysåbne skovtyper kan være faktorer der påvirker bægersvampenes overlevelsesmuligheder. De rødlistede bægersvampe er derfor knyttet til skov eller skovlignende levesteder (Figur 12).

Figur 12. Bægersvampenes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 45 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Laver

Der findes ca. 1.000 arter af laver (Lichenes) i Danmark. Omkring 260 er makrolaver hvoraf 150 nu er blevet behandlet. Disse arter er også blevet behandlet i 1997. 20 arter af makrolaver er forsvundet fra Danmark. Af disse var ni arter også medtaget som forsvundet på Rødliste 1997 mens andre ti arter nu er medtaget i kategorien ’forsvundet, RE’ da de ikke er blevet registreret i de seneste 30 år. Fjeld-bægerlav (Cladonia macrophylla) blev senest registreret i 1990, men da dens voksested i Sydsjælland nu er ødelagt, anses arten nu som forsvundet fra Danmark. 27 arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, 20 ’moderat truet, EN’ og 24 ’sårbar, VU’ mens 11 er vurderet ’næsten truet, NT’ (Tabel 3). 39 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’ (Figur 13).

Ni arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne. Det kan skyldes at oplysningerne om dem er utilstrækkelige fordi de er oversete, eller at deres taksonomiske afgrænsning er uafklaret. Hertil kommer de arter, der ikke kan behandles fordi de først er fundet i Danmark i løbet af de sidste 10 år (Figur 13).

Figur 13. Procentvis fordeling på statuskategorier af 150 behandlede arter af laver i Danmark.

Cirka 25 % af de behandlede makrolaver er knyttet til skov mens 20 % forekommer på hede. Omkring 1/5 af laverne har klit og overdrev som levested. Hertil kommer at mange laver vokser på klipper og sten eller på anden måde har en levevis der er substratafhængig. De sidste 15 % forekommer i kystområder, moser, på småbiotoper i agerlandet og byer samt på ferskeng eller i tilknytning til ferskvand.

Over halvdelen af de behandlede makrolaver er truet i en eller anden udstrækning. Hertil kommer de 13 %, der er forsvundet fra Danmark (Tabel 3).

Mange lavarter er afhængige af ren luft og lavt næringsindhold på deres levesteder. Derfor er luftforurening og eutrofiering væsentlige negative påvirkningsfaktorer. Hertil kommer de påvirkninger som ændringer af driftsformer og -praksis medfører enten ved driftsintensivering, fjernelse af levesteder, fx ved fældning af træer og indsamling af sten, eller på grund af naturplejemetoder der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til laver, fx på heder.

Den største andel af truede makrolaver i forhold til det samlede antal forekommer på klipper og sten eller i kystlandet, bl.a. fordi fritliggende klipper og sten er sjældne i Danmark. De største antal af truede makrolaver forekommer i skov og på hede hvor over halvdelen er rødlistede. Det gælder også laverne knyttet til overdrev, kyst, ferskeng og ferskvand (Figur 14).

Figur 14. Lavernes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 276 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Karplanter

466 arter af karplanter (Trachaeophyta) er blevet behandlet. Det drejer sig om arter af græs-, halvgræs-, siv-, kartebolle-, skærmplante-, stenbræk-, viol-, lyng- og kodriverfamilien (Poaceae, Cyperaceae, Juncaceae, Dipsacaceae, Apiaceae, Saxifragaceae, Violaceae, Ericaceae og Primulaceae). Disse arter blev også behandlet i 1997. Et kendetegn for karplanterne er at mange arter der er medtaget i danske floraer er indførte og/eller indslæbte. De er blevet behandlet, men da de ikke opfylder systemets kriterier, henføres de til gruppen af ikke vurderede arter. Denne bliver derved relativt større end hos andre plante-, svampe- og dyregrupper.

Seks arter er henført til kategorien ’forsvundet, RE’. To af disse arter er antagelig forsvundet efter 1990. Det drejer sig om fåblomstret star (Carex pauciflora) og strand-star (Carex paleacea). Årsagen hertil er for førstnævnte formodentlig den generelle sænkning af grundvandsstanden i landskabet i forbindelse med vandindvinding, mens det for sidstnævnte antagelig skyldes ændringer på voksestedet, da der var tale om en sydlig pionerbestand.

Tre arter var også medtaget som forsvundne på Rødliste 1997, nemlig krybende sumpskærm (Apium repens), bjerg-melbærris (Arctostaphyllos alpina) og risgræs (Leersia oryzoides). Den sjette art, den enårige strand-byg (Hodeum marinum), blev registreret i 1931 på vadehavsdiget nær Højer Sluse og ikke siden. Den er medtaget her, da den anses for at være hjemmehørende, bl.a. begrundet i at den er fundet under lignende forhold syd for grænsen. Fem arter er kategoriseret ’kritisk truet, CR’, 10 ’moderat truet, EN’ og 11 ’sårbar, VU’. 12 arter er vurderet ’næsten truet, NT’ (Tabel 3). 239 arter er kategoriseret ’ikke truet, LC’ (Figur 15).

183 arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne, enten fordi oplysningerne om dem er utilstrækkelige, fordi de er indførte eller optræder tilfældigt i Danmark (Figur 15).

Figur 15. Procentvis fordeling af statuskategorier af 466 behandlede arter af karplanter i Danmark.

Omkring 90 % af karplantearterne vokser i skov-, klit- og kystområder eller i det åbne lands lysåbne naturtyper som moser, ferskeng, overdrev og hede. De sidste 10 % kan findes i det dyrkede land og byområder hvor de typisk vokser på småbiotoper som levende hegn og diger samt vejkanter og -skrænter (Figur 16).

Figur 16. Karplanternes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 1042 ‘levesteder’ i datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ’arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’.

Mange karplanter forekommer på kulturbetingede voksesteder som hede, overdrev, ferskeng og mose. Derfor kan ændringer i den hidtidige driftsform som ophør af græsning og høslæt eller tilførsel af gødning medføre at de lysåbne forhold som lavtvoksende, konkurrencesvage karplanter fordrer på levestederne, forsvinder i takt med at mere konkurrencestærke, højtvoksende arter overtager dominansen. Karplanter der fordrer fugtige jordbundsforhold kan være følsomme overfor dræning af vådområder eller drikkevandsindvinding der sænker grundvandsspejlet.

Skovvoksende karplanter er ofte afhængige af et konstant skovklima på voksestedet. Derfor kan renafdrift, dræning af skovbunden, tilplantning med importerede træarter og tilgroning af lysåbne skovtyper være ugunstige påvirkninger af disse karplanter. Nogle karplanter vokser nær bebyggede områder eller på steder hvor der færdes mange mennesker. Her kan urbanisering samt ændringer af færdselsmønstre i og rekreativ udnyttelse af naturen påvirke bestande.

For de arter der lever på randen af deres udbredelsesområde kan selv små ændringer på levestederne medføre at bestandene decimeres eller at de helt forsvinder ofte som følge af tilfældigheder. Her kan de eventuelle klimaændringer være af betydning for karplanter der har deres sydgrænse i Danmark som tørve-viol (Viola epipsila) og gul stenbræk (Saxifraga hirculus).

Bestandsfaktorer som hybridisering med nærtbeslægtede arter, dårlig frugtsætning eller ringe konkurrenceevne i forhold til andre arter kan påvirke bestande af truede karplanter. Endelig er opgravning og indsamling af levende planter fortsat en faktor der kan decimere eller helt udrydde en truet bestand af karplanter.

Karplanternes brede tilknytning til de lysåbne levesteder gør at det er blandt disse typer at de største andele af rødlistede karplanter forekommer. Hertil kommer skov hvor omkring 1/10 er rødlistede (Figur 16).

   Seniorbiolog Peter Wind, tlf. 8920 1544, pwi@dmu.dk 

Nyhedsartikel

Den danske Rødliste

Årgang 13 nr. 2, 30. januar 2009