Mette Termansen, forskningsprofessor i miljøøkonomi ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, holder tiltrædelsesforelæsning mandag den 30. november.
Mette Termansen, forskningsprofessor i miljøøkonomi ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, holder tiltrædelsesforelæsning mandag den 30. november kl. 14.00 til 15.00 i Niels Bohr Auditoriet på Risø, Frederiksborgvej 399, Roskilde. Overskriften er “Melting Ice Caps and Shrinking Forests: Challenges in defining, quantifying and solving global environmental problems".
Mette Termansen er miljøøkonom og skal forske i bæredygtighed med speciel fokus på koblingen mellem det økonomiske metodegrundlag og de miljømæssige og andre samfundsmæssige aspekter af bæredygtig udvikling.
Forelæsningen vil belyse hvordan miljøøkonomien har haft en central rolle i hvorledes klimaforskningen har fået en stor politisk bevågenhed. Forelæsningen belyser forskelle og ligheder mellem forskningen inden for klimaforandring og biodiversitet fra en miljøøkonomisk synsvinkel. Forelæsningen vil belyse nogle af de grænseflader der eksisterer mellem miljøøkonomien og andre miljørelaterede discipliner; naturfaglige såvel som samfundsfaglige. Mette Termansen vil også illustrere sit eget forskningsfelt som miljøøkonom, og hvordan hun ser sit arbejde udvikle sig i Afdeling for Systemanalyse og DMU i bredere forstand.
Forelæsningen vil blive efterfulgt af en reception.
Alle er velkomne.
Mette Termansen, tlf. 4630 1851, mter@dmu.dk
Årgang 13 nr. 20, 11. november 2009