Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2009 » Nr. 23 » Flere agerhøns til jægerne i 2009

Flere agerhøns til jægerne i 2009

Det samlede vildtudbytte i jagtsæsonen 2008/09 blev opgjort til 2,265 mio. og er dermed næsten uændret i forhold til den foregående sæson. Udbyttet af krondyr, rådyr, gæs og skovsnepper satte ny rekord og for første gang siden 2002 var der en stigning i udbyttet af agerhøns.

Agerhøns. Foto: DMU/Jørn Pagh Bertelsen

Det samlede vildtudbytte i jagtsæsonen 2008/09 blev opgjort til 2,265 mio. og er dermed næsten uændret i forhold til den foregående sæson. Udbyttet af krondyr, rådyr, gæs og skovsnepper satte ny rekord og for første gang siden 2002 var der en stigning i udbyttet af agerhøns.

Mere hjortevildt og meget få kaniner

Med et udbytte på henholdsvis 5.000 krondyr og 124.000 rådyr blev der igen sat ny rekord for de to arter siden den landsdækkende Vildtudbyttestatistik blev indført i 1941. Langt størstedelen af krondyrudbyttet nedlægges i Jylland, og her var stigningen var størst i Syd- og Østjylland. Udbyttet faldt lidt på Djursland, formentlig som følge af den lokale særfredning af spidshjorte. Udbyttet af rådyr steg næsten overalt i landet, mest i Nord- og Vest­sjælland samt i Nord- og Nordvest­jylland. På Fyn blev udbyttet det samme som forrige sæson, og det er en bemærkelsesværdig kontrast til det fald, der har været gennem de seneste syv sæsoner, hvor det fynske rådyrudbytte er blevet halveret som følge af sygdom i bestanden. Udbyttet af harer var på samme niveau som i de seneste par sæsoner. Derimod faldt udbyttet af kaniner markant fra 5.400 til 2.100. Langt størstedelen af faldet skyldes, at der i 2008 stort set ikke blev skudt kaniner på Endelave, som er en af landets største og mest kendte kanin­lokaliteter. Bestanden på Endelave er p.t. ramt af kaninpest, og lokale jægere vurderede i foråret 2009, at der kun var omkring 100 kaniner tilbage på øen. Udbyttet af ræve er uændret på landsplan, men fortsætter med at falde i de nordøstlige dele af Sjælland.

Flere agerhøns og nye rekorder for gæs og snepper

Efter 2007-sæsonens bundrekord steg udbyttet af agerhøns igen. Den samlede stigning var på hele 35 %, og der var fremgang i stort set alle landsdele. Stigningen stemmer godt overens med, at der via tællingerne i projekt ”Vilde agerhøns” i efteråret 2008 kunne konstateres relativt høje flokstørrelser og et højt ung:gammel-forhold, hvilket er et udtryk for en god ynglesæson.

Efter de forrige to sæsoners markante fald i udbyttet af både ringduer og tyrkerduer, ser udbyttet nu ud til at stabilisere sig på niveauer omkring hhv. 175.000 og 3.600. På figuren herunder er vist et kort med den geografiske fordeling af ringdueudbyttet i 2008/09. Udbytteniveauet er markant højere på Øerne, især Sjælland, end i Jylland.

Grafik. Fordeling af jagtudbyttet af ringduer

Jagtudbyttet af ringduer i jagtsæsonen 2008/09, vist som udbytte pr. km2 på kommunebasis.

Udbyttet af gæs fortsætter med at stige og nåede for første gang op på over 40.000. Også udbyttet af skovsnepper blev helt usædvanligt stort, da det med en stigning på 35 % i forhold til den foregående sæson blev så højt som 66.000. Ifølge DMU’s vingeundersøgelser kan det ikke forklares med en god ynglesucces, da antallet af ungfugle pr. gammel fugl lå under gennemsnittet; årsagen må derfor være, at nogle af de mange andre faktorer, ikke mindst de vejrmæssige, der har indflydelse på skovsneppejagten og -udbyttet, har været usædvanligt gunstige i 2008.

Der blev dog også registreret markante fald i udbyttet for nogle enkelte fuglevildt­arter i sæsonen 2008/09. Fx faldt det samlede udbytte af gråænder med 10 %, og udbyttet af krager, husskader og råger faldt med 10-15 %. Endelig faldt udbyttet af skarver med 23 %.

Indberetningsprocenten faldt til 70

Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2008/09 er baseret på indberetning fra 70 % af alle jægere. De 70 % kan vurderes både negativt og positivt. Negativt, fordi det er en markant nedgang i forhold til sæsonen 2007/08, hvor 85 % af jægerne indberettede vildtudbytte. Det skal dog nævnes, at Skov- og Naturstyrelsen i august 2008 sendte en rykker til de jægere, der endnu ikke havde indberettet deres vildtudbytte. Der blev ikke udsendt rykkere for sæsonen 2008/09. En indberetningsprocent på 70 kan imidlertid også udlægges positivt, fordi det trods alt er mere end de 60 %, der var niveauet i sæsonerne forud for 2007/08. Det bør dog nævnes, at de 70 % er under den minimums­grænse på 80 %, som Vildtforvaltningsrådet har anbefalet af hensyn til Vildtudbyttestatistikkens pålidelighed. Jo lavere indberetningsprocenten er, jo større bliver usikkerheden i forbindelse med den nødvendige korrektion for manglende indberetninger ved beregningen af det totale vildtudbytte.

Revision af de danske jagttider

De danske jagttider fastlægges af miljøministeren i konsultation med Skov- og Naturstyrelsen og efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Jagttiderne bliver revideret hvert tredje år. Forud for hver anden af disse revisioner, dvs. hvert sjette år, udarbejder DMU en større rapport, der bl.a. opsummerer den aktuelle viden om vildtbestandenes størrelse, udvikling og jagtlige udnyttelse. Vildtudbyttestatistikken og Vingeundersøgelserne leverer sammen med en lang række bestandsopgørelser og -tællinger de helt centrale data til disse rapporter.

DMU har i efteråret 2009 færdiggjort den seneste rapport i denne ”serie”: ’Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010”. Formålet med rapporten er primært at samle og fremlægge det biologisk-faglige grundlag for drøftelserne i Vildtforvaltnings­rådet, men den kan også benyttes som opslagsværk af jægere og andre naturinteresserede, der ønsker en hurtig statusoversigt over danske vildtarter. Rapporten kan frit downloades fra DMU’s hjemmeside (Faglig rapport fra DMU nr. 742).


Tabel 1. Vildtudbyttet i sæsonerne 2006/07-2008/09 (korrigeret for manglende indberetninger).  

Jagtsæson 

2006/07

2007/08

2008/09

Jagttegn

163.600

165.000

166.000

Indberetninger

57,5 %

84,4 %

69,8 %

Jægere med udbytte

54,9 %

57,7 %

62,8 %

Kronvildt

4.200

4.400

5.000

Dåvildt

4.400

4.400

4.400

Sika

300

300

400

Råvildt

112.100

113.700

124.000

Hare

57.300

57.100

57.900

Kanin

6.300

5.400

2.100

Ræv

35.900

36.000

37.400

Ilder

1.200

1.400

1.700

Mink

5.600

5.900

5.100

Husmår

3.600

3.700

3.500

Agerhøne

23.800

20.700

28.000

Fasan

718.000

753.600

765.000

Ringdue

282.100

172.300

174.800

Tyrkerdue

4.800

3.600

3.600

Gråand

513.500

545.800

489.500

Andre svømmeænder *

110.900

108.900

107.500

Ederfugl

67.000

61.800

60.000

Andre dykænder *

30.500

34.000

33.300

Gæs *

34.300

35.800

40.400

Måger *

23.700

25.000

24.400

Blishøne

16.500

20.600

19.200

Fiskehejre

900

600

600

Skovsneppe

43.700

49.000

66.300

Bekkasiner

14.000

15.200

14.300

Krage (i alt)

89.400

86.400

78.600

- heraf fældefanget

14.200

17.300

16.800

Husskade (i alt)

36.600

37.800

33.400

- heraf fældefanget

11.700

12.700

12.100

Råge

110.900

 91.700

79.500

Skarv

4.400

5.100

3.900

Stær

800

1.300

1.000

TOTAL (mio.)

2,357

2,302

2,265

* Se artsfordeling i Tabel 2.

Tabel 2. Artsfordeling af jagtudbyttet i samlegrupperne i Tabel 1 beregnet ud fra vinger indsendt til DMU. Afvigelser mellem summerne i de to tabeller skyldes beregningsmetode og afrunding. Se flere informationer om de enkelte arter under ”Resultater” på http://vinger.dmu.dk

 

2006/07

2007/08

2008/09

Andre svømmeænder

Atlingand

135

82

249

Knarand

1.538

1.090

954

Krikand

57.874

65.003

64.696

Pibeand

41.572

36.779

35.257

Skeand

1.848

1.994

1.098

Spidsand

7.596

3.535

4.904

I alt

110.562

108.483

107.158

Andre dykænder

Bjergand

207

317

423

Fløjlsand

353

1.923

2.023

Havlit

368

1.368

1.251

Hvinand

12.545

11.399

9.749

Sortand

6.059

5.412

4.543

Stor skallesluger

916

694

938

Taffeland

827

1.507

846

Troldand

8.549

9.436

11.846

Toppet skallesluger

613

1.784

1.582

I alt

30.437

33.839

33.201

Gæs

Blisgås

765

686

642

Canadagås

1.250

14.684

7.102

Grågås

26.913

17.911

27.011

Kortnæbbet gås

2.646

2.058

5.342

Sædgås

1.608

296

171

I alt

33.182

35.635

40.268

Måger

Sølvmåge

16.004

19.580

17.766

Svartbag

9.351

5.313

6.195

Sildemåge

360

0

351

I alt

25.714

24.893

24.312

i Seniorbiolog Tommy Asferg, tlf. 8920 1539, ta@dmu.dk

Læs mere om den danske vildtudbyttestatistik 

DMUNyt Årgang 13 nr. 22, 9. december 2009

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012