Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2009 » Nr. 3 » CO2-beregner giver kommunerne overblik i klimaarbejdet

CO2-beregner giver kommunerne overblik i klimaarbejdet

Kommunerne kan nu få et overblik over deres påvirkning af klimaet. Med en CO2-beregner kan de opgøre deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Opgørelsen omfatter både udledninger fra kommunens egne enheder og udledninger fra private og erhverv i kommunen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har bidraget til udviklingen af CO2-beregneren med udgangspunkt i den ekspertise DMU har opbygget til at opgøre de danske udledninger af drivhusgasser til EU og FN.

Kilder til drivhusgasser. Fotocollage: DMU/Britta Munter

Af Jens C. Pedersen

Kommunerne kan nu få et overblik over deres påvirkning af klimaet. Med en CO2-beregner kan de opgøre deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Opgørelsen omfatter både udledninger fra kommunens egne enheder og udledninger fra private og erhverv i kommunen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har bidraget til udviklingen af CO2-beregneren med udgangspunkt i den ekspertise DMU har opbygget til at opgøre de danske udledninger af drivhusgasser til EU og FN.

Kommunernes mulighed for at kortlægge deres drivhusgas-udledninger med CO2-beregneren er afgørende for, at de kan vurdere effekten af deres hidtidige indsats på området. Derudover rummer beregneren en funktion der giver kommunen mulighed for at stille ”hvad nu hvis … -spørgsmål? De kan således beregne effekten af en række forskellige virkemidler. Denne funktion vil dermed kunne bidrage til at kommunerne målretter indsatsen hvor effekten er størst i form af CO2 reduktioner.

CO2-beregneren opgør drivhusgas-udledningerne inden for kommunens geografiske område, dvs. både kommunens egne udledninger, borgernes udledninger samt de udledninger, der kommer fra forskellige sektorer i kommunen som fx landbrug og industri.

Sund øvelse for kommunen

Frederikshavn Kommune har deltaget udviklingen af CO2-beregneren og har nu også taget den i brug. Her værdsætter projektleder Bahram Dehghan den indsigt han har fået i kommunens mange forskellige aktiviteter og deres bidrag til CO2-belastningen:

”Når du føder programmet med data om forsyningsvirksomhedernes forbrug, landbruget dyreenheder mv., får du en virkelig dyb indsigt i hvordan det står til rundt omkring. Det overblik er vi nødt til at have i kommunen for at kunne planlægge vores indsats i den rette prioritetsrækkefølge inden for klimaområdet.”

I Frederikshavn havde kommunen allerede på forhånd besluttet at et nærmere afgrænset område, også kaldet Energibyen Frederikshavn, skal omlægge sit fossile forbrug af el, varme og transport til vedvarende energi ved udgangen af 2015. Alligevel er det nyttigt for kommunen at få et overblik over hvor man kan spare energi – og dermed udslip og penge.

Bahram Dehghan mener dog, at CO2-beregneren kan udnyttes endnu bedre.

”Når der nu er lagt så mange ressourcer i at udvikle beregneren, så burde det være obligatorisk for kommunerne at bruge den og fx indberette deres nøgletal, som er udarbejdet med samme detaljeringsgrad, på klimaområdet én gang årligt til Klima- og Energiministeriet,” siger han.

Bahram Dehghan kunne også godt tænke sig at beregneren blev forbedret til at give endnu mere detaljerede opgørelser af drivhusgasserne på enkelte områder fra fx ældreinstitutioner eller børnehaver, så en bedre sammenligning med andre kommuner blev mulig.

Bredt samarbejde bag beregneren

I foråret 2008 initierede Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening et projekt som havde til formål at realisere en CO2-beregner til kommunerne. Beregneren skulle gøre dem i stand til at handle i forhold til klimaproblematikken. DMU har med udgangspunkt i sin ekspertise inden for opgørelse af de årlige nationale emissioner af drivhusgasser til EU og FN udviklet metoden til at beregne udledning af drivhusgasser samt udviklet emissionsfaktorer og beregningsalgoritmer.

Rådgivningsvirksomheden COWI og DMU har samarbejdet omkring kravspecifikationen af beregneren, mens COWI har stået for programmeringsdelen. Resultatet af projektet er et fælles DMU-COWI-produkt i form af en IT-baseret CO2-beregner til kommunerne. I projektet deltog fem testkommuner: Thisted, Frederikshavn, Brøndby, København og Randers. Endvidere har Sønderborg Kommune, Albertslund Kommune og Århus Kommune bidraget med input til arbejdet.

  Kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen, tlf. 4630 1819, okn@dmu.dk

Kommunal CO2-beregner. Danmarks Miljøportal.

Kommuner kan nu sætte tal på CO2-udledning. Pressemeddelelse fra Klima- og Energiministeriet

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau. Beskrivelse af beregningsmetoder. 2009. Nielsen, O.-K., Winther, M., Gyldenkærne, S., Lyck, E., Thomsen, M., Hoffmann, L. & Fauser, P. 200. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 104 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 700. Sammenfatning | SummaryHele rapporten i pdf-format (5.109 kB)

DMUNyt Årgang 13 nr. 3, 6. februar 2009

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012