Artikel

Islandsk ryle er en dominerende art i Saltvandssøen med op til 30.000 fugle. Den yngler på Grønland og overvintrer i Sydafrika. Foto: John Frikke.

Af Karsten Laursen

Trækfuglene har i ekstraordinær grad taget Saltvandssøen bag det Fremskudte Dige ved Højer i det sydlige Vadehav til sig. Hele 25 arter af vandfugle er steget i antal, siden diget blev bygget i 1982 og Saltvandssøen anlagt året efter. Ni er arter er gået tilbage i antal. Antallet af gæs og vadefugle er henholdvis fem og seks gange større end forventet, mens antallet af svømmeænder er en anelse lavere end eksperterne havde forudset.

Det viser 23 års overvågning af de rastende vandfugle i området. Resultaterne af overvågningen har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, samlet i rapporten: Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken.

En voldsom stormflod i 1962 rejste tvivl om tilstrækkeligheden af Højer Dige vest for Tøndermasken. For at øge sikkerheden mod stormfloder blev det Fremskudte Dige anlagt 20 år senere, og den såkaldte Margrethe Kog blev dermed etableret. Kog er det frisiske ord for inddiget marskland. Margrethe Kog ligger på det tidligere Højer forland, som var en naturlig strandeng med fugle i tusindvis, der brugte forlandet som yngle- og rasteplads.

For at kompensere for tabet af forlandet som et vigtigt fugleområde vedtog Folketinget at etablere en saltvandssø i en del af den nye kog og at lade områdets fugleliv overvåge. Saltvandssøen blev anlagt i 1983 med støtte fra EF.

Skov- og Naturstyrelsen forvalter i samarbejde med Strukturdirektoratet området efter en forvaltningsplan, der revideres med mellemrum. DMU’s overvågningsrapport opdaterer Skov- og Naturstyrelsen om udviklingen i trækfuglenes antal og indgår som en del af styrelsens vurdering af behovet for at revidere forvaltningsplanen.

DMU’s rapport præsenterer resultaterne af overvågningen af de rastende vandfugle i perioden 1984-2007. Resultaterne sammenlignes med en prognose for fuglenes antal, der blev udarbejdet forud for Saltvandssøens etablering. Prognosen indgik i Folketingets beslutningsgrundlag for at etablere Saltvandssøen.

Desuden vurderer rapportens forfattere fuglenes antal i relation til kriterierne for områder af international betydning og sammenligner de aktuelle tællinger med det antal fugle, som før digets etablering blev registreret på det gamle Højer forland.

Flere fugle, men færre arter i Saltvandssøen

Efter 1987, hvor Saltvandssøen fungerede stabilt, forekom almindelig ryle årligt med maksimumsantal fra 39.000-56.000 individer og islandsk ryle med 9.500-27.000 individer. I alt seks arter forekom i stigende antal i perioden 1987-2007, nemlig almindelig ryle, islandsk ryle, stor regnspove, grågås, rødben og hvidklire. To arters forekomst var stabil, nemlig gravand og strandhjejle, og 12 arter forekom i faldende antal, deriblandt hjejle, pibeand og lille kobbersneppe.

Flere gæs i Margrethe Kog

Hjejle og bramgås dominerede i den østlige, græsklædte del af Margrethe Kog og forekom med årlige gennemsnitsantal på 7.500-19.000 individer. Foruden bramgås er antallet af grågås og vibe steget siden 1987.

International betydning

Tællingerne viser at Saltvandssøen er af international betydning for almindelig ryle og islandsk ryle, dvs. at mere end 1 % af verdens samlede bestand af disse arter kan træffes dér. Den øvrige del af Margrethe Kog er af international betydning for spidsand, bramgås samt hjejle, og forlandet vest for det Fremskudte Dige for gravand, spidsand og skeand.

Flere fugle end forventet

En sammenligning med prognosen udarbejdet før beslutningen blev taget om at etablere Saltvandssøen viser, at antallet af gæs i perioden 1987-2007 var 5 gange højere end prognosen forudsagde, at antallet af svømmeænder var lidt lavere end forventet og at antallet af vadefugle var næsten 6 gange højere. Samlet har Saltvandssøen derfor mere end opfyldt de mål som blev opstillet.

En sammenligning med antallet af fugle på det tidligere Højer forland før det Fremskudte Dige og Saltvandssøen blev etableret, viser som nævnt at 25 vandfuglearter er steget i antal, og at kun 9 arter er faldet i antal. Størst stigning er konstateret for grågås, vibe, islandsk ryle og fjordterne. Størst fald er sket for kortnæbbet gås og mørkbuget knortegås. Det vurderes, at den varierede habitatsammensætning i Margrethe Kog med salt- og ferskvandssøer samt permanente græsarealer, der drives naturvenligt, er årsagen til den store stigning i antallet af rastende vandfugle.

Vigtige EF-fuglebeskyttelsesområder

Margrethe Kog og forlandet vest for det Fremskudte Dige er dele af EF-fuglebeskyttelsesområderne nr. 60, Tøndermarsken m.v. og nr. 57, Vadehavet. De to områder udgør mindre end 20 % af arealet, men antallet af fugle som opholder sig her er forholdsvis langt større for de arter, som de to områder er udpeget til at skulle beskytte.

Forfatterne konkluderer, at fuglefaunaen i Margrethe Kog og på forlandet er under indflydelse af den aktuelle højde af tidevandet i Vadehavet som påvirkes af storme, af udviklingen i arternes antal i Vadehavet og af udviklingen i vegetation mv. inden for selve optællingsområdet. Desuden viser resultaterne at Margrethe Kog og forlandet vest derfor har så store forekomster af vandfugle under trækket forår og efterår at summen af arternes maksimumsantal overstiger henholdsvis 100.000 og 30.000 individer, hvilket gør dem til nogle af betydeligste lokaliteter i det danske Vadehav, og for flere arter også betydningsfulde internationalt.

  Seniorrådgiver Karsten Laursen, tlf. 8920 1503, kl@dmu.dk

 Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007. 2009. Laursen, K., Hounisen, J.P., Rasmussen, L.M., Frikke, J., Pihl, S., Kahlert, J., Bak, M. & Amstrup, O. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 702.  Sammenfatning | Summary | Hele rapporten i pdf-format (2.647 kB)

Almindelig ryle i Saltvandssøen. I baggrunden det Fremskudte Dige. Foto: John Frikke

Årgang 13 nr. 3, 6. februar 2009