Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2009 » Nr. 4 » Ny bog: Velfærd nu eller i fremtiden

Ny bog: Velfærd nu eller i fremtiden

Hvem skal have velfærden - vi eller vores børnebørn? Kan det betale sig samfundsmæssigt fx at investere i at beskytte klimaet, hvis vi først får nytte af investeringerne om 10, 20 eller 30 år? Det er en væsentlig diskussion i disse år. En ny bog af miljøøkonomen Flemming Møller, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, argumenterer for, at man ikke bør diskontere fremtidige velfærdsændringer. Den såkaldte diskonteringsrente for velfærd bør være nul.

Omslag på bog Hvem skal have velfærden - vi eller vores børnebørn? Kan det betale sig samfundsmæssigt fx at investere i at beskytte klimaet, hvis vi først får nytte af investeringerne om 10, 20 eller 30 år? Det er en væsentlig diskussion i disse år. En ny bog  af miljøøkonomen Flemming Møller, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, argumenterer for, at man ikke bør diskontere fremtidige velfærdsændringer. Den såkaldte diskonteringsrente for velfærd bør være nul. De kommende generationers velfærd har samme værdi som nulevende generationers. Der bør i stedet opstilles et egentligt retfærdighedskriterium for fordelingen af velfærd mellem generationer.

Bogen "Velfærd nu eller i fremtiden" gennemgår metoder til at arbejde med retfærdig fordeling af velfærd mellem nulevende og fremtidige personer, og den giver redskaber til udformningen af samfunds- og miljømæssigt bæredygtige udviklingsforløb.

Bogen indeholder en grundig indføring i de seneste årtiers forskning i retfærdig prioritering over tid og afrundes med en kritisk diskussion, hvor forfatteren giver sit eget bud på, hvorledes den tidsmæssige prioriteringsproblemstilling bør løses.

Velfærd nu eller i fremtiden? kan både bruges som vejledning for økonomer, der gennemfører konkrete velfærdsøkonomiske analyser, og som lærebog ved kurser i velfærdsøkonomi, cost benefit-analyse og miljø- og resourceøkonomi.

 Seniorforsker Flemming Møller, tlf. 4630 1221, fm@dmu.dk

Velfærd nu eller i fremtiden. Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid. F. Møller, 2009. Aarhus Universitetsforlag., 398 sider, kr. 398,00.

DMUNyt Årgang 13 nr. 4, 27. februar 2009

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.11.2011