Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet er langt med en plan om et fælles dansk-indisk miljø- og klimaforskningscenter i samarbejde med Delhi Universitet. I februar rejste tre DMU-forskere til den indiske hovedstad for at komme videre med planerne.

Luftforureningen i dagens Delhi er i perioder lige så slem som London-smoggen i december 1952, der forårsagede 12.000 ekstra dødsfald.

Af Steen Voigt

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet er langt med en plan om et fælles dansk-indisk miljø- og klimaforskningscenter i samarbejde med Delhi Universitet. I februar rejste tre DMU-forskere til den indiske hovedstad for at komme videre med planerne.

Luftforureningen i Indiens hovedstad New Delhi er i perioder lige så høj som smogepisoden i London i december 1952. Den resulterede i 12.000 ekstra dødsfald.

Nedbringelse af den massive luftforurening i Delhi og de øvrige indiske storbyer er en vigtig del af baggrunden for et dansk-indisk forskningssamarbejde mellem DMU og University of Delhi. Også Københavns Universitet er involveret i samarbejdet, der skal føre til oprettelsen af et internationalt miljø- og klimaforskningscenter. Centret vil være tværfagligt og skal til en start rumme en snes ph.d.- og postdoc-studerende ved universitet. Hertil kommer et årligt, højtprofileret kursus i atmosfæreforskning og klima specielt for indiske studerende, men også for studerende fra andre lande i regionen.

"Familiefoto" fra den fælles DMU-Delhi Universitet-workshop om atmosfæreforskning og klimaændringer som trak 200 deltagere til. DMU’erne Ole Hertel, Henrik Skov og Michael E. Goodsite ses sammen med indiske kolleger og studerende.

Centret i Delhi

Forskere fra DMU’s Afdeling for Atmosfærisk Miljø har netop besøgt universitet i New Delhi for at gennemgå projektet med deres indiske kolleger.

”Universitetet stiller alle nødvendige faciliteter til rådighed for centret, og vi er i gang med at finde penge til at finansiere selve undervisningen og vores andel af forskningen,” fortæller professor Michael Evan Goodsite. Han er sammen med seniorforskerne Ole Hertel og Henrik Skov DMU’s repræsentanter i samarbejdet.

Vejledning og undervisning vil blive gennemført i samarbejde mellem danske og indiske forskere samt partnere i andre lande. Der er planlagt et ”offentligt-privat partnerskab”, hvor foreløbig Delhi Universitet skal støtte oprettelsen af et firma. Dette firma skal udvikle bæredygtige løsninger som spin-off fra centret.

Michael Evan Goodsite, der også har en MBA i international handel, leder dette initiativ, der allerede har tilsagn om deltagelse fra internationale partnere. University of Delhi’s rektorat, Vice Chancellor professor Deepak Pental og Pro Vice Chancellor professor Tandon Sampat Kumar, står ligeledes fuldt bag oprettelsen af centret. Professor Kumar, der er en anerkendt paleoklimaforsker, indtræder således som leder af centret.

Seniorforskerne Ole Hertel og Henrik Skov fortæller, at besøget ved University of Delhi har været særdeles positivt:

”Vi ser dette initiativ som en meget vigtig mulighed for at formidle vores viden til et samfund med over én milliard indbyggere. Med Indiens vækst i befolkning og forbrug af energi og andre ressourcer, er det særdeles væsentligt, at landet også tager sin del af det globale miljøansvar.”

Michael Evan Goodsite tilføjer, at det fælles initiativ viser indernes interesse for at engagere sig i de globale klimaforandringer.

"I den sammenhæng svarer det at flytte et land i udvikling som Indien én meter til at flytte et industrialiseret land som Danmark én kilometer," siger han.

 Professor Michael E. Goodsite tlf. 4630 1344, mgo@dmu.dk

    Seniorforsker Henrik Skov, tlf. 4630 1162, hsk@dmu.dk

    Seniorforsker Ole Hertel, tlf. 4630 1148, oh@dmu.dk

Fakta om University of Delhi

University of Delhi er Indiens førende universitet. Det har 14 fakulteter og 220.000 studerende. Indiens vicepræsident er den øverste leder (”Chancellor”) af universitetet.

Fakta om luftforureningen

Ud over den sundhedsfarlige forurening af byluften bidrager Indien betragteligt til verdens udledninger af drivhusgasser. Næst efter Kina er Indien således det land i verden som afbrænder mest kul, og denne afbrænding sker med ingen eller meget lidt røggasrensning. Afbrændingen af kul sker i forbindelse med energiproduktion, men kul anvendes også i stort omfang i de private husholdninger. Resultatet er blandt andet store udledninger af svovl og sod ikke mindst inde i selve byerne. På grund af den befolkningsmæssige og økonomiske udvikling i landet forventes disse udledninger at fortsætte med at stige i de kommende år.

Årgang 13 nr. 5, 26. marts 2009