Nyhedsartikel

Af Jens C. Pedersen

Brændeovnenes bidrag til luftforurening er blevet kortlagt med en hidtil uset detaljeringsgrad. Det er forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på Aarhus Universitet som står bag kortlægningen. En omfattende målekampagne i Slagslunde viser at brændeovnene bidrager væsentligt til partikelforureningen – og meget mere end andre opvarmningsformer i forhold til den producerede varme. Resultaterne peger dog også på at den samlede emission fra danske brændeovne kan være overvurderet.

Landsbyen Slagslunde i Nordsjælland har været genstand for stor opmærksomhed fra DMU’s luftforureningsforskere. Ikke fordi luftforureningen er specielt slem dér, men fordi forskerne havde brug for et område med en betragtelig andel af brændeovne, hvor man samtidigt kunne udspørge brugerne af brændeovnene detaljeret om deres fyringsvaner. Begge dele lykkedes, og DMU-forskerne står nu med en hidtil uset detaljeret indsigt i brændeovnsbrugernes vaner og hvad dette betyder for luftforureningen. Hvad viser så det? Projektleder Helge Rørdam Olesen, DMU, forklarer:

”Vi har fået en unik indsigt i hvordan danskerne bruger deres brændeovn. Samtidig har vores målinger givet os en slags fingeraftryk af brænderøgen. Det er nyttigt, når man skal skelne mellem bidrag fra brænderøg og fra andre kilder.”

Helge Rørdam Olesen peger på en omstændighed, der nemt kan forvirre i debatten om brændeovnes forurening:

"Når man taler om partikelforurening er det vigtigt at gøre sig klart, om man diskuterer udledning af partikler eller den koncentration af partikler, der findes i udeluften. Der er forskel, for kun en del af partiklerne i udeluften er "født" som partikler – de kaldes primære partikler. En stor del af partiklerne i udeluften er ikke født som partikler, men derimod som gasser. Det betyder, at selv om brændeovne er ansvarlige for over halvdelen af den totale danske udledning af primære partikler, så er brændeovnes bidrag til partikelkoncentrationen i luften langt under 50 %. Andre store bidragydere til koncentrationen er skibstrafik, landbrug og trafik samt udenlandske kilder."

Undersøgelsen peger på, at i et aktivt brændefyringsområde som Slagslunde vil brændefyrings bidrag til koncentrationen af fine partikler (PM_2.5) på årsbasis beløbe sig til omkring 2 mikrogram per kubikmeter for et år med normalt vejr. Det tilsvarende tal for et andet område - Vindinge - med mindre brændefyringsaktivitet, som tidligere har været undersøgt, er omkring 0,5 mikrogram per m³. Disse bidrag kan sammenholdes med koncentrationen af PM_2.5 i baggrundsluften, som er 10-15 mikrogram per m³. Det vil sige, at i et aktivt brændeovnsområde bidrager brændeovne med 10-20 % af partikelforureningen på årsbasis. I kolde perioder kan bidraget være langt større.

Når forskerne sammenholder deres målinger i luften med modelberegninger baseret på fyringsvaner, er de i stand til at regne baglæns til de såkaldte emissionsfaktorer – dvs. hvor mange gram partikler der udsendes per kilo afbrændt træ. Det er generelt svært at bestemme almengyldige emissionsfaktorer, fordi forureningen ud over at afhænge af ovnen også afhænger rigtig meget af, hvordan "fyrmesteren" røgter sit hverv.

Resultaterne peger på, at emissionsfaktorerne i Slagslunde er en del lavere end de faktorer, der almindeligvis benyttes ved danske emissionsopgørelser.

Helge Olesen kommenterer: "Det er svært at drage helt håndfaste konklusioner, fordi mange usikkerheder spiller ind. Hvis eksempelvis de nærmeste naboer til målevognen hører til de eksemplariske fyrmestre – måske tilskyndet af den opmærksomhed, der var om målekampagnen – kan man ikke betragte resultaterne som gyldige for hele Danmark".

DMU-forskerne har tidligere vist at nogle få brændeovne står for størstedelen af forureningen. Det kan fx dreje sig om gamle ovne, forkert fyring eller fyring med vådt brænde og affald der kan føre til en forurening som er 10-100 gange så høj som normalt.

Del af større samarbejde

Undersøgelserne er udført som led i forskningsprojektet WOODUSE, som er et tværfagligt projekt, der dækker mange aspekter omkring brændefyring. Det omfatter bl.a. undersøgelser af emissioner, forureningsniveauer i udeluft og indeluft, helbredseffekter samt sociale aspekter. Projektet har haft deltagelse af 4 institutioner (DMU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet samt Institut for Byggeri og Anlæg ved Danmark Tekniske Universitet). Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

 Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, tlf. 4630 1151, hro@dmu.dk

Brændefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet WOODUSE. Olesen, H.R., Wåhlin, P. & Illerup, J.B. 2010: . Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 71 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 779. Summary | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (1,54 MB)

Air pollution from residential wood combustion in a Danish village. Measuring campaign and analysis of results. Wåhlin, P., Olesen, H.R., Bossi, R. & Stubkjær, J., 2010. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 49 pp. – NERI Technical Report No. 777. Summary | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (2,21 MB)  

Brug af brændeovne i Slagslunde. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse inden for projektet WOODUSE. Helge Rørdam Olesen, Steen Solvang Jensen & Jesper Stubkjær 2010:  Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 36 s. - Arbejdsrapport fra DMU nr. 260. Sammenfatning | Summary| Hele rapporten i pdf-format (3,79 MB).

Læs mere om brændeovne og luftforurening: 

• Uddybning af presseomtale (foranlediget af de ovennævnte rapporter fra maj 2010)
• Brændeovne forurener luften (DMUNyt 2004)
• Halvdelen af udslippet stammer fra brændeovne (DMUNyt 2004)
• Et hjem er ikke et rigtigt hjem uden en brændeovn (DMUNyt 2008)
• Forureningen fra brændeovne varierer enormt (DMUNyt 2007)
• Wooduse projektet 
• Fyring med brænde forurener luften 
• Fyr fornuftigt i en god ovn 

Opstilling af mast med meteorologisk udstyr uden for Slagslunde. Foto: DMU/Jesper Stubkjær

Årgang 14 nr. 10, 25. maj 2010