Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2010 » Nr. 12 » DMU-forskere med i ny filmserie

DMU-forskere med i ny filmserie

Trompetsvamp fra stenrevet Broen i Langelands Bælt. Foto: DMU/Karsten Dahl
Trompetsvamp fra stenrevet Broen i Langelands Bælt. Foto: DMU/Karsten Dahl

Af Jens C. Pedersen

Der er masser af flotte oplevelser at hente under overfladen af havet omkring Danmark. Det kan du forvisse dig om i filmserien "Et Hav af Liv". Her medvirker medarbejdere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet i indslag om stenrev, sæler og marsvin.

Seriens fokus er på vores lokale farvande, hvor der er mindst lige så meget drama under havoverfladen, som i de mange internationale produktioner der ofte bruges til at markedsføre nye HD kanaler med.

DMU har medvirket til optagelserne. Ca. 15 min. af de tre små film á 30 minutter stammer fra et togt til de danske stenrev DMU var på i sommeren 2009. Her kan man bl.a. opleve seniorrådgiver Karsten Dahl på det årlige togt og se billeder fra dykning på de flotte danske stenrev. Man hører også om de forhold som påvirker naturkvaliteten både på revene, men også mere generelt i de danske havområder.

I et afsnit om havpattedyr viser seniorforsker Jonas Teilmann hvordan sælerne tælles fra fly og følges via satellit. Man kan også se hvordan forskerne kan udnytte de marsvin der fanges levende af bundgarnsfiskere til at skaffe ny viden ved at sætte satellitsendere på dem inden de slippes fri igen. På den måde kan forskerne følge marsvinenes bevægelser i mere end et år.

Serien er produceret af Chilbal Film. Den forhandles via boghandlere, dykkerforretninger mm. samt www.chilbal.dk

i Seniorrådgiver Karsten Dahl, tlf. 4630 1266, kda@dmu.dk. Seniorforsker Jonas Teilmann, tlf. 4630 1946, jte@dmu.dk

Læs mere om serien (mir.dk)

(YouTube)

DMUNyt Årgang 14 nr. 12, 29. september 2010

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012