Af Jens C. Pedersen

Det er konklusionen på en ny analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Miljøforskere har undersøgt den samfundsøkonomiske gevinst ved i forskellig grad at udskifte fossil diesel og benzin med biobrændstoffer baseret på korn, raps og halm.

Det står relativt diskret i rapportens sammenfatning, men seniorforsker Flemming Møller skærer hurtigt ud i pap at der er to forhold der er aldeles afgørende når man skal vurdere økonomien i at udskifte transportmidlers brug af fossil diesel og benzin med biobrændstoffer: 1) prisen for den diesel og benzin man erstatter med biobrændstoffer og 2) prisen for de produkter, som landbruget skal levere i form af hvede, raps eller halm for at producere biobrændstoffet - eller mere præcist værdien af den alternative anvendelse af landbrugsarealer og -produkter.

Hvad er biobrændstoffer?

Man taler om første og anden generations biobrændstoffer. I første generation bruger man produkter som hvede og raps, der i dag bruges til dyrefoder og fødevarer. Af hvede fremstilles ethanol som kan iblandes benzin (ethanol er alkohol og fremstilles ved en gæringsproces som vi kender det fra øl mv.) og af raps presses olien ud og raffineres herefter til dieselolie. Anden generationsbrændstofferne udnytter derimod hvad man i dag ud fra en produktionsmæssig synsvinkel betragter som affaldsprodukter, fx halm, men som ellers ville indgå i naturens kredsløb.

Som et CO₂-neutralt flydende brændstof er biobrændstofferne attraktive i fremtidens forsyning af energi til transport, både på landjorden hvor teknologien vil være i konkurrence med elbiler, og i luften.

To scenarier

Forskerne har undersøgt to scenarier hvor man i større eller mindre omfang erstatter fossile brændstoffer med biobrændstoffer, jf. figuren herunder. Hovedscenarie 1 følger EU’s målsætninger og ender på anvendelse af 10 % biobrændstoffer til vejtransport i 2020, mens hovedscenarie 2 ender med en andel på 25 % i 2030. Der er regnet med en blanding af første og anden generations brændstoffer.

De to scenarier er undersøgt under antagelse af en oliepris på henh. 65$ og 100 $ pr. tønde olie (=158 liter) – i 2010 har prisen ligget på 70-80 $ pr. tønde.

Biobrændstoffers andel af vejtransportens energiforbrug i de to hovedscenarier.

Olieprisen afgørende

De vigtigste resultater af analysen er vist i nedenstående tabel. Som man kan se er de velfærdsøkonomiske gevinster positive ved en oliepris på 100 $ pr. tønde, men ikke ved 65. I forhold til udslip af drivhusgasser udvikler reduktionerne sig fra 2 % til 6 % i forhold til Danmarks samlede udslip i 2008.

De øvrige forureninger forskerne har set på, dvs. NO_X, SO₂, flygtige kulbrinter (NMVOC), ammoniak, kulilte og partikler, viser kun minimale udsving i forhold til i dag.

Konsekvenser ved at realisere de to scenarier, HS1 og HS2, med en oliepris på henholdsvis 65 $ og 100 $ pr. tønde.

Havde troet behandlingen betød mere

Miljøgeograf Erik Slentø peger på at rapportens metodiske tilgang, hvor en livscycklusanalyse kombineres med en velfærdsøkonomisk analyse er temmelig unik og medvirker til at bringe en bedre forståelse af hvorledes størrelserne energiforbrug, emissioner og velfærdsøkonomi forholder sig til hinanden. Hvad der fx er en velfærdsøkonomisk gevinst, er ikke nødvendigvis en gevinst med hensyn til at reducere energiforbrug og emissioner og omvendt.

Flemming Møller er lidt overrasket over udfaldet af analysen. Han havde troet at omdannelsen af raps, hvede og halm til flydende brændstof ville have vejet tungere på omkostningssiden. Her er resultaterne fuldstændig domineret af priserne på korn, raps og halm samt de fossile brændsler som biobrændstofferne skal fortrænge.

Begrænsninger

Analysen fokuserer på konsekvenser i Danmark ved dyrkning på dansk jord af afgrøder til biomasse. Det betyder, at der ikke er taget højde for indirekte konsekvenser i andre lande. Der er således heller ikke taget højde for internationale problematikker omkring arealanvendelse til biobrændstofproduktion versus fødevareforsyning.

Forskerne har også afstået fra at beregne konsekvenser for opbygningen af kulstofpuljer i landbrugsjorden ved at skifte afgrøde og især ved at undlade at nedmulde halm til fordel for biobrændstofproduktion og kraftværksforbrænding.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen kombinerer en livscycklusanalyse med en velfærdsøkonomisk analyse. De to scenarier er opstillet af DTU-Risø, inden for rammerne af REBECa-projektet (Renewable Energy in the transport sector using Biofuels as Energy Carriers). Livscyklusanalysen blev udført som en såkaldt well-to-wheel-analyse, dvs. at man analyserer brændstoffers vej fra oprindelse (well) til mekanisk energi ved køretøjets hjul (wheel). Det er således energiens vej igennem systemet der er i fokus. Analysen forholder sig basalt til energiforbruget, men også til resulterende emissioner, og til de samlede velfærdsøkonomiske omkostninger og gevinster. For alle tre aspekter er det undersøgt, hvilke ændringer der samlet set sker for det danske samfund ved at gå fra fossile brændstoffer til alternative brændstoffer.

REBECa er finansieret af Det strategiske Forskningsråd. DMU arbejder også på en rapport om scenarier for indpasning af produktionen af biobrændsler i landbruget. Den ventes at udkomme i starten af 2011.

Miljøgeograf Erik Slentø, tlf. 4630 1871, ersl@dmu.dk, seniorforsker Flemming Møller, tlf. 4630 1221, fm@dmu.dk

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer. Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.-generations bioethanol. Slentø, E., Møller, F., Winther, M. & Mikkelsen, M.H. 2010 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 130 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 797. | Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (3,45 MB)

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME). Møller, F. & Slentø, E. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 75 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 796. | Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (2,65 MB)

Årgang 14 nr. 13, 20. oktober 2010