Af Jens C. Pedersen

Nu får kommunerne en metode til at beregne naturens tilstand på områder som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, de såkaldte §3-arealer. Samtidig får kommunerne et nemt værktøj til at overføre registreringer af naturen på disse arealer direkte til Danmarks Miljøportal.

Gennem de sidste par år har kommunerne kunnet benyttet en ny metode til at registrere naturindholdet af deres §3-arealer, men der har manglet den afgørende kalibrering for at kunne beregne naturens tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet frigør nu denne kalibrering så kommunerne kan få et overblik over naturens tilstand.

Jesper Fredshavn fortæller om principperne:

”En basisregistrering af §3-arealerne består af en naturtypebestemmelse og angivelse af strukturindikatorerne. Naturtypen kan være en strandeng, en hede, et moseareal og i nogle tilfælde også en undertype fx en højmose eller et rigkær. Strukturindikatorerne er fx hvor stor en del af arealet, hvor der forekommer planter i en vis højde, forekomst af træer og buske, hydrologi, afgræsning m.m., og typisk foregår det ved at man angiver en karakter mellem 1 og 5. På det grundlag kan man nu beregne et strukturindeks, der er udtryk for hvor gode livsbetingelserne er på arealet. Strukturindekset udtrykkes i 5 tilstandsklasser hvor klasse 1 og 2 er de bedste klasser og udtryk for en gunstig tilstand, og klasse 3 til 5 er mere ugunstige udgaver af naturtypen. Kommunerne kan dermed få et hurtigt overblik over hvilken tilstand deres naturområder er i”.

Hvis kommunen har suppleret med en udvidet besigtigelse med artsbestemmelse af vegetationen i et dokumentationsfelt, kan der tillige beregnes et artsindeks, der er udtryk for arealets biologiske værdi. Et areal med et højt artsindeks og et lavt strukturindeks er udtryk for et tidligere værdifuldt areal, hvor der for nylig er indtruffet nogle ændringer, der har forringet livsbetingelserne. Omvendt finder man ofte et lavt artsindeks kombineret med et højt strukturindeks på et nyligt genoprettet areal, hvor arterne endnu ikke har indfundet sig.

Jesper Fredshavn pointerer:

”Denne viden er værdifuld for kommunerne, både i deres overordnede naturplanlægning og i deres daglige sagsbehandling af arealerne. Og det er ikke kun værdifuldt for kommunerne. Alle der har brug for et overblik over hvordan den aktuelle naturtilstand er, og hvilke forvaltningsbehov et område har, kan have glæde af en sådan viden. Det gælder ikke mindst de nye nationalparker, større genopretningsprojekter og VVM-undersøgelser.”

Overførsel af data

Samtidig med rapporten lancerer DMU et nyt værktøj til kommunerne, så de kan overføre deres mange besigtigelsesskemaer på én gang til naturdatabasen, Danmarks Naturdata, på Danmarks Miljøportal. Jesper Fredshavn fortæller:

”Situationen i mange kommuner er, at der over en årrække er opsamlet mange registreringer efter den nye metode, men af forskellige årsager er data endnu ikke indtastet i Danmarks Naturdata”.

Èn af årsagerne er fx at kommunerne har digitaliseret de kortlagte arealer i eget GIS-system, og nu venter på en mulighed for at overføre disse data til Danmarks Miljøportal. Men overførslen kræver at der samtidig skabes en relation mellem de geografiske data og de tilhørende naturdata. Det problem løser DMU’s database, Kvik-Natur (Kvik = Kvalitetsvurdering i kommunerne).

Det nye system til kommunerne består i en database hvor kommunerne kan indtaste deres registreringer. Sammen med deres egne GIS-data kan de nu fremsende denne database til DMU, hvorefter naturdata og GIS-data kan overføres til Miljøportalen.

IT-udvikler Jesper Bladt forklarer:

”Databasen rummer de nyeste indtastningsskemaer. Når kommunen har indtastet sine naturdata, fx fra de papirskemaer de har brugt i felten, overfører vi kommunens GIS-data og opretter samtidig forbindelse til de tilhørende naturdata, der overføres direkte til Danmarks Miljøportal”.

Efter overførslen sender DMU databasen retur til kommunen, så de kan se de oprettede relationer og genfinde deres data på Danmarks Miljøportal. Her vil kommunen også kunne finde de beregnede værdier for naturens tilstand for de arealer hvor der er data.

Om rapporten

Rapporten er resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, hvor DMU og styrelsen sammen med en række kommuner har kalibreret strukturscorerne og –vægtene til brug for at beregne naturtilstanden. Metoden er udviklet parallelt med naturtilstandsvurderingerne af habitatnatur, og der er sikret en høj grad af overensstemmelse mellem principperne for de to typer beregning.

 Seniorrådgiver Jesper Fredshavn, tlf. 8920 1521, jrf@dmu.dk

• Naturtilstand på terrestriske naturarealer – besigtigelser af § 3-arealer. 2. udgave. Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 72 s.  Faglig rapport fra DMU nr. 792. Hele rapporten i pdf-format (1 MB)
• Databasen Kvik-Natur
• Nyt værktøj til kommunernes besigtigelse af beskyttet natur (DMUNyt 2009 nr. 18)
• Nyt system til at beskrive naturens tilstand i vores skove (DMUNyt 2007 nr. 17)
• Nyt system til at beskrive naturens tilstand (DMUNyt 2005 nr. 17)

Årgang 14 nr. 17, 13. december 2010