Af Jens C. Pedersen

Antallet af ynglende skarver faldt med 15 % i 2010, så bestanden nu udgør godt 28.000 ynglepar. Det er det laveste antal i 20 år. Årsagen er først og fremmest sidste års hårde vinter, men forudgående års bekæmpelse herhjemme og i udlandet har bidraget til et fald i tilgangen af unge skarver til de danske kolonier.

I mange år var skarven så forfulgt at den var helt eller næsten udryddet fra Danmark, men i 1981 blev den totalfredet. Beskyttelsen bevirkede at ynglebestanden gik markant frem i 1980erne. Siden 1993 har den danske ynglebestand imidlertid været ret stabil. Tendensen i antallet af skarvreder har dog været nedadgående siden år 2000, hvor antallet var på sit højeste, jf. figuren herunder. I 2010 viste DMU’s tællinger at antallet af reder var faldet til 28.000 reder, svarende til et fald på 15 % i forhold til 2009. 

Udviklingen i antallet af skarvreder i Danmark 1970-2010. Antallet af reder hvor skarver blev forhindret i at få unger, er vist nederst - dette antal udgør en delmængde af det samlede antal.

Seniorforsker Thomas Bregnballe mener den primære årsag til faldet skal findes i sidste års hårde vinter:

”Vinteren var hård for de mange skarver som overvintrer i danske farvande. Det kunne man fx se på de mange skarver der blev set langs vores åer – eller som forsøgte at tage franskbrød tiltænkt ænder og måger i havne og parker. Men vinteren var også hård i resten af Europa, og flere af vore ringmærkede skarver end normalt blev fundet døde både herhjemme og i udlandet. En anden følge af vinteren var tilsyneladende også at ganske mange af de overlevende skarver ikke kom i tilstrækkelig god kondition inden ynglesæsonen og derfor helt undlod at danne par og bygge rede.”

Nedgangen er sandsynligvis også et resultat af at produktionen af unger har været lav i en årrække i flere af kolonierne. I nogle af kolonierne har ungeproduktionen været lav fordi Skov- og Naturstyrelsen har olieret æg. Olien forhindrer nemlig at æggene klækker. I andre kolonier er ynglesuccesen faldet fordi skarverne har haft svært ved at fange tilstrækkeligt med fisk nær kolonierne. Desuden tyder analyser på, at skarverne har et kortere liv end før, blandt andet som følge af beskydning. Selv om der ikke må drives jagt på skarver i EU, er det tilladt at nedlægge fuglen hvor den gør skade. I Frankrig har det betydet at der årligt nedlægges op til 30.000 skarver, deriblandt en del danske skarver.

Tilsammen har ændringerne i ynglesucces og overlevelse bevirket at der i stigende kan konstateres et fald i tilgangen af unge skarver til nogle af de danske ynglekolonier. I 2010 har der tydeligvis ikke været tilstrækkeligt med unge skarver til at udfylde pladsen for de gamle som enten bukkede under sidste vinter eller undlod at yngle på grund af dårlig kondition.

 Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8920 1517, tb@dmu.dk

• Danmarks ynglebestand af skarver i 2010. Nyhedsbrev om skarv, dec. 2010
• Overvågning af skarver
• Forvaltningsplan for skarver (Skov- og Naturstyrelsen)
• Ny bog sætter fokus på skarven DMUNyt 2009(23)
• Fortsat fald i ynglebestanden af skarv DMUNyt 2008(12).
• Det laveste antal skarver i 15 år (DMUNyt 2007 nr. 17)
• Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier i Danmark 1994-2008. – Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning. Bregnballe, T. & Eskildsen, J. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 249. Sammenfatning | Hele rapporten in pdf format (4.757 kB)
• Skarver og fisk i Ringkøbing og Nissum Fjorde. En undersøgelse af skarvers prædation og effekter af skarvregulering 2002-2007. Thomas Bregnballe og Jane I. Grooss m.fl., 2008:  Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 680. 125 s. Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (12,201 kB) | Hele rapporten i pdf-format - lav opløsning (6,109 kB)

Årgang 14 nr. 17, 13. december 2010