Artikel

Blomstrende klokkelyng på et naturligt voksested. Foto: Sten Porse/commons.wikimedia

Klokkelyngen er en karakteristisk plante i naturtypen våd hede. Arten har imidlertid været i tilbagegang de seneste år, og hedelyng og andre arter af dværgbuske har vundet frem på dens bekostning. Naturtypen våd hede findes stort set kun i Jylland og er en af de 18 terrestriske naturtyper, som er blevet overvåget årligt siden 2004.

Presset på flere terrestriske naturtyper, dvs. naturtyperne på landjorden, er ændret siden 2004, hvor myndighederne indledte overvågningen af dem under det nationale overvågningsprogram NOVANA. For nogle naturtyper synes presset fra invasive arter voksende, men mange andre faktorer har også betydning for naturtyperne. Det fremgår af den årlige afrapportering af NOVANA i rapporten ”Vandmiljø og Natur 2008”, der er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Ændringer i den terrestriske natur

Ifølge ”Vandmiljø og Natur 2008” er det allerede nu muligt på basis af de fem års overvågning af de terrestriske naturtyper at se tegn på udvikling i flere naturtyper. En statistisk analyse af en række indikatorer viste flere signifikante ændringer, eksempelvis på naturtyperne våd og tør hede, ligesom der var nogle tendenser, som indikerer forandringer. For de fleste naturtyper var der ikke de store ændringer. Indsamling af yderligere data i de kommende års NOVANA-overvågning vil kunne give dokumentation for, om de observerede tendenser fortsætter.

Ændringerne på den våde hede med fald i dækningen af klokkelyng og stigning i dækningen af hedelyng skyldes sandsynligvis ændringer i de hydrologiske forhold og udtørring af voksestederne.

Naturtypen tør hede er et andet eksempel på, at sammensætningen af naturtypernes plantearter synes at forandre sig. Bedømt ud fra den øgede dækning af hedelyng og den øgede forekomst af arter, der indikerer en god naturtilstand, synes artssammensætningen af være forbedret.

De såkaldt invasive arter, som er fremmede arter, der udgør en trussel mod den danske natur, er øget markant i flere naturtyper gennem de seneste fem år. For eksempel er rynket rose, også kendt som hyben-rose, øget signifikant i den grå/grønne klit, og frekvensen af fyr, specielt bjergfyr, er ligeledes øget signifikant på våd hede, tør hede og fugtig klitlavning. En anden invasiv art, mosarten stjerne-bredribbe, breder sig hurtigt og i stigende grad, og man kender pt. ingen plejeforanstaltninger, der kan modvirke dens fortsatte spredning

Betydning af kvælstoftilførslen fra luft

Siden 1990 er kvælstofnedfaldet reduceret jævnt med ca. 30 procent for hele perioden, men kvælstofnedfaldet fra luften over Danmarks landområder udgør fortsat en væsentlig påvirkning af naturtyperne, da den overskrider de såkaldte tålegrænser for de følsomme naturtyper. Laver og mosser er gode indikatorer på kvælstofdepositionen, idet de får deres kvælstofforsyning fra luften, og det faldende kvælstofnedfald afspejler sig i signifikante fald i kvælstofindholdet i laver og mosser på flere naturtyper.

Der har ikke været en tilsvarende udvikling i kvælstofindholdet i årsskud fra dværgbuske, som optager kvælstof fra jorden via rødderne. Dette afspejler, at kvælstoftilgængeligheden i jorden for disse arter fortsat er høj. Så længe tålegrænserne er overskredet, sker der en ophobning af kvælstof i jorden.

Andre hovedresultater i ”Vandmiljø og Natur 2008”

• Kvælstof og fosfor i overfladevand. Der er generelt ikke sket betydende ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet i de seneste 5 år, når der ses bort fra år til år-variationer i de klimatiske forhold. Målsætningen i Grøn Vækst er at landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet skal reduceres med knap en tredjedel svarende til 19.000 t kvælstof frem mod 2015, ligesom der skal ske en reduktion på 210 t fosfor i landbrugets udledning af fosfor til vandløb og søer.
  
  

• Grundvand. Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at nitratindholdet i betydelige dele af det yngste iltede grundvand er signifikant faldende. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men store dele af grundvandet indeholder fortsat nitrat over grænseværdien for drikkevand, ligesom der nogle steder fortsat er stigende nitrat i det øvre grundvand.
  
  

• Marine områder. Høje vandtemperaturer, kombineret med roligt vejr og ringe omrøring af vandmasserne, øger risikoen for iltsvind. Trods høje vandtemperaturer i hele 2008 var iltforholdene i de danske farvande forholdsvis gode som følge af, at der hyppigt var kraftig vind. Sigtdybden i 2007 og 2008 var de ringest målte i de åbne farvande siden 1989 trods reduktion i næringsstofbelastning og i næringsstofkoncentrationer indtil for fem år siden. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette.
  
  Efter indførelsen af restriktioner mod brugen af tributyltin (TBT) i 2003 har der været en nedadgående tendens i koncentrationerne i muslinger. På trods af dette blev TBT ligesom de foregående år fundet i alle de undersøgte prøver af muslinger og udbredt i sediment. I Nordsøen og Skagerrak var TBT koncentrationen lavere og svarende til ”generel god miljøtilstand”.
  
  

• Arter. For seks af de overvågede plante- og dyrearter er der med resultaterne fra 2008 tidsserier, som gør det muligt at sammenligne bestandsstørrelser og udbredelser.
  
  For alle gælder det, at der er tale om små, skrøbelige bestande. Udviklingen i bestanden af orkideen fruesko har været positiv. Derimod er bregnen enkelt månerude ikke blevet registreret på hidtil kendte lokaliteter. Sommerfuglen hedepletvinge er blevet fundet på det største antal lokaliteter i perioden, men det skyldes formentlig bl.a. en større eftersøgningsindsats og ikke alene en spredning af arten til nye lokaliteter. For billen eremit og planterne mygblomst og gul stenbræk kan der heller ikke drages entydige konklusioner om udviklingstendenser. For de fleste arter vil overvågningen i 2008 sammen med overvågningen i 2004-2007 udgøre en baseline, som resultaterne af overvågningen i de kommende år kan sammenlignes med.

Fakta om NOVANA

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NOVANA) trådte i kraft 1. januar 2004. Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvågningsprogram for vandområder. Dette program har sit udspring i Vandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vandmiljøet med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvande, søer, vandløb og grundvand, samt vigtige kilder til forurening, nemlig spildevand, landbrug og via luften. Pesticider og andre miljøfremmede stoffer har siden programmets start været med i overvågningen af grundvand, og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet.

Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågningsprogram for vandmiljøet, luftmiljøet og den terrestriske natur har Danmark fra 2004 haft en samlet, systematisk overvågning af både akvatisk og terrestrisk natur og miljø.

Overvågningsstationerne er fordelt over hele landet.

 Poul Nordemann Jensen, tlf. 8920 1741, pnj@dmu.dk
     Susanne Boutrup, tlf. 8920 1749, sub@dmu.dk

Vandmiljø og Natur 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. 2010. Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen, P., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Hjorth, M., Josefson, A.B., Bruus, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren. K. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 106 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 767.

Kontakt: Poul Nordemann Jensen tlf. 8920 1741, pnj@dmu.dk

             Susanne Boutrup, tlf. 8920 1749, sub@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (10,6 MB)

Terrestriske naturtyper 2008. NOVANA. Bruus, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., & Ejrnæs, R. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 765.

Kontakt: Seniorforsker Marianne Bruus, tlf. 8920 1764, mbp@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (4,25 MB)

Atmosfærisk deposition 2008. NOVANA. Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Kemp, K., Løfstrøm, P. & Monies, C. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 74 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 761.

Kontakt: Seniorforsker Thomas Ellermann, tlf. 4630 1166, tel@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (2,06 MB) 

Landovervågningsoplande 2008. NOVANA. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 126 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 762.

Kontakt: Seniorrådgiver Ruth Grant, tlf. 8920 1464, rg@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (3,44 MB) 

Marine områder 2008 - Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Hjorth, M. & Josefson, A. (red.) 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 136 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 760.

Kontakt: Forsker Morten Hjorth, tlf. 4630 1849, moh@dmu.dk
             Seniorforsker Alf Josefson, tlf. 4630 1279, aj@dmu.dk

Sammenfatning | Summary | Hele rapporten i PDF-format (9,2 MB)

Søer 2008. NOVANA. Jørgensen, T.B., Bjerring, R., Landkildehus, F., Søndergaard, M., Sortkjær, L. & Clausen, J. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 763.

Kontakt: Cand. scient. Torben Bramming Jørgensen, tlf. 8920 1560, tobj@dmu.dk

             Seniorforsker Torben L. Lauridsen, tlf. 8920 1469, tll@dmu.dk 

Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (2,42 MB)

Arter 2008. NOVANA. Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 766.

Kontakt: Seniorbiolog Bjarne Søgaard, tlf. 8920 1510, bjs@dmu.dk

Summary | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (11,7 MB)

Vandløb 2008. NOVANA. Wiberg-Larsen, P. (red.) 2010: Vandløb 2008. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 764.

Kontakt: Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen, tlf. 8920 1766, pwl@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (6,9 MB)

Grundvand. Status og udvikling 1989-2008. Thorling, L. (red.). 2010. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS. Offentliggøres snarest på www.geus.dk.

Kontakt: Seniorrådgiver Lærke Thorling, tlf. 3814 2082, lts@geus.dk 

Punktkilder 2008. By- og Landskabsstyrelsen 2010. 109 s., www.blst.dk 

Kontakt: Karin Dahlgren, tlf. 7254 4904, kdl@blst.dk 
             Kristoffer Colding, tlf. 7254 4903, nikco@blst.dk

Årgang 14 nr. 2, 25. februar 2010