Vandfuglene er presset af isen i de indre danske farvande. Efter mange milde vintre er bestanden af en række overvintrende vandfugle arter steget i Danmark. Det gælder for eksempel grågås og stor regnspove. Men denne vinter har været anderledes, og de fleste af de lavvandede, beskyttede farvande er tilfrosset, hvilket selvfølgelig har stor indflydelse på fuglenes antal og fordeling.

Af Ib Krag Petersen & Rasmus Due Nielsen

Vandfuglene er presset af isen i de indre danske farvande. Efter mange milde vintre er bestanden af en række overvintrende vandfugle arter steget i Danmark. Det gælder for eksempel grågås og stor regnspove. Men denne vinter har været anderledes, og de fleste af de lavvandede, beskyttede farvande er tilfrosset, hvilket selvfølgelig har stor indflydelse på fuglenes antal og fordeling.

Hvert år i januar måned optæller Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet vandfugle fra fly i Smålandsfarvandet, Det sydfynske Øhav, Vadehavet samt Mariager Fjord, Lovns Bredning og et område omkring Agerø i den vestlige del af Limfjorden. Data anvendes til at beregne indeks for antallet af overvintrende vandfugle i Danmark.

På grund af isen var der i år langt færre vandfugle end der plejer at være. Mange af grågæssene og regnspoverne er givetvis trukket længere mod syd, ligesom der er langt færre gravænder, gråænder og pibeænder. Knopsvanerne sidder tålmodigt på isen, og vi ser døde knopsvaner hér og der, fortrinsvis ungfugle fra sidste sommer. De fugle der er tilbage i områderne, de pakker sig sammen i små, isfri områder. Det gælder for eksempel hvinænder samt toppet og stor skallesluger, som samles i isfri lommer til havs, mens gråænder, blishøns og knopsvaner klumper sig sammen i isfri områder nærmere kysterne, fx ved å-udløb.

Men der er også arter der optræder hyppigere i sådan en is-situation. Troldænderne hviler normalt i store flokke i søer om dagen, for om aftenen at flyve til havs for at æde muslinger. Men nu hvor alle søerne er tilfrosset, ses store flokke af troldænder langs iskanterne til havs. Nogle af vores EF-Fuglebeskyttelsesområder er udpeget med henblik på at være refugie-områder for vandfugle i isvinter situationer. Det gælder for eksempel området ved Grønsund imellem Falster og Møn, området øst for Hals ved mundingen af Limfjorden samt mundingen til Isefjorden. Alle disse områder har næsten altid åbent vand om vinteren, og ligger tæt på store, lavvandede områder hvorfra store mængder af vandfugle kan være fortrængt.

På den noget større skala kan de indre danske farvande tjene som refugium for vandfugle, der sædvanligvis overvintrer længere østpå i Østersøen. Meget store dele af den indre Østersø er isdækket på nuværende tidspunkt. Havlitter overvintrer dér i meget store antal, men i situationer som denne vinter kommer flere havlitter end sædvanligt ud til den danske del af Østersøen, hvor isvinterens tag trods alt er moderat.

Og så er der én art for hvem is-situationen gør tilværelsen legende let. Havørnene. De har let adgang til bytte, idet de døde eller døende knopsvaner giver gode muligheder for at få stillet sulten. Vi så fem havørne på isen i Det sydfynske Øhav samt ikke mindre end 14 havørne i Smålandsfarvandet. I flere situationer sås ørnene stå på isen, kun få meter fra knopsvanerne.

 Biolog Ib Krag Petersen, tlf. 8920 1518 ikp@dmu.dk 

Årgang 14 nr. 2, 25. februar 2010