Langt de fleste østdanskere vil gerne betale for at få rent vand i Roskilde Fjord og Isefjorden. Mere præcist er de villige til i gennemsnit at betale knapt 558 kr. årligt pr. husstand. Det fremgår af et specialeprojekt som er udført inden for et forskningsprojekt, der er ledet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og udført i samarbejde med forskere fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Af Jens C. Pedersen

Langt de fleste østdanskere vil gerne betale for at få rent vand i Roskilde Fjord og Isefjorden. Mere præcist er de villige til i gennemsnit at betale knapt 558 kr. årligt pr. husstand. Det fremgår af et specialeprojekt som er udført inden for et forskningsprojekt, der er ledet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og udført i samarbejde med forskere fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Vandrammedirektivet forpligter EU’s medlemslande til at opnå god økologisk tilstand i ferskvand og havvand senest i 2015. Økonomiske analyser såsom cost-benefit-analyser kan bruges til at beregne nettogevinsten for samfundet ved gennemførelse af direktivet. Udfordringen er her at gevinsten (benefit) ved renere vand ikke lige kan slås op i et priskatalog, fordi der ikke er et marked for fx en ren fjord.

Som en del af et større dansk forskningsprojekt med titlen ”Costs and benefits of nutrient reduction to Danish water bodies” blev det derfor opgaven for miljøøkonomen Marianne Nygaard Källstrøm at finde ud af hvad gevinsten for renere vand i Roskilde Fjord og Isefjorden kan gøres op til. Til det formål valgte hun en anerkendt miljøøkonomisk metode til at spørge et repræsentativt udvalg af danskere inden for en rimelig afstand – i dette tilfælde det østlige Danmark minus Bornholm – hvor meget de ville være villige til at betale for at få renere vand i de to fjorde.

Undersøgelsen viser at betalingsvilligheden i sagens natur stiger med stigende husstandsindkomst, men faktisk stiger den relativt mindre end indkomsten. Resultaterne viser også, som forventet, at betalingsvilligheden falder med stigende afstand til fjordene. Källstrøms beregninger viser dog at man skal hele 174 km væk før betalingsviljen falder helt bort. Dette resultat er vigtigt fordi det afgrænser den del af befolkningen, som skal medregnes i en cost-benefit-analyse.

Resultatet viser at langt hovedparten af østdanskerne, nemlig over 80 %, gerne ville betale ekstra for at få renere vand. Gennemsnitligt var østdanskerne villige til at betale 558 kroner om året pr. husstand. I kraft af at man havde omkring 600 brugbare svar var usikkerheden på dette tal tilmed lille: Marianne Nygaard Källstrøm kan faktisk sige med 95 procents sikkerhed at betalingsvilligheden ligger mellem 498 og 617 kroner. Dermed har hun leveret et væsentligt bidrag til en cost-benefit analyse. En simpel måde at beregne den totale samfundsgevinst er at gange denne gennemsnitlige betalingsvilje med antallet af husstande i hele Østdanmark. Baseret på resultaterne i dette studie giver det en samlet betalingsvilje omkring 640 mio. kr. om året. Man kan også bruge informationen om afstand til at beregne det geografiske område hvor betalingsviljen er positiv.

Om spørgeundersøgelsen

Spørgeskemaet var tidligere blevet brugt i førnævnte projekt og til et EU-projekt kaldet AquaMoney, men blev tilrettet, testet og forbedret af Marianne Nygaard Källstrøm i samarbejde med projektleder Berit Hasler og arbejdsgruppen i projektet. Skemaet blev prøvet af på en fokusgruppe, inden det blev overdraget til TNS Gallup A/S at udsende det og hente svarene hjem.

Spørgeskemaet blev udsendt i maj 2009 til 1.487 mennesker på Sjælland, Lolland og Falster. Deltagerne var udvalgt af TNS Gallup A/S til at repræsentere befolkningen og 60 % af de adspurgte valgte at gennemføre mindst den ene af de to værdisætningsopgaver.

Resultaterne er derfor et rimeligt præcist bud på hvor meget forbrugerne på Sjælland, Lolland og Falster med tilliggende øer er villige til at betale for at få renere vand i Roskilde Fjord og Isefjorden.

OK at overføre data mellem danske fjordområder

Marianne Nygaard Källstrøm undersøgte også om det var muligt at overføre resultaterne fra Roskilde Fjord og Isefjorden til andre fjordområder. Hun havde nemlig mulighed for at sammenligne med en tilsvarende undersøgelse fra Odense Fjord som er udført inden for det samme projekt. Resultatet viste at man godt kunne overføre resultaterne mellem områderne. Marianne Nygaard Källstrøm forklarer:

”Det gik fint nok så længe vi holdt os inden for landets grænser. Det gav en afvigelse på ca. 15 - 23 % afhængig af metode. Det betyder at vi kan overføre resultaterne fra min undersøgelse til andre fjordområder i Danmark med en forholdsvis lille fejlmargin og dermed spare tid og penge på nye tilbundsgående spørgeskemaundersøgelser.”

Marianne Nygaard Källstrøm sammenlignede i specialet med lignende studier, hvor man forsøgte at overføre resultater på tværs af landegrænser. Det gav noget højere afvigelser, især når landene var meget forskellige.

Ansat til at værdisætte Susåen

Efter at have afsluttet sit speciale er Marianne Nygaard Källstrøm blevet ansat i DMU, bl.a. i tilknytning til et EU Interreg-projekt kaldet Waterpraxis. Her skal hun være med til at værdisætte en forbedring af vandkvaliteten i Susåen, en undersøgelse som skal sammenlignes med tilsvarende værdisætninger i andre Østersø-lande. I den forbindelse har hun været i Litauen for sammen med to kolleger at undervise en gruppe af europæiske kursister i grundlæggende miljøøkonomi i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet. Værdisætningen af Susåen afsluttes ved udgangen af 2010.

Hvorfor valgte du at skrive speciale i DMU?

”Jeg havde arbejdet som studentermedhjælper i DMU og syntes at det var et interessant sted at arbejde. Derfor spurgte jeg om det var muligt at udføre mit speciale i DMU. Sammen med Berit Hasler, som blev min vejleder, fandt jeg et projekt som både DMU og jeg var interesseret i. Dermed var samarbejdet om mit speciale godt i gang. Jeg fik gennem hele forløbet god vejledning fra Berit Hasler,. Jeg var naturligvis lykkelig da det lykkedes mig at få arbejde på DMU da jeg var blevet færdig.”

 Cand.Scient.Oecon., Marianne Nygaard Källstrøm, tlf. 4630 1909, mak@dmu.dk

Marianne Nygaard Källstrøm, kandidat i Miljø- og Naturressourceøkonomi fra Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut. Skrev speciale med titlen ”Valuing the benefits of implementing the Water Framework Directive on Roskilde Fjord and Isefjord – a contingent valuation and benefit transfer study. Vejledere på KU: Lektor Alex Dubgaard og Adjunkt Søren Bøye Olsen. Vejleder i DMU: Seniorforsker Berit Hasler, Afd. for Systemanalyse, Roskilde.

Åbent hus for kommende specialestuderende 23. april

Årgang 14 nr. 3, 10. marts 2010