Artikel

Pollenproduktionen fra bl.a. birk vil ændre sig som en følge af klimaændringerne.

Et foreløbig to-årigt samarbejde mellem forsker Carsten Ambelas Skjøth, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, og et forskerhold ved Lund Universitet, vil på kort sigt føre til årsprognoser for pollenforureningen og på langt sigt til viden om nye, fremtidige pollenkilder i et Danmark med ændret klima.

Pollenallergikere vil om få år kunne få en prognose i januar-februar for den pollenbelastning, de vil blive udsat for resten af året. Det forudser forsker, ph.d. Carsten Ambelas Skjøth, DMU, der med et to-årigt postdoc-stipendiat i ryggen fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN netop har indledt et samarbejde med en forskergruppe i afdeling for fysisk geografi ved Lunds Universitet i Sverige.

Den svenske forskergruppe er førende inden for økosystemmodellering. Deres computermodel LPJ-GUESS simulerer den landjordbaserede vegetations og hele økosystemers reaktioner på klimaændringer og på andre ændringer i det omgivende miljø.

Nyt indblik

Kombinationen af Carsten Ambelas Skjøths ekspertise i modellering af transporten af pollen og anden naturlig og menneskeskabt forurening i atmosfæren og den svenske økosystemmodel vil give forskerne nyt indblik i udviklingen af pollenbelastningen.

”Det er afgørende for os i forhold til at opnå ny og bedre viden om pollen at få den svenske økosystemmodel inddraget i pollenforskningen i Danmark,” siger Carsten Ambelas Skjøth. ”Det er ubestrideligt, at vi i Danmark vil se en ændret pollenproduktion som følge af ændringerne i klimaet, og med samarbejdet vil vi få viden om, hvordan kilderne til pollenproduktionen flytter sig på langt sigt, dvs. 50-100 år frem i tiden.

En enkelt bynkeambrosie producerer mellem en halv og en hel million pollen, der ligger på dens blomster eller drysser ned på dens blade og herfra spredes med vinden. Planten bør rykkes op, hvor den findes og kommes i en sæk til forbrænding. Brug handsker, for også plantens saft kan give allergiske reaktioner.

Varmere klima ændrer livsvilkår

Hans forskningsprojekt, BAMAP (Biosfære-Atmosfære Modellering af Allergene Pollen), vil fokusere på birk og invasive arter som f.eks. den stærkt allergene bynkeambrosie i forhold til et ændret klima. Men samarbejdet vil give viden også om fordelingen af andre pollen- og allergiproducerende træarter som eg, el og hassel.

”Livsvilkårene for de enkelte træarter ændrer sig i et varmere klima, og økosystemmodellen vil kunne fortælle om konkurrencen mellem arterne på langt sigt. Desuden forventer man en øget pollenproduktion som følge af stigende temperaturer og øget CO2-indhold i atmosfæren,” fortæller Carsten Ambelas Skjøth. Han samlede, uddybede og raffinerede i 2009 sin hidtidige forskning i sin ph.d.-afhandling ”Integrating Measurements, Phenological Models and Atmospheric Models in Aerobiology - Creating New Concepts within Aerobiological Integrated Monitoring and Forecasting.”

”Det var et hul i min ph.d.-afhandling, at den ikke omfattede en fremskrivning af pollenproduktionen og processerne i forhold til pollenproduktionen. Den produktion kan variere meget fra år til år. Jeg tog heller ikke højde for, hvordan pollen interagerer med kemiske stoffer såsom menneskeskabt luftforurening eller naturlige kemiske forbindelser såsom terpener,” siger han.

Terpener er flygtige organiske forbindelser, såkaldt biogene VOC’er, som deltager i kemiske reaktioner i atmosfæren, hvor slutproduktet kan være jordnær ozon eller sekundære organiske partikler. Begge dele er sundhedsskadelige for både dyr og mennesker og i særlig grad for personer med luftvejslidelser.

”På kort sigt kan vi bruge samarbejdet til at fremskrive pollenpåvirkningen gennem årsprognoser. Pollen fra træer produceres året før det frigives, og med økosystemmodellen kan vi beskrive alle processer, f.eks. om der en høj eller lav pollenproduktion i en given region og om der er en ændret artssammensætning på spil. Reelt betyder det, at allergikere i januar-februar vil kunne få en prognose for den pollenbelastning, de vil blive udsat for resten af året. Langtidsprognosen vil variere fra sted til sted, men vil naturligvis ikke kunne sige noget om dag til dag-varationer, da det afhænger af andre ting,” siger Carsten Ambelas Skjøth.

Samarbejde et godt match

Ændrede luftstrømme i atmosfæren som følge af klimaændringerne spilder også ind i spredningen af allergenerne og i den forbindelse bliver DMU’s luftmodeller centrale.

”Samarbejdet med Lund er et rigtigt godt match. DMU har en stor ekspertise inden for luft, mens Lund har en stor ekspertise inden for økosystemer, hvor begge institutioner vil have gavn af hinandens ekspertise. Det kan bl.a give et langsigtet overblik over ændringer i kilderne til pollen og en kortlægning af fordelingen af pollen i atmosfæren. På længere sigt kan fremskrivningerne anvendes af medicinalindustrien ved udvikling og produktion af medicin og for landbruget, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af invasive arter som bynke-ambrosie. I USA, hvor planten kommer fra, kan den reducere høstudbyttet betragteligt, hvis den ikke bekæmpes. Her anvender man bl.a viden om dens vækst for at få den mest effektive bekæmpelse,” fortæller Carsten Ambelas Skjøth.

Forskerne Thomas Hickler og Almuth Arneth, Lund Universitet, er glade for at kunne støtte projektet. Selv får de umiddelbart glæde af de harmoniserede data for træer i Europa og i dele af  Nordafrika og Asien, som Carsten Ambelas Skjøth offentliggjorde for to år siden.

 Forsker, ph.d. Carsten Ambelas Skjøth, tlf. 4630 1878, cas@dmu.dk

Lund Universitet og LPJ-GUESS-modellen

Læs også:

Invasiv plante storproducent af stærkt allergifremkaldende pollen

Data for forurenende træer i Europa samlet og tilpasset model for luftforurening

Langtransporteret birkepollen snyder allergikere

Birkepollen i København kommer i væsentlig grad fra lokale træer