Opdatering af Den danske Rødliste 2009
2.702 arter fordelt på ni grupper af danske dyre-, svampe- og plantearter er blevet behandlet til Den danske Rødliste i 2009. Dermed er i alt 9.494 arter gennemgået efter de internationale retningslinjer som i 2003 blev taget i anvendelse i Danmark.
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.0 Transitional//EN">
alt="Egebladspinder. Foto: Per stadel Nielsen"
src="/NR/rdonlyres/C67FA2E2-AD2B-4E04-A93B-BF4FDF02295D/0/Gast_220px.jpg"
width=220 border=0>
Egebladspinder (Gastropacha quercifolia) findes nu kun med sikkerhed i
Frøslev Mose. Sommerfuglen er nataktiv i juli måned. Det er en de arter, der har
den største larve i Danmark. Vurderet som "kritisk truet", da den nu
tilsyneladende kun har en lokalitet tilbage. Foto: Per Stadel Nielsen.
Af Peter Wind
2.702 arter fordelt på ni grupper af danske dyre-, svampe- og plantearter
er blevet behandlet til Den danske Rødliste i 2009. Dermed er i alt 9.494 arter
gennemgået efter de internationale retningslinjer som i 2003 blev taget i
anvendelse i Danmark.
En række insektgrupper, ferskvandsfisk, pattedyr, svampe og en del makro- og
mikrolaver samt et udvalg af karplanter er blevet gennemgået. Insektgrupperne
omfatter bl.a. barktæger, blødvinger, klannere, heteromerer, ådselbiller,
pragtbiller, spindere og sværmere samt ugler. Af disse har barktægerne ikke
tidligere været vurderet.
503 af de 2.702 behandlede er arter vurderet som forsvundne fra Danmark
efter 1850 eller truet i en eller anden grad (Tabel 1, 2). Disse arter benævnes
under ét som de rødlistede arter. Hertil kommer 874 arter der er kategoriseret i
’ikke truet, LC’. De resterende 1.325 arter er det af forskellige årsager ikke
muligt at behandle på det foreliggende grundlag. Nogle af arterne i kategorien
’utilstrækkelige data, DD’ kan senere vise sig at være truet i en eller anden
grad (Tabel 1). Arterne i denne kategori er naturligt hjemmehørende i Danmark i
modsætning til arterne i kategorierne ’vurdering ikke mulig, NA’ og ’ikke
bedømt, NE’, og de er derfor i denne fremstilling i modsætning til tidligere
blevet medtaget separat (se Figur 1, 4, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19).
Med andre ord er i alt 1.377 arter blevet vurderet efter systemets kriterier.
Næsten hver tredje er kategoriseret som forsvundet eller truet, nemlig 427 arter
eller 31 % (Tabel 1 og 2).
|
Alle arter 2009 | |||||||
|
Kategori |
Rødlistede arter, jf. Tabel 2 |
Ikke truet |
Ringe datagrundlag |
Vurdering ikke mulig |
Ikke bedømt |
I alt | |
|
Antal arter |
503 |
874 |
116 |
1.174 |
35 |
2.702 | |
Tabel 1. Status for de behandlede arter 2009 og deres procentvise andele af
det samlede antal vurderede arter i gruppen.
|
Rødlistede arter 2009 | ||||||
|
Kategori |
Forsvundet |
Kritisk truet |
Moderat truet |
Sårbar |
Næsten truet |
I alt |
|
Antal arter |
99 |
117 |
65 |
146 |
76 |
503 |
Tabel 2. Status for de rødlistede arter 2009, jf. kolonne 2 i Tabel 1.
Procenterne er beregnet på grundlag af det samlede antal behandlede arter, jf.
kolonne 7 i Tabel 1. Kategorierne ’kritisk truet, CR’, ’moderat truet, EN’ og
’sårbar, VU’ benævnes samlet de truede kategorier.
En art er truet i en eller anden grad hvis ydre påvirkninger bevirker at
levevilkårene for arten er af en sådan karakter at den er i fare for at
forsvinde fra Danmark. Påvirkningerne kan være betinget af menneskelige
aktiviteter, eller de kan skyldes den naturlige dynamik der til stadighed
udfordrer og forandrer arternes livsbetingelser.
99 af de behandlede arter er henført til kategorien ’forsvundet’. Ved
vurderingen i 1997 var antallet af forsvundne arter inden for disse dyre-,
svampe- og plantegrupper 56. Af disse er 42 arter gengangere, mens fem arter (en
ferskvandsfisk, to insekter og to laver) i 2009 enten er overført til kategorien
’utilstrækkelige data, DD’ eller ’vurdering ikke mulig, NA’ som følge af
ændringen af vurderingssystemet. Ni arter er overført til én af de truede
kategorier (se Tabel 2) da de enten er genfundet eller det ikke kan udelukkes at
de fortsat forekommer i Danmark. Det drejer sig om svampebillen Mycetophagus
fulvicollis, blodrød maskebille (Lygistopterus sanguineus), billen
Peltis ferruginea, stor penselspinder (Orgyia recens),
punkt-skållav (Punctelia subrudecta), lavet Mycoporum
hippocastani, kortskaftet skeblad (Alisma gramineum),
fladhoved-brøndsel (Bidens radiata) og hestetunge
(Mertensia maritima). 38 laver og seks ugler er nu kategoriseret i
’forsvundet, RE’ da de ikke er registreret i Danmark i mere end 30 år. Hertil
kommer en barktæge og ni arter af lav der er blevet behandlet for første gang,
samt ét pattedyr og to karplanter der ikke blev medtaget i 1997, og som ikke er
registreret i Danmark siden 1800-tallet.
I perioden 2003 til 2009 er i alt 9.494 arter blevet behandlet (Figur 1,
Tabel 3). 287 arter er antagelig forsvundet fra Danmark efter 1850. De negative
påvirkninger er af sådan en karakter at 1.423 arter er truet og andre 412 er tæt
på at være det. 4.911 arter vurderes som ikke truede (Tabel 4). Hertil kommer
2.461 arter der af forskellige årsager ikke har kunnet henføres til én af de
førnævnte kategorier. Heraf kan 628 arter være truede, men datagrundlaget er for
mangelfuldt til at de kan henføres til en af kategorierne mellem ’ikke truet,
LC’ og ’kritisk truet, CR’ (Figur 1, Tabel 3).
Med andre ord er 7.033 arter blevet vurderet efter systemets kriterier i
perioden 2003-2009. Næsten hver fjerde af dem er kategoriseret som forsvundet
eller truet, nemlig 1.710 arter eller 24 % (Figur 1, Tabel 3 og 4).
src="/NR/rdonlyres/EFDEFA67-97F9-4102-9C17-2314BAF16D0B/0/2010_01.gif" width=400
border=0>
Figur 1. Procentvis fordeling på statuskategorier af 9.494 arter
behandlet i perioden 2003-2009.
|
Alle arter 2003-2009 | |||||||
|
Kategori |
Rødlistede arter, jf. Tabel 2 |
Ikke truet |
Ringe datagrundlag |
Vurdering ikke mulig |
Ikke bedømt |
Behandlede arter i alt | |
|
Antal arter |
2.122 |
4.911 |
628 |
1.696 |
137 |
9.494 | |
Tabel 3. Status for alle behandlede arter 2003-2009 og deres procentvise
andele af det samlede antal arter.
|
Rødlistede arter 2003-2009 | ||||||
|
Kategori |
Forsvundet |
Kritisk truet |
Moderat truet |
Sårbar |
Næsten truet |
I alt |
|
Antal arter |
287 |
331 |
479 |
613 |
412 |
2.122 |
Tabel 4. Status for de rødlistede arter 2003-2009, jf. kolonne 2 i Tabel 3.
Procenterne er beregnet på grundlag af det samlede antal behandlede arter, jf.
kolonne 7 i Tabel 3.
src="/NR/rdonlyres/7A00B2E4-63CF-414C-A859-2C02C1A7ABF3/0/2010_02.gif" width=400
border=0>
Figur 2. De i perioden 2003-2009 vurderede arters fordeling på levesteder, i
alt 7.033 arter. Nogle arter forekommer i flere levestedskategorier, så der
indgår i alt 10.626 ’levesteder’ i datagrundlaget. Levestederne er uvægtede. Rød
farve markerer de rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk
truet, CR’, ‘moderat truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn
farve ‘arterne’ i ‘ikke truet, LC’. Substratafhængige: Se nedenfor i
teksten.
Danmark var oprindeligt et skovland. Derfor er skov også det levested hvor
flest arter forekommer, nemlig 29 %, og hvor det største antal rødlistede arter
er tilknyttet, nemlig ¼ af skovarterne. Blandt de rødlistede arter er mange
tilknyttet gammel skov. Her er der ofte ældre træer og træruiner samt dødt ved
og ved under nedbrydning som mange især svampe- og insektarter er helt afhængige
af, i alt fald i dele af deres livscyklus. På de tørre, lysåbne naturtyper, hede
og overdrev, forekommer 21 % af arterne, hvoraf 1/6 er rødlistede. Heders og
overdrevs betydning som levested for arterne består bl.a. i konstans og
kontinuitet i de enkelte arealers drift samt jordbunds- og mikroklimatiske
forhold. I forhold til det samlede areal har Danmark en udstrakt kystlinje på
7.100 km samt efter europæisk målestok forholdsvis store klitarealer. 13 % af
arterne lever i kystlandet og klitterne. Heraf er 1/10 af arterne rødlistede.
Her er havnærhed i form af vekslende saltholdighed, fri dynamik og de
mikroklimatiske forhold samt ekstensiv eller manglende drift væsentlige faktorer
der betinger arternes levestedsvalg og dermed deres status. Andre væsentlige
levesteder er de ferske vådområder som huser 19 % af arterne, hvoraf 1/12 er
rødlistede. Her er det i første række forekomst og opretholdelse af ikke
næringsbelastet ferskvand og udstrømning af ensvarmt grundvand der er af
betydning for arternes levestedsvalg og dermed status. Nogle arter især blandt
laver og svampe er afhængige af bestemte substrater i form af fx eksponerede
klipper og sten samt dødt ved og ved under nedbrydning. Da disse levestedstyper
er relativt sjældne i Danmark, og de lysåbne betingelser ofte er under pres som
følge af tilgroning bl.a. fremkaldt af kvælstofnedfald, er antallet af
rødlistede arter højt i forhold til den samlede artsmængde der primært lever
disse steder. Nogle arter kan finde erstatningslevesteder i agerlandet og i
byerne fx på stendiger, husmure, allétræer, kirkegårde, i parker og haver (Figur
2).
Der er registreret omkring 35.000 arter i Danmark hvilket er det højeste
antal siden den sidste istid. En årsag hertil er at der til stadighed findes
nye, hjemmehørende arter i takt med at de forskellige plante-, svampe- og
dyregrupper bliver bedre undersøgt. En anden årsag er at der kontinuert aktivt
eller passivt indføres nye arter fra andre verdensdele, bl.a. et stort antal
indførte karplanter (se Figur 19). Nogle af de indførte arter evner at
naturalisere sig og konkurrere på lige fod med de hjemmehørende og måske endda
udkonkurrere oprindelige arter. Herved kan fremmede arter med stor sprednings-
og konkurrenceevne etablere sig på bekostning af de oprindelige danske arter,
der selv har spredt sig hertil, og over tid har tilpasset sig levevilkårene i
Danmark med tab af dansk artsdiversitet til følge.
Arter behandlet i 2009
Her følger en samlet gennemgang af de artsgrupper der er blevet behandlet i
2009 (Tabel 5).
|
Rødlistede arter 2009 | |||||||
|
Gruppe |
Vurderede arter |
Forsvundet |
Kritisk truet |
Moderat truet |
Sårbar |
Næsten truet |
I alt |
|
Barktæger |
10 |
1 (10 %) |
0 |
0 |
2 (20 %) |
0 |
3 (30 %) |
|
Biller |
355 |
12 (3 %) |
8 (2 %) |
15 (4 %) |
42 (12 %) |
31 (9 %) |
108 (30 %) |
|
Spindere og sværmere |
84 |
0 |
8 (10 %) |
3 (4 %) |
6 (7 %) |
6 (7 %) |
23 (27 %) |
|
Ugler |
254 |
7 (3 %) |
2 (1 %) |
11 (4 %) |
8 (3 %) |
4 (2 %) |
32 (13 %) |
|
Ferskvandsfisk |
55 |
1 (2 %) |
2 (4 %) |
0 |
6 (11 %) |
0 |
9 (16 %) |
|
Pattedyr |
67 |
1 (1 %) |
0 |
1 (1 %) |
10 (15 %) |
1 (1 %) |
13 (19 %) |
|
Trøfler |
47 |
0 |
1 (2 %) |
0 |
3 (6 %) |
2 (4 %) |
6 (13 %) |
|
Laver |
325 |
70 (22 %) |
86 (26 %) |
24 (7 %) |
46 (14 %) |
9 (3 %) |
235 (72 %) |
|
Karplanter |
1.505 |
7 (0,5 %) |
10 (0,5 %) |
11 (0,5 %) |
23 (2 %) |
23 (2 %) |
74 (5 %) |
|
I alt |
2.702 |
99 (4 %) |
117 (4 %) |
66 (2 %) |
145 (5 %) |
76 (3 %) |
503 (18 %) |
Tabel 5. Status for de 503 rødlistede arter 2009 og deres procentvise andele
af det samlede antal vurderede arter i gruppen.
Under gennemgangen af grupperne vil deres fordeling på systemets kategorier
blive præsenteret. Dernæst vil arternes fordeling på levesteder i forhold til
deres status blive gennemgået. Gennemgangen omfatter alene de truede og ikke
truede arter; de ikke vurderede arter er udeladt på grund af manglende data
bl.a. om levested og udvikling i bestandsstørrelser.
Det samlede antal ‘arter’ i fordelingen på levesteder vist i Figur 2, 3, 6,
8, 10, 12, 14, 16, 18 og 20 overstiger antallet af de behandlede arter i en
gruppe, fordi en art ofte optræder i flere levestedskategorier. Derfor er
‘arter’ i den sammenhæng angivet i anførselstegn. Der er ikke foretaget en
vægtning af levesteder. Det betyder at der hverken er taget stilling til om ét
levested er vigtigere for en art frem for et andet eller til de arealmæssige
størrelsesforhold levestedskategorierne imellem.
src="/NR/rdonlyres/01BAB3A1-7CF1-417B-917F-A9D8E9FBDF53/0/2010_03.gif" width=400
border=0>
Figur 3. De i 2009 behandlede arters fordeling på levesteder. Nogle arter
forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 3.637 ’levesteder’ i
datagrundlaget. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede
‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet,
EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet,
LC’.
Hovedparten af det danske landareal (62 %) anvendes til landbrug efterfulgt
af skovområderne med 12 % og bymæssig bebyggelse og infrastruktur på 10 %. Til
rest er der 16 % hvoraf den lysåbne natur udgør 9 % og vådområder 2 %. Derved
bliver arternes livsbetingelser og levevilkår i høj grad betinget af de rådende
driftsformer og ikke mindst af udviklingen i driftsformerne på
produktionsarealerne. Udviklingen i arealanvendelsen er næsten entydig gået i
retning af effektivisering af driftsformer, forkortning af omdriftsalder og mod
den størst mulige udnyttelsesgrad af dyrkningsflader.
Dette stiller krav om tilpasning og omstilling til de arter der lever i
tilknytning til dyrkningsfladerne. De arter der er i stand til at tilpasse sig
dyrkningsfladernes ofte omskiftelige livsbetingelser, klarer sig bedre i
konkurrencen om overlevelse i forhold til specialistarterne. Specialisterne
kræver ofte uforstyrrede miljøer med eksempelvis uomlagte jordbundsforhold,
levesteder med lang kontinuitet eller specifikke substrater. Til sidstnævnte
hører den gruppe arter der har specialiseret sig i at indgå i nedbrydningen af
organisk biomasse som fx aldrende træer, rådnende stammer og grene, ådsler,
høstakke under nedbrydning og kompostbunker. Uomlagte jordbundsforhold findes
typisk i Danmarks kystegne, på naturenge og overdrev samt i urørte, gamle skove
der alle rummer levesteder med lang kontinuitet i tid og rum. Derved bliver det
også på disse levesteder at det forholdsmæssigt største antal rødlistede arter
er blevet identificeret (Figur 3).
Flere af de behandlede grupper er specialister med hensyn til valg af
levesteder ved enten at leve på barken af aldrende træer, som adskillige
lavarter gør, ved at indgå i nedbrydningen af formuldende ved eller ved at leve
i de vedboende svampekonsoller, som alle barktæger og flere heteromerarter gør.
Med andre ord er mange af de rødlistede arter karakteriseret ved at være
specialister, mens omvendt de ikke truede arter er generalister med en stor
tolerance i forhold til omskiftelige livsbetingelser.
Barktæger
Det er første gang at denne insektgruppe er blevet rødlistevurderet i
Danmark. Der er registreret 10 arter af barktæger (Aradidae).
Skyggebarktæge (Aradus corticalis) er ikke blevet registreret i Danmark
siden begyndelsen af 1900-tallet og er derfor kategoriseret ’forsvundet, RE’. To
arter er kategoriseret ’sårbar, VU’, og tre ’ikke truet, LC’. 4 arter er af
forskellige årsager ikke blevet behandlet (Figur 4, Tabel 5).
src="/NR/rdonlyres/A8F61F4E-1ED2-4989-B67B-8602B359CE1D/0/2010_04.gif" width=400
border=0>
Figur 4. Procentvis fordeling på statuskategorier af 10 behandlede arter af
barktæger.
Alle danske arter af barktæger er tilknyttet dødt ved under nedbrydning eller
vedboende svampe. Størstedelen af arterne har løvtræer eller svampearter
tilknyttet løvtræer som levested. Fyrrebarktæge (Aradus cinnamomeus) og
skyggebarktæge (Aradus corticalis) findes i dødt ved og træsvampe på
gamle og døde nåletræer.
På grund af barktægernes specialiserede levevis er mange arter sårbare over
for ændringer af levestederne som følge af ændring af driftsformen primært i
skove som forkortet omdriftsalder, renafdrift, brændehugst, sankning af dødt ved
og fældning af værtstræer.
Biller
Billerne er en af de mest artsrige insektordner i Danmark idet der ved
udgangen af 2009 var registreret 3.793 arter. I 2009 er 355 arter fra udvalgte
familier af biller blevet behandlet. Arternes fordeling på grupper og familier
fremgår af Tabel 6. Alle arter blev også behandlet i 1997. Dermed er næsten
halvdelen nemlig 1.817 arter af biller blevet behandlet. I de foregående år er
bl.a. løbebiller (Carabidae), skyggebiller (Tenebrionidae),
snudebiller (Curculionoidea),
træbukke (Cerambycidae) og torbister (Lucanidae, Trogidae,
Geotrupidae, Scarabaeidae) blevet vurderet.
|
Gruppe |
Familie |
Dansk navn |
Antal arter |
|
Blødvinger, klannere m.fl. |
Drilidae |
Snegleblødvinge |
1 |
|
Lycidae |
Maskebiller |
5 | |
|
Lampyridae |
Sankthansorme |
2 | |
|
Cantharidae |
Blødvinger |
46 | |
|
Derodontidae |
1 | ||
|
Nosodendridae |
Elmesaftbiller |
1 | |
|
Dermestidae |
Klannere |
25 | |
|
Bostrichidae |
Splintvedbiller |
3 | |
|
Heteromerer - Tenebrionoidea |
Aderidae |
6 | |
|
Anthicidae |
Sandpilere |
12 | |
|
Ciidae |
Svampeborer |
26 | |
|
Melandryidae & Tetratomidae |
Svampespringere |
20+5 | |
|
Meloidae |
Oliebiller |
4 | |
|
Mordellidae |
Brodbiller |
17 | |
|
Mycetophagidae |
Svampebiller |
11 | |
|
Oedemeridae |
Solbiller |
10 | |
|
Prostomidae |
Talgvedbille |
1 | |
|
Pyrochroidae |
Kardinalbiller |
3 | |
|
Pythidae |
Azurbiller |
1 | |
|
Rhipiphoridae |
Snyltebiller |
1 | |
|
Salpingidae |
Grenbiller |
11 | |
|
Scraptiidae |
Spidshaler |
14 | |
|
Tenebrionidae |
Skyggebiller |
45 | |
|
Zopheridae (tidl. Colydiidae) |
6 | ||
|
Ådselbiller, pragtbiller m.fl. |
Silphidae |
Ådselbiller |
20 |
|
Dascillidae |
Blødbiller |
1 | |
|
Buprestidae |
Pragtbiller |
17 | |
|
Byrrhidae |
Ødebiller |
12 | |
|
Elmidae |
Klobiller |
6 | |
|
Dryopidae |
7 | ||
|
Limnichidae |
1 | ||
|
Heteroceridae |
8 | ||
|
Psephenidae |
1 | ||
|
Throscidae |
6 | ||
|
Lymexylidae |
Værftsbiller |
2 | |
|
Phloiophilidae |
1 | ||
|
Trogossitidae |
Korngnavere |
4 | |
|
Cleridae |
Myrebiller |
9 | |
|
Dasytidae |
11 | ||
|
Malachiidae |
Malakitbiller |
13 | |
|
Sphindidae |
2 |
Tabel 6. De vurderede billearters fordeling på grupper og familier.
13 arter vurderes at være forsvundet fra Danmark efter 1850. Det drejer sig
om spansk flue (Lytta vesicatoria), Anthicus bifasciatus,
A. humilis, Aclypea undata, Aplocnemus impressus,
Augyles aureolus, Axinotarsus pulicarius, A.
ruficollis, Dryops nitidulus, kæmpeådselgraver
(Nicrophorus germanicus), sortrandet ådselgraver (N. sepultor) og
sandådselgraver (N. interruptus). Ingen af arterne er blevet registreret
i Danmark efter 1960 og er også opført som forsvundet i 1997.
Otte arter er vurderet ‘kritisk truet, CR’, 16 ‘moderat truet, EN’, 41
‘sårbar, VU’ og 31 ‘næsten truet, NT’ (Tabel 5). 228 arter er kategoriseret
‘ikke truet, LC’ (Figur 5). Tre arter, blodrød maskebille (Lygistopterus
sanguineus), Mycetophagus fulvicollis og Peltis
ferruginea, der i 1997 blev anset som forsvundet, blev genfundet i 2005 og
2007 hvorfor de nu er kategoriseret ’sårbar, VU’.
19 arter er ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne (Figur 5). Det
skyldes at nogle af arterne er indslæbt til Danmark og fundet i tilknytning til
boliger, bryggerier og lagre. Her ernærer de sig blandt andet af uld, skind,
pelsværk, korn og træværk. Otte arter er alle fundet i Danmark i dette årtusinde
hvorfor de ikke opfylder reglen om at de skal have ynglet i landet i mere end 10
år for at kunne rødlistevurderes. To arter, Limnius intermedius og
Melanophila acuminata, blev i 1997 anset for forsvundet. Af førstnævnte
art foreligger der ét individ der muligvis er fejlbestemt og derfor overført til
kategorien ‘ikke vurderet, NE’. Datagrundlaget for den anden art er for spinkelt
til at foretage en vurdering hvorfor den er overført til kategorien
‘ufuldstændige data, DD’.
src="/NR/rdonlyres/6A0367CA-F222-49C5-A9E6-E0095CD439B1/0/2010_05.gif" width=400
border=0>
Figur 5. Procentvis fordeling på statuskategorier af 355 behandlede arter af
biller.
Nogle arter har et bredt udsnit af levesteder. De træffes både på tørre, lune
steder gerne med lysåbent eller sparsomt vegetationsdække eller et
vegetationsdække med bredbladede urter eksempelvis på overdrev, i skovlysninger
og på fugtige steder med tæt vegetationsdække som på åbredder, søbredder og
ferske enge samt i moser og skovmoser.
Mange arter har en specialiseret levevis knyttet til træer idet de enten i
larvestadiet eller både som larve og som voksen lever i vedboende svampe, i
trøsket ved fx i hule træer og stubbe af forskellige løvtræer eller i dødt,
rådnende ved fra grene og stammer af både løvtræer og nåletræer. Nogle arter er
planteædere både som larver og som voksne, andre lever af trøsket ved i
larvestadiet de voksne individer søger blomstrende planter, hvor de bl.a. æder
pollen. De kan være tilknyttet buske fx hvidtjørn (Crataegus sp.) og
urter hvor bl.a. forskellige arter af skærmplantefamilien (Apiaceae) er
en vigtig fødekilde. Andre arter lever i planterester under nedbrydning som
kompostbunker, skimlede halm- og høstakke samt træflis mens andre lever som
parasitter i boet af fx bier og gedehamse. Fælles for disse arter er at deres
larver typisk lever i stænglerne på forskellige plantearter. Mens hovedparten af
arterne er planteædere både som larve og som voksen, er et fåtal rovlevende og
fortærer eksempelvis andre insekter mens de fleste arter af ådselbiller har
specialiseret sig i at fortære ådsler.
Derfor er mange arter sårbare over for ændringer af levestederne som følge af
ændring af driftsformen, forkortet omdriftsalder, renafdrift, dræning,
tilgroning, brændehugst, sankning af dødt ved, fældning af værtstræer og
beplantning. Arter der er knyttet til lysåbne, varme steder i råstofgrave, er
sårbare over for retablering af gravene. Disse påvirkninger bør ses i sammenhæng
med at flere af de truede arter bl.a. på grund af begrænset flyveevne har svært
ved at sprede sig til nye levesteder hvorfor fragmentering af disse billearters
levesteder i sig selv bliver en begrænsende negativ faktor.
src="/NR/rdonlyres/05E13EAA-5E35-4987-B59C-1ABA6DBB6384/0/2010_06.gif" width=400
border=0>
Figur 6. Billernes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer
i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 817 ‘levesteder’ i
datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
En stor del af de i 2009 behandlede biller er specialister knyttet til dødt
ved eller vedboende svampe hvorfor mange af de truede arter forekommer i skov og
ofte i tilknytning til gamle træer under nedbrydning. For de øvrige levesteders
vedkommende findes mange af de truede arter i forbindelse med de undertyper der
rummer træer i en eller anden udstrækning, fx haver og parker eller levende hegn
og fritstående træer i det åbne land. Da der samtidig er blevet behandlet arter
der er tilpasset mange forskellige levesteder, udgør de rødlistede biller større
eller mindre andele af det samlede antal af ‘arter’ tilknyttet de enkelte
levesteder. De største andele af rødlistede biller er foruden skov og dødt ved
knyttet til kyst, by, overdrev, mose og hede (Figur 6).
Spindere og sværmere
Spindere og sværmere har traditionelt omfattet flere taxonomisk set vidt
forskellige overfamilier og familier af sommerfugle, nemlig spindere
(Bombycoidea inkl. Endromidae), Lasiocampoidea inkl.
Lasiocampidae, Saturniidae, Lemoniidae, aftensværmere
(Sphingidae) samt Noctuoidea inkl. penselspindere
(Lymantriidae) og bjørnespindere (Arctiidae). Nogle af disse
familier behandles under ugler (se nedenfor). I 2009 er 84 arter af spindere og
sværmere blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997.
Otte arter er vurderet ‘kritisk truet, CR’, tre ‘moderat truet, EN’ samt seks
henholdsvis ‘sårbar, VU’ og ‘næsten truet, NT’ (Tabel 5). 43 arter er
kategoriseret ‘ikke truet, LC’ (Figur 7). Stor penselspinder (Orgyia
recens) blev i 1997 vurderet som forsvundet. Den blev genfundet i 2005
hvorfor den nu er kategoriseret ‘kritisk truet, CR’ idet det formodes at arten
er blevet overset i den mellemliggende periode siden forrige registrering i
1979.
Atten arter er ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne (Figur 7). Da
der er tale om regelmæssige, ikke ynglende tilflyvere og tilfældige strejfere,
er de kategoriseret ‘vurdering ikke mulig, NA’. Én art der er registreret som ny
for Danmark, er kategoriseret her da den skal have ynglet i landet i mindst 10
år for at kunne blive vurderet.
src="/NR/rdonlyres/2BD60AFF-B7F7-4D2B-9D05-E6F33911AD82/0/2010_07.gif" width=400
border=0>
Figur 7. Procentvis fordeling på statuskategorier af 84 behandlede arter af
spindere og sværmere.
Næsten alle spindere og sværmere stiller specielle krav til deres levesteder.
Det er især larverne der stiller krav til specifikke værtsplanter som de
fouragerer på. Derfor er der få, hvis overhovedet nogen, generalister. De mest
udbredte arter lever på lysåbne habitater som overdrev. De kan tolerere en
relativt højtvoksende urtevegetation og kan derfor også leve på brakmarker og i
grøftekanter.
Flere arter af aftensværmere (Sphingidae) lever på almindelig
træarter, og de kan i kraft af deres gode flyveevner komme vidt omkring. Hele
gruppen af lavspindere (Lithosiinae) inden for familien bjørnespindere
(Arctiidae) lever af lav og evt. alger og mos på forskellige substrater.
De er stærkt afhængige af vejrforholdene idet langvarige tørkeperioder medfører
at lav tørrer ud og bliver uspiseligt for larverne.
Årsagerne til arternes tilbagegang er ofte vanskelige at udrede, men
sandsynligvis skyldes det bl.a. ændringer i klimaet og en samtidig ændring i
levestedernes kvalitet. Arter tilknyttet åbne heder og moser kræver ofte
varmeudstråling fra en næsten nøgen jordoverflade, og når vegetationen på heder
og i moser ændrer sammensætning til et tættere græsdække, ændres de
mikroklimatiske forhold til ugunst for de varmekrævende arter.
Derfor er mange arter sårbare over for ændringer af levestederne som følge af
ændrede landbrugs- og skovdriftsformer med dræning og beplantning samt luftbåren
næringstilførsel. Braklægningen af landbrugsarealer på mager jordbund har
bevirket en fremgang for arter knyttet til overdrev, men efter opdyrkningen af
brakmarker i 2008, kan der muligvis ske en tilbagegang i disse arters forekomst.
Nogle arter har i dag så få og så fragmenterede forekomster at genetisk
isolation kan være problematisk for dem.
src="/NR/rdonlyres/B565D1A2-FAE6-4822-B4CB-9B85E1BB448B/0/2010_08.gif"
border=0>
Figur 8. Spindere og sværmeres fordeling på levesteder. Nogle arter
forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 189 ‘levesteder’ i
datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
Spindere og sværmeres tilpasning til primært de lysåbne levesteder gør at
andelen af de rødlistede arter udgør relativt større andele af det samlede antal
af ‘arter’ tilknyttet de lysbetingede naturtyper som overdrev, hede, mose, og
hede hvor et sted mellem ? og halvdelen af arterne er rødlistede. Dernæst følger
skov, kyst og agerland, hvor mellem ¼ til ? af arterne er rødlistede (Figur
8).
Ugler
Ugler i bred forstand har traditionelt omfattet flere taxonomisk set vidt
forskellige familier samlet i overfamilien Noctuoidea. Overfamilien
omfatter seks familier hvoraf nogle behandles under spindere og sværmere (se
ovenfor): Notodontidae, ugler i snæver forstand (Noctuidae),
Pantheidae, penselspindere (Lymantriidae), pukkelvinger
(Nolidae) og bjørnespindere (Arctiidae). I 2009 er 254 arter af
ugler blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997.
Syv arter er vurderet ‘forsvundet, RE’ mod én, Xestia ditrapezium, i
1997. Tre af de seks øvrige arter har ynglet i Danmark i 1990’erne, men de er
ikke blevet registreret i dette århundrede. Det drejer sig om (med seneste
kendte yngleår i parentes): Chersotis cuprea (1994), Epipsilia
grisescens (1995), Euxoa lidia (1986), Lasionycta proxima,
Polymixis flavicincta (1999) og Protolampra sobrina (1983). Flere
af disse arter kan fortsat træffes som tilfældige tilflyvere. To arter er
vurderet ‘kritisk truet, CR, 11 ‘moderat truet, EN’, samt otte ‘sårbar, VU’ og
fire ‘næsten truet, NT’ (Tabel 5). 177 arter er kategoriseret ‘ikke truet, LC’
(Figur 9).
45 arter er ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne (Figur 9). Da der
er tale om regelmæssige, ikke ynglende tilflyvere og tilfældige strejfere er de
kategoriseret ‘vurdering ikke mulig, NA’. Én art, Det store I (Mythimna
l-album), der i 1950 blev registreret som ny for Danmark og i dette
århundrede er begyndt at yngle i landet, er kategoriseret her da den skal have
ynglet i landet i mindst 10 år for at blive vurderet.
src="/NR/rdonlyres/9D6405DF-3A57-4F8B-A903-5C20EDFC8D4D/0/2010_09.gif" width=400
border=0>
Figur 9. Procentvis fordeling på statuskategorier af 254 behandlede arter af
ugler.
Uglerne stiller forskelligartede krav til levesteder. De rummer såvel
generalister som arter med mere specialiserede krav til levestedet. Arter af
ugler kan derfor findes overalt, både i byområder, i det dyrkede land og i mere
naturlige biotoptyper (Figur 10). Arter henført til en af de truede kategorier
forekommer især i sjældnere og ofte truede naturtyper.
Tilgroning, overgræsning, eutrofiering og dræning er typiske negative
påvirkninger mod arter knyttet til overdrev, heder, enge og moser. Opdyrkning,
gødskning, sprøjtning med pesticider samt tilplantning med juletræer eller anlæg
af vildtremiser er typiske negative påvirkninger af arter knyttet til levende
hegn, bræmmer og småbiotoper i agerlandet. I skovene udgør renafdrift (især i
gamle skovområder) og dræning de negative påvirkninger for mange arter.
Herudover har træartsvalget betydning idet ikke hjemmehørende træarter kun
fungerer som værtsplante for en mindre andel af arterne. For de fleste truede
arter formodes fragmentering af levesteder at udgøre en væsentlig negativ
påvirkning.
src="/NR/rdonlyres/F6D72BF2-A545-4E92-A45F-1E1E6D9D24DC/0/2010_10.gif" width=400
border=0>
Figur 10. Uglernes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere
levestedskategorier, så der indgår i alt 840 ‘levesteder’ i datagrundlaget for
figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de rødlistede ‘arter’
(kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat truet, EN’,
‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke truet,
LC’.
Tilpasningen til mange forskellige levesteder bevirker at andelen af de
rødlistede arter af ugler udgør mindre andele af det samlede antal af ‘arter’
tilknyttet de enkelte levesteder sammenlignet med de andre dyre-, svampe- og
plantegrupper. De største andele af rødlistede ugler er knyttet til kyst, hede
og skov og i mindre grad til overdrev, mose og klit (Figur 10).
Ferskvandsfisk
Gruppen ferskvandsfisk afgrænses som de arter, der yngler i ferskvand. Der er
gennem tiden registreret 35 oprindelige arter der med sikkerhed har ynglet i
ferskvand i Danmark. De 35 arter er fordelt på 11 familier. Foruden disse
optræder der andre arter af ferskvandsfisk i de danske farvande. Flere af disse
er naturlige gæster der i Danmark overvejende er truffet i havet og yngler ikke
i danske ferskvandsområder. Hertil kommer en gruppe af fremmede arter der er
udsat eller undsluppet fra opdræt og lignende, således at i alt 55 arter er
blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997.
Én art, hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus gobio) er ligesom i 1997
vurderet ‘forsvundet, RE’. Hertil kommer at almindelig stør (Acipenser
sturio) i 1997 blev anset for forsvundet mens den nu som gæstende art er
kategoriseret ‘vurdering ikke mulig, NA’. To arter er vurderet ‘kritisk truet,
CR, og seks ‘sårbar, VU’ (Tabel 5). 24 arter er kategoriseret ‘ikke truet, LC’
(Figur 11).
21 arter er ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne (Figur 11). Da der
er tale om regelmæssige, ikke ynglende gæster samt om udsatte og undslupne
arter, af hvilke nogle er i stand til at yngle i danske ferskvandsområder, er de
kategoriseret ‘vurdering ikke mulig, NA’. For én art, flodlampret (Lampetra
fluviatilis), er datagrundlaget for ringe til en vurdering hvorfor den er
kategoriseret i ‘utilstrækkelige data, DD’.
src="/NR/rdonlyres/A7C9EE4E-6AC3-4085-957F-A3262D4DD75E/0/2010_11.gif" width=400
border=0>
Figur 11. Procentvis fordeling på statuskategorier af 55 behandlede arter af
ferskvandsfisk.
Ferskvandsfiskene lever i kilder, vandløb, søer (med forskellig
eutrofieringsgrad) og vandhuller (Figur 12). Nogle arter kan træffes i alle
typer af levesteder eksempelvis nipigget hundestejle (Pungitius
pungitius) og trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus). Andre
arter er udprægede vandløbsfisk som laks (Salmo salar), snæbel
(Coregonus oxyrinchus) og elritse (Phoxinus phoxinus). Andre igen
findes kun i søer, fx heltling (Coregonus albula), mens en art som
karusse (Carassius carassius) mest kendes fra de mindre vandhuller.
Ferskvandsfiskenes tilknytning til vand, og gerne uforurenet vand, gør at en
lang række af de aktiviteter der foregår på landjorden eller i atmosfæren,
indirekte påvirker fiskenes levevilkår. Det kan dreje sig om generel dræning og
dermed vandstandssænkning, gødskning af marker med afstrømning til vandløb og
søer og den globale opvarmning der også påvirker de ferske vande. Hertil kommer
direkte påvirkninger i form af udledning af spildevand til vandløb fra
landbrugsejendomme, husstande og dambrug mm., tilsigtet eller utilsigtet
udledning af spildprodukter fra andbrugsproduktionen, bl.a. gylle, eutrofiering
der bortskygger af bundplanter, fiskeri og udsætning af fremmede fiskearter der
konkurrerer med de naturligt forekommende arter om føde og levesteder.
src="/NR/rdonlyres/391423BE-9198-4BED-9F35-03704A6F252E/0/2010_12.gif" width=400
border=0>
Figur 12. Ferskvandsfiskenes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer
i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 93 ‘levesteder’ i
datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
De største andele af rødlistede ferskvandsfisk er knyttet til vandløb og i
mindre grad til søtyperne (Figur 12).
alt="Regnløje. Foto: Henrik Carl"
src="/NR/rdonlyres/571AACFF-7411-4F46-A1DC-6DC08011796E/0/Regnløje_445px.jpg"
width=445 border=0>
Regnløjen lever primært i næringsrige søer og vandhuller,
og den har tidligere været forvekslet med yngel af andre karpefisk. En målrettet
eftersøgning har imidlertid vist, at den er vidt udbredt herhjemme. Foto: Henrik
Carl.
Pattedyr
Alle danske, terrestriske pattedyrarter samt de marine arter der forekommer
regelmæssigt i Danmarks territorialfarvand, er blevet behandlet. Der er blevet
behandlet 67 arter i alt. Gruppen blev også behandlet i 1997.
Én art er vurderet ’forsvundet, RE’, nemlig husrotte (Rattus rattus),
der forsvandt som ynglende i Danmark i løbet af 1800-tallet, men som fortsat kan
optræde som tilfældig strejfer. Én art er vurderet ’moderat truet, EN’, 10 arter
er vurderet ‘sårbar, VU’ og én ’næsten truet, NT’ (Tabel 5). 36 arter er
kategoriseret ‘ikke truet, LC’ (Figur 13).
15 arter er ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne (Figur 13). Da der
er tale om tilfældige, ikke ynglende gæster som elg (Alces alces) og
øresvin (Tursiops truncatus), udsatte arter i bl.a. jagtligt øjemed som
sika (Cervus nippon), undslupne pels- og kæledyr som amerikansk mink
(Neovison vison) og sumpbæver (Myocastor coypus), indslæbte arter som
brun rotte (Rattus norvegicus) og en reintroduceret art, bæver (Castor
fiber), er de kategoriseret ‘vurdering ikke mulig, NA’. Hertil kommer arter,
hvor Danmark ligger inden for deres naturlige udbredelsesområde, men hvor der
endnu ikke er konstateret regelmæssigt ynglende bestande, fx nordflagermus
(Eptesicus nilssonii). For tre arter er datagrundlaget for ringe til en
vurdering hvorfor de er kategoriseret i ‘utilstrækkelige data, DD’. Det drejer
sig om havesyvsover (Eliomys quercinus), Bechsteins flagermus (Myotis
bechsteinii) og Leislers flagermus (Nyctalus leisleri).
src="/NR/rdonlyres/CBD2DF54-769A-4A4B-804C-7AE075158CAB/0/2010_13.gif" width=400
border=0>
Figur 13. Procentvis fordeling på statuskategorier af 67 behandlede arter af
pattedyr.
Mange af de terrestriske pattedyr er generalister set i forhold til
levesteder defineret ud fra naturtyper hvorfor et relativt fåtal af
pattedyrarterne er truede på grund af mangel på bestemte naturtyper sammenlignet
med plante-, svampe- og dyregrupper (Figur 14). Trafikdrab og fragmentering er
væsentlige generelle negative påvirkninger for en række pattedyr, fx odder
(Lutra lutra). Blandt de andre væsentlige negative påvirkninger er
forstyrrelser i sommer- og vinterkvarter for flere flagermusarter og bifangster
af marsvin (Phocoena phocoena) af betydning. Hare (Lepus
europaeus) og hasselmus (Muscardinus avellanarius) er i tilbagegang
på grund af forringede levestedsvilkår og fragmentering.
src="/NR/rdonlyres/F05FEF8D-3AC0-4D89-BB28-07F0ADC4BD79/0/2010_14.gif" width=400
border=0>
Figur 14. Pattedyrs fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere
levestedskategorier, så der indgår i alt 93 ‘levesteder’ i datagrundlaget for
figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
De fleste landlevende pattedyrarter er tilpasset forskelligartede levesteder.
Det bevirker at andelen af de rødlistede ’arter’ udgør mindre andele af det
samlede antal af ‘arter’ sammenlignet med andre dyre-, svampe- og plantegrupper.
De største andele af rødlistede pattedyr er knyttet til skov, overdrev, kyst og
hav og i mindre grad til agerlandet, ferskeng, mose og ferskvand (Figur 14).
Trøfler
47 arter af trøfler er blevet behandlet. Gruppen blev også behandlet i 1997.
Én art er kategoriseret ‘kritisk truet, CR’ og 3 ‘sårbar, VU’ mens to er
vurderet ‘næsten truet, NT’ (Tabel 5). 14 arter er kategoriseret ‘ikke truet,
LC’ (Figur 15).
For 27 arter er datagrundlaget for ringe til en vurdering hvorfor de er
kategoriseret i ‘utilstrækkelige data, DD’ (Figur 15).
src="/NR/rdonlyres/D1C49449-4DC9-4DD5-A91A-33E615877B3E/0/2010_15.gif" width=400
border=0>
Figur 15. Procentvis fordeling på statuskategorier af 47 behandlede arter af
trøfler.
Trøflerne udgør en dårligt kendt svampegruppe i Danmark. Den underjordiske
levevis gør det vanskeligt at studere gruppen, og kendskabet til mange arters
økologi, udbredelse og hyppighed i Danmark er derfor begrænset. Alle arter
antages at danne mykorrhiza med skovtræer hvorfor der er foretaget en fordeling
af arterne efter skovtyper (Figur 16).
src="/NR/rdonlyres/B57CC585-3C26-40E0-B8E7-F5EA10863944/0/2010_16.gif" width=400
border=0>
Figur 16. De behandlede trøflers fordeling på levesteder. Nogle arter
forekommer i flere levestedskategorier, så der indgår i alt 52 ‘levesteder’ i
datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
De rødlistede arter er i første række knyttet til løvskov på muldbund og på
kalk, ikke mindst til urørt skov med gamle træer, ligesom flere af arterne i
kategorien ‘utilstrækkelige data, DD’ formodes at være det (Figur 16). Ændringer
af den nuværende skovdrift formodes at være af negativ betydning for arternes
muligheder for overlevelse i Danmark.
Laver
Der findes ca. 1.000 arter af laver (Lichenes) i Danmark. Omkring 260
er makrolaver hvoraf 150 blev behandlet i 2007. Den resterende del af
makrolaverne er nu blevet behandlet sammen et udvalg af mikrolaver. I alt er 325
arter af laver blevet behandlet i 2009. De fleste af disse lavarter blev også
behandlet i 1997.
70 arter anses som forsvundet fra Danmark. 86 arter er kategoriseret ‘kritisk
truet, CR’, 24 ‘moderat truet, EN’, 46 ‘sårbar, VU’ og ni ‘næsten truet, NT’
(Tabel 5). 41 arter er kategoriseret ‘ikke truet, LC’ (Figur 17).
28 arter er af forskellige grunde ikke blevet vurderet efter
rødlistekriterierne (Figur 17). Det kan skyldes at oplysningerne om dem er
utilstrækkelige fordi de er oversete, eller at deres taksonomiske afgrænsning er
uafklaret. Hertil kommer de arter, der ikke kan behandles fordi de først er
fundet i Danmark i løbet af de sidste 10 år. For 21 arter er datagrundlaget for
ringe til en vurdering hvorfor de er kategoriseret i ‘utilstrækkelige data,
DD’.
src="/NR/rdonlyres/4A135777-4E21-4149-901C-21BC3322C12B/0/2010_17.gif" width=400
border=0>
Figur 17. Procentvis fordeling på statuskategorier for 325 behandlede arter
af laver.
Lidt over 30 % af de behandlede laver er knyttet til skov. Hertil kommer at
omkring 20 % specifikt er knyttet til bark på enten skovtræer, træer i levende
hegn eller fritstående træer i det åbne land. Omkring 1/3 af laverne har de
lysåbne naturtyper som hede, klit og overdrev som levested. En mindre del af de
vurderede laver vokser på klipper og sten eller har på anden måde en levevis der
gør dem afhængige af det substrat de lever på. De sidste 23 % forekommer i
kystområder, moser, på småbiotoper i agerlandet og byer samt på ferskeng eller i
tilknytning til ferskvand.
Halvdelen af de behandlede laver er truet i en eller anden udstrækning
hvilket gør dem til gruppen med flest truede arter blandt de behandlede arter i
2009 og for hele perioden 2003-2009 som helhed. Hertil kommer de 22 %, dvs. 70
arter, der er forsvundet fra Danmark. De forsvundne lavarter udgør derved over
2/3 af det samlede antal der er kategoriseret ’forsvundet, RE’ i 2009 (Figur 17,
Tabel 5).
src="/NR/rdonlyres/6AECC614-81D3-4D54-B229-A43201D6084F/0/2010_18.gif" width=400
border=0>
Figur 18. Lavernes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i flere
levestedskategorier, så der indgår i alt 430 ‘levesteder’ i datagrundlaget for
figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
Mange lavarter er afhængige af ren luft og lavt
næringsindhold på deres levesteder. Derfor er luftforurening og eutrofiering
væsentlige negative påvirkningsfaktorer. Hertil kommer de påvirkninger
som ændringer af driftsformer og -praksis medfører enten ved
driftsintensivering, fjernelse af levesteder, fx ved fældning af træer og
indsamling af sten, eller på grund af naturplejemetoder der ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til laver, fx på heder.
For stort set samtlige levesteder overstiger andelen af truede arter andelen
af ikke truede arter. Det mønster gælder især for de skovlevende og
barkafhængige arter samt arterne knyttet til hede og mose samt klipper og sten.
Her er 4/5 af arterne rødlistede. (Figur 18).
Det skal bemærkes at vurderingen af de fleste lavarter er baseret på
kendskabet til habitaternes tilstand og ikke på en detaljeret viden om de
enkelte arters biologi. Det vides ikke i hvilket omfang arterne reagerer på
klimaændringer og eutrofiering, bortset fra at arter med blågrønne symbionter
mister fordelen af at kunne binde frit kvælstof. Mange arter der forekommer på
kalksten, er truet på deres naturlige voksesteder, men det fremgår ikke
eksplicit af vurderingerne at flere arter er i stand til at brede sig til
bygningssten og dermed har en større chance for overlevelse.
Karplanter
alt="Engskær. Foto: DMU/Peter Wind"
src="/NR/rdonlyres/B97A9E5C-845C-4EFB-B2F1-AA36412A6056/0/Planter_445px.jpg"
width=445 border=0>
Eng-skær (Serratula tinctoria) er blevet mere sjælden, da dens
levesteder forsvinder. Det skyldes bl.a. at afgræsningen af enge og overdrev
ophører, hvorfor græsningsarealerne gror til. I Kasted Mose ved Århus udføres
aktiv pleje af eng- og overdrevsarealerne. Her findes en lille bestand af
eng-skær. Foto: DMU/Peter Wind.
1505 arter af karplanter (Trachaeophyta) er blevet behandlet. Det
drejer sig om arter af bl.a. kurvplante-, rublad-, korsblomst-, klokke-,
ensian-, storkenæb-, læbeblomst-, lilje-, natlys-, krap- og natskyggefamilien
(Asteraceae, Boraginaceae, Brassicaceae,
Campanulaceae, Gentianaceae, Geraniaceae, Lamiaceae,
Liliaceae, Onagraceae, Rubiaceae og Solanaceae) samt
nåletræer (Pinophyta) og karsporeplanter (Pteridophyta). Hertil
kommer den resterende del af de enkimbladede (Liliopsida). De naturligt
forekommende arter i disse familier blev også behandlet i 1997.
Et kendetegn for karplanterne er at mange arter der er medtaget i danske
floraer, er indførte og/eller indslæbte. De er blevet behandlet, men da de ikke
opfylder systemets kriterier, henføres de til gruppen af ikke vurderede arter.
Denne bliver derved relativt større end hos andre dyre-, svampe- og
plantegrupper.
Syv arter er henført til kategorien ‘forsvundet, RE’. Det drejer sig om
hørbladet nålebæger (Thesium ebracteatum), kongescepter (Pedicularis
sceptrum-carolinum), hvas klokke (Campanula cervicaria), kantet løg
(Allium senescens), bjerg-ulvefod (Diphasiastrum alpinum),
bitterblad (Cicendia filiformis) og kær-brandbæger (Senecio
paludosus). Alle arter på nær de to sidstnævnte var også medtaget som
forsvundne i 1997. De forsvundne arter er senest registreret i henholdsvis 1977,
1949, 1931, 1943, 1989, i slutningen af 1800-tallet og 1820. Bitterblad, der er
enårig, blev fundet ved den i slutningen af 1800-tallet afvandede Ørnsø ved Ribe
mens de øvrige arters forsvinden primært skyldes at de er lyskrævende, og at
deres voksesteder er groet til som følge af manglende drift eller dræning af
voksestedernes nære omgivelser. At kær-brandbæger senest er registreret i 1820,
er ikke ensbetydende med at den er forsvundet i årene efter. Fælles for alle
arter er at de havde ét eller få voksesteder. Tre arter der i 1997 var anset som
forsvundne, er nu kategoriseret i ‘kritisk truet, CR’ da den ene er blevet
genfundet i den mellemliggende periode mens det ikke kan udelukkes at de to
andre fortsat forekommer. Det drejer sig om kortskaftet skeblad (Alisma
gramineum) der i 2000 blev genfundet på bunden af en sø, samt den nordligt
udbredte hestetunge (Mertensia maritima) og den meteoriske
fladhoved-brøndsel (Bidens radiata). At en art er meteorisk betyder, at
den er enårig, forekommer fra tid til anden og da ofte i mængder.
Ti arter er kategoriseret ‘kritisk truet, CR’, 12 ‘moderat truet, EN’ og 22
‘sårbar, VU’. 23 arter er vurderet ‘næsten truet, NT’ (Tabel 5). 308 arter er
kategoriseret ‘ikke truet, LC’ (Figur 19).
1.111 arter er ikke blevet vurderet efter rødlistekriterierne, hovedsageligt
fordi der er tale om indslæbte eller indførte naturaliserede arter. Disse er
typisk kategoriseret i ‘vurdering ikke mulig, NA’, enten fordi de er indførte
eller optræder tilfældigt i Danmark. Det drejer sig typisk om arter der dyrkes i
haver, skove og på markerne, eller som eksempelvis er kommet til landet med de
afgrøder der dyrkes på markerne. Flere af disse arter har været i stand til at
forvilde og naturalisere sig, så de nu indgår i naturlige plantesamfund på lige
vilkår med naturligt forekommende arter. Der kan også være tale om direkte
udplantning af plantearter med naturlig udbredelse uden for Danmarks grænser.
Eksempler herpå er valmuer (Papaver sp.), skvalderkål (Aegopodium
podagraria), kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum), døvnælde
(Lamium album), vår-brandbæger (Senecio vernalis), vintergæk
(Galanthus nivalis) og andre løgplanter. Flere af disse arter har siden
vist sig at være invasive, bl.a. kæmpe-bjørneklo. For 12 arter er datagrundlaget
for ringe til en vurdering hvorfor den er kategoriseret i ‘utilstrækkelige data,
DD’ (Figur 19).
src="/NR/rdonlyres/711D4CB7-4DF7-4947-803B-502C3AD9FBC4/0/2010_19.gif" width=400
border=0>
Figur 19. Procentvis fordeling på statuskategorierer af 1505 behandlede arter
af karplanter.
Arter af karplanter forekommer i alle naturtyper. Blandt de vurderede arter
forekommer den største andel (16 %) i skov fulgt af kystområder (13 %), overdrev
(12 %) og ferskvand (12 %). At ferskvand udgør en så stor andel skyldes at de
enkimbladede der omfatter mange vandplanter, er blevet vurderet i denne omgang
(Figur 20).
src="/NR/rdonlyres/986853EE-064E-441F-97CC-2403E9A5DE82/0/2010_20.gif" width=400
border=0>
Figur 20. Karplanternes fordeling på levesteder. Nogle arter forekommer i
flere levestedskategorier, så der indgår i alt 1042 ‘levesteder’ i
datagrundlaget for figuren. Levestederne er uvægtede. Rød farve markerer de
rødlistede ‘arter’ (kategorierne ‘forsvundet, RE’, ‘kritisk truet, CR’, ‘moderat
truet, EN’, ‘sårbar, VU’, og ‘næsten truet, NT’) og grøn farve ‘arterne’ i ‘ikke
truet, LC’.
Mange karplanter forekommer på kulturbetingede voksesteder som hede,
overdrev, ferskeng og mose. Derfor kan ændringer i den hidtidige driftsform som
ophør af græsning og høslæt eller tilførsel af gødning medføre at de lysåbne
forhold som lavtvoksende, konkurrencesvage karplanter fordrer på levestederne,
forsvinder i takt med at mere konkurrencestærke, højtvoksende arter overtager
dominansen. Karplanter der fordrer fugtige jordbundsforhold, kan være følsomme
over for dræning af vådområder eller drikkevandsindvinding der sænker
grundvandsspejlet.
Skovvoksende karplanter er ofte afhængige af et konstant skovklima på
voksestedet. Derfor kan renafdrift, dræning af skovbunden, tilplantning med
importerede træarter og tilgroning af lysåbne skovtyper være ugunstige
påvirkninger af disse karplanter. Nogle karplanter vokser nær bebyggede områder
eller på steder hvor der færdes mange mennesker. Her kan urbanisering samt
ændringer af færdselsmønstre i og rekreativ udnyttelse af naturen påvirke
bestande.
src="/NR/rdonlyres/D3C7A5BD-6D43-45C5-86B8-5B42CAE8B199/0/Info1.gif" border=0> lang=EN-GB>
lang=DA>pwi@dmu.dk
danske Rødliste opdateret med 2.702 arter af planter og dyr
(nyhedsartikel)
arter i skove og på overdrev mest truede (nyhedsartikel)
src="/NR/rdonlyres/4138982C-58D9-4607-8A04-320735496A72/0/DMUnyt2.gif"
align=left border=0> Årgang 14 nr. 5, 9. april 2010