Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har talt vandfugle langs Vestnorges kyster. Opgaven blev udført for de norske myndigheder der skal bruge resultaterne som grundlag for planlægning, herunder udpegning af områder for opstilling af havvindmøller.

Fjordlandskab ved øen Smøla kort syd for Trondheimfjordens munding. De flotte landskaber var en smuk sidegevinst ved arbejdet med at tælle de norske vandfugle. Foto: DMU/Rasmus Due Nielsen

Af Ib Krag Petersen og Rasmus Due Nielsen

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har talt vandfugle langs Vestnorges kyster. Opgaven blev udført for de norske myndigheder der skal bruge resultaterne som grundlag for planlægning, herunder udpegning af områder for opstilling af havvindmøller.

Vores gennemtestede danske pilot har efterhånden gennemført mange utraditionelle opgaver for os. Han er ikke bleg for udfordringer, men da vi spurgte ham, om han ville hjælpe os med at gennemføre optællinger af vandfugle på vestkysten af Norge samt i fjordene i februar, var svaret følgende: ”Det er jo ikke et område med verdens bedste vejr, og da slet ikke om vinteren”.

Opgavebeskrivelsen var enkel. Vi skulle tælle vandfugle fra fly langs Norges vestkyst fra Stavanger i syd til Trondheimfjorden i nord. Tællingerne skulle gennemføres som linjetransekt-tællinger, dvs. at man tæller langs en fastlagt rute. Derefter skulle vi på grundlag af tællingerne beregne det samlede antal og fordeling af de vigtigste arter ved brug af rumlig modellering. De norske myndigheder skal bruge resultaterne som grundlag for fremtidig forvaltning og planlægning, blandt andet ved udpegning af potentielle områder for at opstille havvindmøller. Resultatene indgår desuden i en ny, landsdækkende kortlægning af vandfugle året igennem langs hele den norske kyst. Dette er blandt andet vigtigt i forbindelse med olieforureningsberedskab. Arbejdet gennemføres i regi af kortlægnings og overvågningsprogrammet SEAPOP.

Vores opdragsgiver, det Norske Institut for Naturforskning, NINA, bad om assistance fra DMU som har stor erfaring med netop denne type tællinger og analyser. DMU udvikler til stadighed metoderne, og arbejdet med dataindsamling og analyser under forhold der adskiller sig væsentligt fra de danske, stiller nye krav til vores metoder, og bidrager således til denne udvikling.

Forhindringer på vejen

Som oplæg til projektet lavede vi et transektnet. På havet udlagde vi øst-vest orienterede parallelle transekter med en indbyrdes afstand af 5 km ud til en afstand af ca. 40 km fra kysten. Inde i fjordene udlagde vi zigzagtransekter. I alt blev det til næsten 7.000 km transekter vi skulle gennemflyve, jf. kortet herunder.

Vi gennemførte tællingerne fra en flyvehøjde af kun 76 meter. En del af de dybe fjorde var så snævre, at vi af sikkerhedsmæssige grunde måtte opgive at tælle. Tællinger i fjorde kræver både sigtbart og stille vejr. Blæst kan skabe en forfærdelig turbulens, som gør det praktisk talt umuligt for pilot og observatører at koncentrere sig. Vejr og terræn var dog ikke de eneste udfordringer. Talrige steder er der ført el-ledninger tværs over fjordene. De kan være meget svære at se, og det kræver derfor en meget effektiv planlægning at flyve i fjordene. Første gang, vi hørte sætningen ”Powerline,…, Powerline!” fra en computerstemme i headsettet, gippede det lidt i os, men takket være god hjælp fra NINA, og grundig planlægning gik alt dog efter planen.

Denne vinter var meget kold på vestkysten af Norge, ligesom den har været i Danmark. Et stabilt højtryk leverede stille briser med tør, klar luft fra øst. Det gjorde optællingsbetingelserne optimale. Og vi ramte det rigtige vejr. Vi gennemførte alle flyvninger og tællinger i løbet af kun ni dage, fra 9. til 17. februar. Et næsten utænkeligt held, der har sikret data af god kvalitet.

Vi fokuserede på at beskrive antal og fordeling af vandfugle. Vi observerede pæne antal ederfugle, havlitter, toppede skalleslugere, hvinænder og suler. Desuden så vi mindre antal rødstrubede lommer og lidt islommer og hvidnæbbede lommer. Mens toppede skalleslugere og hvinænder fortrinsvis var i de beskyttede fjorde, så vi ederfugle og havlitter langs mere eksponerede kyster. Sulerne så vi ude til havs, formodentlig i de områder, hvor store stimer af sild også tiltrækker et utal af mindre fiskefartøjer.

Vi oplevede også andet end vandfugle. Havørne var almindelige, og vi så flere eksemplarer dagligt, hvorimod vi kun så en håndfuld kongeørne i hele perioden. To arter af hvaler blev det også til; forbavsende mange marsvin i de dybe fjorde og en enkelt flok på 10 flotte spækhuggere. Og så var landskabet eventyrligt flot.

Masser af ederfugle

Fordeling af ederfugle langs Vestnorges kyster. På kortet ses også de transekter som vi fløj langs med for at tælle vandfuglene. I vinteren 2009 optalte DMU på tilsvarende vis overvintrende havfugle i området mellem Stavanger i øst og den svenske grænse i vest.

Vi optalte i alt godt 10.000 ederfugle på linjetransekterne. Nu forestår arbejdet med at beregne totale antal og fordeling af disse og andre arter.  Det er vores erfaring at det beregnede totale antal fugle ligger omkring fem gange højere end antallet af observerede individer. Resultatet vil herefter blive rapporteret til NINA i løbet af efteråret. De foreløbige resultater, som eksemplet med fordelingen af ederfuglene, er allerede leveret til NINA.

Ederfugl (han). Foto: Daniel Bergmann

 Biolog Ib Krag Petersen, tlf. 8920 1518, ikp@dmu.dk 

Årgang 14 nr. 6, 14. april 2010