Nyhedsartikel

Kort over Tøndermarsken. Det fredede areal i Margrethe Kog (omkranset af grøn linje) samt de beskyttede arealer i Tøndermarsken (omkranset af rød linje) omfatter i alt ca. 2.800 hektar. Arealerne i Tøndermarsken blev beskyttet ved lov i 1988 for at bevare det største marskareal i Danmark som et samlet naturområde af national og international betydning. Store lodsejere er bl.a. Tønder Kommune (Ydre Koge) og staten (Margrethe Kog).

Af Jens C. Pedersen

Til trods for alle gode danske og internationale beskyttelsesregler har de klassiske engfugle som vibe, rødben og kobbersneppe det fortsat svært i den beskyttede Tøndermarsk. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har gjort status over 35 års tællinger og otte års forskning. Samtidig kommer forskerne med en række forslag til hvordan man ved bedre forvaltning af områderne kan forbedre mulighederne for, at engfuglene kan yngle med større succes i området. Her kan man bl.a. trække på de gode erfaringer fra Margrethe Kog bag det fremskudte dige. Når forvaltningen af yngleområderne er på plads, anbefaler forskerne, at man også ser på mulighederne for at begrænse trykket fra ræve og rovfugle. I modsætning til engfuglene klarer de ynglende andefugle samt sø- og sumpfugle sig generelt godt.

Vibens karakteristiske flaksen med vingerne og advarselsskrig forekommer ikke så ofte som tidligere, heller ikke i dens kerneområde i marsken. Det står nemlig fortsat skidt til med engfuglene i Tøndermarskens Ydre Koge. Kog er det frisiske ord for inddiget marskland. Efter en årrække med tilbagegang er udviklingen stabiliseret, men på et niveau som er under en fjerdedel af tidligere tiders mylder af viber, rødben og kobbersnepper, jf. figuren herunder.

Derfor har forskerne fra DMU i deres nye rapport ikke blot gjort status over udviklingen gennem de seneste ynglesæsoner, men også givet en række detaljerede forslag til hvordan man kan få rettet op på forholdene, så engfuglene igen trives og Danmark dermed lever op til intentionerne i fredninger og EF-fuglebeskyttelsesområder.

Den samlede tæthed af ynglepar af de tre vigtigste arter af engfugle: vibe, stor kobbersneppe og rødben i Tøndermarskens Ydre Koge og Margrethe Kog sammenlignet med Bygholm-engen på Vejlerne og Tipperne. Som man kan se ligger tætheden af engfugle i Tøndermarsken i dag væsentligt under hvad den tidligere har gjort og også under de andre områder, der er vist til sammenligning. Søjlerne angiver middelværdien og pindene angiver henholdsvis minimum og maksimum for perioden. Tæthederne i Tøndermarsken er beregnet for to perioder, henholdsvis 1999-2008, der repræsenterer de nyere data, og 1978-88, der er den periode, som Skov- og Naturstyrelsen har anført i sine målsætninger for områdets engfuglebestande. For Vejlerne er beregningen opdelt i før og efter et udbrud af ræveskab som decimerede rævebestandene i området. For Tipperne er beregningen foretaget for årene 1986-2008.

Først bedre forvaltning af levestederne

Den vigtigste indsats fremover ligger ifølge DMU-forskerne i at sikre bedre levesteder for engfuglene. Det handler først og fremmest om at få mere vand på de såkaldte fenner (marker afgrænset af grøfter på alle sider). Men det vil også være godt at have nogle regler for afgræsning og slåning, og gerne differentieret sådan at nogle områder fx optimeres for viben, mens andre optimeres for den globalt truede art stor kobbersneppe. Projektleder Preben Clausen forklarer:

”Man er nødt til at sikre sig at betingelserne for at engfuglene kan yngle er i orden, og det vil sige at sikre fugtige forhold, der presser smådyrene, som er fuglenes føde, op nær jordoverfladen. Ellers hjælper alt hvad man kan gøre med at bekæmpe fx ræve ikke en døjt, fordi ungerne godt nok overlever rovdyrene, men blot for derefter at dø af sult.”

Preben Clausen peger på, at der har været gode erfaringer med de såkaldte MVJ-ordninger. Her skete der en betydelig omfordeling af fuglene, idet de klart foretrak de fenner som var omfattet af ordningerne, primært fordi der var mere vand. Han peger også på statens forvaltning i Margrethe Kog, hvor engfuglene trives godt, og hvor der netop også er mere vand og tages hensyn til, hvornår husdyrene kommer ud på fennerne, og hvor mange husdyr man har. Det har nemlig betydning for hvor højt græsset står, og hvor stor risikoen er for at fuglenes reder og æg bliver trådt i stykker.

Vand er vigtigt for engfuglene. Der ses en tydelig forskel mellem områder med (tv.) og uden (th.) bevandingsanlæg i Margrethe Kog, her henholdsvis vest og øst for den langsgående vej i Margrethe Kog Syd, den 6. maj 2009. Fotos: DMU/Preben Clausen.

Dernæst færre rovdyr

Der er masser af mad for rovpattedyr og rovfugle i Tøndermarsken, som bl.a. lukrerer på, at det er let at få fat på døde får og fugle. Driften i Margrethe Kog er rimeligt optimal for fuglene, men DMU’s undersøgelser af viberne i området viser alligevel, at det selv her kun er omkring 20 % af æggene der når at klække, og herefter maksimalt halvdelen af de klækkede unger, der bliver flyvefærdige. Undersøgelserne viser også at det især er ræve, men også rovfugle, der tager broderparten af de æg og unger, der ikke overlever. Derimod er det mere usikkert, hvilken rolle kragefugle spiller, men forskerne har dog konstateret, at denne fuglegruppe har været i fremgang og kan have bidraget til nedgangen i engfuglebestandene.

Når fuglenes levesteder er optimeret, mener forskerne derfor også at det kan være væsentligt at gøre en indsats for at begrænse trykket fra ræve og rovfugle. Rævene kan bekæmpes ved jagt, men rovfuglene er fredede. Men forskerne peger også på, at det måske kunne være en mulighed at fodre hunræve i yngletiden så de holder sig fra fuglene, og at man kunne se på mulighederne for at fjerne de træer og buske som rovfuglene benytter som redesteder eller udkigsposter.

Også positive tendenser

Det er først og fremmest engfuglene i de Ydre Koge det ikke går godt for. Derimod trives engfuglene bedre i Margrethe Kog, hvor fennerne specielt i den sydlige del har en drift og forvaltning som er gunstig for dem. Samlet set klarer ynglende andefugle samt sø- og sumpfugle sig generelt godt i Tøndermarsken, mens ynglende kyst- og kolonirugende fugle generelt klarer sig dårligt – hvilket formentlig også kan tilskrives de relativt tætte forekomster af rovdyr i området.

Beskyttelse af Tøndermarsken

Tøndermarsken er det største sammenhængende marskområde i Danmark. Tøndermarsken har siden 1970’erne været kendt som et af Danmarks vigtigste fugleområder. Store dele af området inden for det gamle havdige fra 1861, nemlig Tøndermarskens Ydre Koge, Rudbøl Sø og Magisterkogen samt Hasberg Sø er beskyttet af Tøndermarskloven. Margrethe Kog og forlandet foran det fremskudte dige fra 1982 er fredet, og det er fastlagt ved lov, at der skal være en saltvandssø i området. Alle de nævnte områder er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 60 og 57. Beskyttelsestiltagene har blandt andet til formål at sikre områderne som levesteder for fuglene.

MVJ-ordninger bruges ikke mere

For at få fuglene tilbage tilbød myndighederne fra efteråret 2001 en række frivillige ordninger, der betød, at landmændene kunne få tilskud for at passe arealerne på en mere fuglevenlig måde under ordningen med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Den vigtigste ændring var, at landmændene spærrede afløbene fra de grøblerender (små grøfter på engene) og eventuelle drænrør, der hidtil havde afvandet engene, så der blev en højere vandstand. Da ordningen toppede i 2004-06 omfattede den ca. 40 % af Tøndermarskens Ydre Koge. I 2009 blev ordningen stort set ikke brugt længere af lodsejerne.

I MVJ-ordningen var der også en regel, som begrænsede græsningen. DMU’s undersøgelser af kreaturafgræssede fenner tyder på, at græsningstrykket i praksis har været attraktivt for de ynglende engfugle.

 Seniorforsker Preben Clausen, tlf. 8920 1519, mobil 2334 4767, pc@dmu.dk, seniorrådgiver Johnny Kahlert, tlf. 8920 1507, mobil 41 17 89 20, jok@dmu.dk

Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975-2009. En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling med anbefalinger til forvaltningstiltag. Clausen, P. & Kahlert, J. (red.) 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 206 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 778. | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (7,62 MB)  

Læs mere om Tøndermarsken:

• Flere fugle med fremskudt dige og saltvandssø i det sydlige Vadehav (DMUNyt 2009)
• Tøndermarsken: Rovdyr æder fremskridt fra vadefuglene (DMUNyt 2007)
• En vibe forlader ikke sin eng (DMUNyt 2007)
• Færre ynglende engfugle i Vadehavets marsk (DMUNyt 2005)
• Fuglene har endnu ikke udnyttet alle fordelene ved landbrugets omlægninger i Tøndermarsken (DMUNyt 2005)
• Fugle i Tøndermarsken. Rasmussen, L.M. & Laursen, K. Temarapport nr. 35, Danmarks Miljøundersøgelser, 2000.

Stor kobbersneppe, Kent Olsen, Calliope Consult

Årgang 14 nr. 7, 21. april 2010