DMUNyt 2010 nr. 8, 28. april 2010
Når man taler om partikelforureningen fra den islandske vulkan er det afgørende at være opmærksom på at der er tale om en bred vifte af partikelstørrelser. De største partikler vil hurtigst falde ned til jordoverfladen, de mindste vil klumpe sammen, og tilbage er hovedsageligt partiklerne på 0,1-5 mikrometer, som er dem der vil blive længst i atmosfæren. Sundhedsmæssigt for mennesker er det disse og de endnu mindre partikler der er i fokus. DMU vurderer dog fortsat ikke at der er grund til at være bekymret for sundheden i Danmark.