Miljøgifte truer isbjørnens sundhed
En coktail af industrikemikalier skader isbjørnene på deres knogler og organer, deres immunsystem og på deres evne til at formere sig. Men omfanget af skaderne er ikke kendt. Det konkluderer seniorforsker Christian Sonne, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet efter at have foretaget den første samlede gennemgang af de seneste ti års forskning i forureningens påvirkning af artens sundhed.
Isbjørn i Østgrønland. Foto: Rune Dietz/DMU
En coktail af industrikemikalier skader isbjørnene på deres knogler og organer, deres immunsystem og på deres evne til at formere sig. Men omfanget af skaderne er ikke kendt. Det konkluderer seniorforsker Christian Sonne, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet efter at have foretaget den første samlede gennemgang af de seneste ti års forskning i forureningens påvirkning af artens sundhed.
Christian Sonnes gennemgang, et såkaldt review, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environment International og inkluderer hans og kollegers omfattende publicerede forskning inden for området. Det er DMU og Grønlands Naturinstitut, der står for forskningen på Grønland. Herudover er der samarbejde med kolleger fra flere institutioner i Danmark og fra Norge, USA og Canada.
Industrikemikalier som bromerede flammehæmmere, PCB og polyflourinerede stoffer, der anvendes i lang række dagligdagsprodukter og som blødgørere og til overfladebehandling, transporteres sammen med tungmetaller, herunder kviksølv, med luft- og havstrømme og i havpattedyr til det arktiske område fra de industrialiserede dele af verden.
I Arktis går stofferne ind i de marine fødekæder og ophobes efterhånden i fedtvævet hos isbjørnenes byttedyr som sæler og småhvaler. Og derefter i isbjørnene selv.
Subkliniske sygdomme
I sit review konstaterer Christian Sonne, at disse miljøgifte medfører en række, såkaldt subkliniske sygdomme hos dyrene.
”Der er tale om sygdomme, som isbjørnene ikke umiddelbart dør af, men som kan medføre, at de udvikler kroniske sygdomme, og som på et eller andet niveau påvirker deres immun- og reproduktionssystemer,” siger han.
Christian Sonne har foreløbig selv undersøgt vævs- og knogleprøver (kranier) fra omkring 100 ud af godt 200 østgrønlandske isbjørne, der er nedlagt af jægere fra Scoresbysund-området.
Danmarks Miljøundersøgelser har sammen med Grønlands Naturinstitut siden 1983 haft et samarbejde med østgrønlandske jægere. De jager isbjørn på et bæredygtigt niveau på 1-2 procent årligt af den samlede østgrønlandske bestand på skønsmæssigt 2.000-3.000 dyr.
”Samarbejdet med jægerne har resulteret i en unik samling af vævsprøver og kranier af høj kvalitet, og det østgrønlandske isbjørne-projekt er blandt de hidtil største, der ser på forurening og sundhedseffekter på organsystemer i vilde pattedyr,” fortæller Christian Sonne.
Målinger og observationer af isbjørn er også sket i bestanden på Svalbard, ligesom Christian Sonne og hans kolleger tidligere har gennemført kontrollerede forsøg med miljøgiftes påvirkning af farm-polarræve (handyr) og af grønlandske slædehunde (tæver). Begge disse arter er øverst i fødekæden i Arktis og er genetisk og udviklingsmæssigt nært beslægtet med isbjørnen.
Sundhedsskader
Dyrene blev delt op i to grupper, og begge grupper blev fodret med Royal Canin basisfoder for at opretholde diverse krav til næringsindholdet, mens forsøgsgruppen tillige blev fodret med vågehvalspæk indeholdende miljøfremmede stoffer og kontrolgruppen med svinefedt. Der blev til begge forsøg indhentet tilladelse fra grønlandske og norske myndigheder.
Ifølge Christian Sonne svarede fodersammensætningen til den, som normalt bruges til hund i Grønland og som er forurenet med miljøfremmede stoffer. Herudover kan det nævnes, at ca. 90 procent af de grønlandske tævehvalpe aflives, idet fortrinsvis hannerne bruges til slædekørsel. Således påvirkede undersøgelsen på ingen måde hundeholdet i Grønland.
Forsøgene dokumenterede, at gruppen af dyr, der gennem føden blev udsat for miljøfremmede stoffer, blev skadet på deres sundhed svarende til det som er fundet hos isbjørne i Østgrønland og Svalbard.
”For isbjørnenes vedkommende kan man ikke konkludere, at der er en sammenhæng mellem årsag og effekt i forhold til miljøgifte og sundhedstilstand, men forsøgene med polarræv og slædehunde understøtter teorien om, at der kan være en sammenhæng,” siger Christian Sonne, der understreger vigtigheden af forståelsen af at alle isbjørnens organer og systemer fungerer i samdrægtighed.
Seniorforsker Christian Sonne, tlf. 4630 1954, csh@dmu.dk
Health effects from long-range transported contaminants in Arctic top predators: An integrated review based on studies of polar bears and relevant model species. Sonne, C. 2010. Environment International. Elsevier - p. 31.
Environment International (abonnement nødvendigt)
Kviksølv i grønlandske havpattedyr (ny artikel i Dansk Veterinærtidsskrift)
Udvalgte artikler:
Forurening påvirker sandsynligvis isbjørnes kønsorganer
Ny viden om isbjørnene i Østgrønland
Årgang 14 nr. 9, 3. maj 2010