Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2011 » Nr. 2 » Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur

Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur

Gammelt græsland med lavklædte kampesten i Mols Bjerge. Ophør af græsning er et af de største problemer for vores lysåbne natur – heder, overdrev, enge, kystskrænter mv. Foto: Henriette Bjerregaard.

Af Jens C. Pedersen

Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter at forskerne har undersøgt et stort antal arter, levesteder og processer. Rapporten offentliggøres ved et symposium i Aarhus i dag. 

Biodiversitet, den biologiske mangfoldighed, er enorm. Alene i Danmark menes der at være mere end 30.000 arter. Derfor er det en kæmpe udfordring som en stor gruppe af forskere fra DMU og Naturhistorisk Museum i Aarhus har taget op. De har opdelt den danske natur i ni brede økosystemer. Her har de udvalgt i alt 139 elementer af biodiversitet: 65 arter og artsgrupper (i alt mere end 600 arter), 43 levesteder og 31 processer.

Resultatet af de mange forskeres indsats er nu offentliggjort i rapporten ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”.

Historisk lavpunkt

Rapporten viser at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer. Af de 139 vurderede elementer er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og for de sidste 28 % ved forskerne for lidt til at de kan vurdere udviklingen. Så stort set er der dobbelt så mange elementer der går tilbage som der er stabile eller i fremgang.

Men hvorfor står det så skidt til? Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer:

”Vi kan se at selv om den bedste natur er beskyttet af love og direktiver, så er der ingen beskyttelse mod ophør af græsning eller kvælstof der falder ned fra luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og fører til at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet hovedproblem er at vores naturområder er pressede. Vi har set at beskyttelsen af de såkaldte §3-områder halter, vi kan se at småbiotoperne i agerlandet forsvinder eller forringes, og vi kan se at byer og veje stadig breder sig på naturens bekostning.”

Rapporten viser også, at hvis der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage hvis man genopretter tilstanden i naturen. Modsat havørnen er de fleste af vores arter nemlig meget lidt mobile, så de kommer kun langsomt tilbage. Desuden har ødelæggelsen af levesteder været så omfattende, at en lille fremgang i levestederne ikke vil være nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstaterer således i rapporten at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter stadig går tilbage.

Set i lyset af den store historiske tilbagegang for arter og levesteder finder forskerne ingen økosystemer som har en god tilstand og udvikling. Rasmus Ejrnæs:

”Det er karakteristisk at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder fx for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu.”


ØKOSYSTEM ARTER LEVESTEDER PROCESSER TOTAL
Faldende Stigende
el. stabil
Ukendt Faldende Stigende
el. stabil
Ukendt Faldende Stigende
el. stabil
Ukendt
Skov 5 0 2 0 5 3 0 1 5 21
Kyst 7 1 1 2 2 0 2 0 2 17
Græsland/hede 6 0 1 4 1 2 2 0 1 17
Mose/eng 5 0 1 2 1 0 1 0 3 13
Søer 5 3 2 0 2 1 0 1 1 15
Vandløb 4 5 0 0 2 2 0 1 2 16
Havet 5 2 0 0 3 1 2 2 0 15
Agerland 6 0 0 1 3 1 1 0 3 15
Urban 4 0 0 1 0 4 0 0 1 10
Samlet 47 11 7 10 19 14 8 5 18 139
Samlet i % 72 17 11 23 44 33 26 16 58  


Oversigt over vurderingen af udviklingen for alle 139 vurderede elementer. Elementerne er fordelt på arter (eller artsgrupper), levesteder og processer og på de ni vurderede økosystemer. første søjle svarer til en tilbagegang for biodiversiteten, midterste til stabilitet eller fremgang og sidste til ukendt udvikling. 

Brug for handling

Rapporten viser, at der er behov for målrettet opbygning af viden og handling, hvis tabet af biodiversitet skal standses. Med rapportens omfattende videnskabelige dokumentation er der tilvejebragt et solidt fagligt grundlag for de kommende års strategier og handlingsplaner på biodiversitetsområdet.

Direktør Henrik Sandbech skriver i sit forord til rapporten:

”Miljøministeren har varslet en national strategi for biodiversitet som opfølgning på den internationale aftale der blev indgået i Japan. Denne FN-aftale har givet os 10 år mere, men i lyset af den herskende politiske dagsorden om økonomisk vækst, kan vi ikke læne os tilbage. Biodiversiteten vil fortsætte sin tilbagegang, hvis ikke vi handler nu. Indsatsen skal være målrettet, evidensbaseret og langsigtet. Det bliver den først, den dag natur og biodiversitet bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag på lige fod med andre vigtige målsætninger for velfærdssamfundet.”

Om rapporten

Naturens mangfoldighed er på retur overalt i verden. Arter uddør med unaturlig høj hastighed, fordi mennesket i stigende grad lægger beslag på klodens resurser. Bekymringen for tabet af biodiversitet har ført til biodiversitetskonventionen fra 1992 og til EU’s 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet. Målet blev ikke nået, og derfor satte verdenssamfundet på FN’s Biodiversitetskonference i Japan nye mål og satte 2020 som frist for at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.

Det såkaldte 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet er et af de allervigtigste mål i den danske naturpolitik. DMU valgte i foråret 2010 at igangsætte en videnskabeligt baseret evaluering af 2010-målet. Det er resultatet af den evaluering som nu foreligger i form af en 148 siders rapport.

Rapporten præsenteres ved det første danske biodiversitetssymposium den 20-21. januar i Aarhus.

Symposiet samler mere end 250 danske forskere, forvaltere og beslutningstagere på naturområdet. Formålet med symposiet er at skabe et dansk forum hvor man mødes og diskuterer ny viden og aktuelle problemstillinger relateret til den danske biodiversitet og naturforvaltning.


Hovedresultater

Skove

  • Levested for det største antal truede og sårbare arter.
  • Stor tilbagegang blandt biller i dødt ved, dagsommerfugle i skovenge og lysninger, laver som vokser på træstammer.
  • Levesteder knyttet til mere naturlige skove i fremgang.

Kyster

  • Danmarks vigtigste bidrag til biodiversiteten, internationalt set.
  • Syv ud af ni artsgrupper er i tilbagegang.
  • Sæler trives og kvælstofindholdet i laver er faldende.

Græsland, hede, eng og mose

  • Arealet af græsland, hede og mose samt næringsfattige og græssede enge er i stadig tilbagegang.
  • Størst tilbagegang for torbister, løbebiller, dagsommerfugle og vokshatte i græsland og hede samt for edderkopper i moser.
  • Fremgang for lyng; kvælstofbelastningen af mose og eng er stabiliseret.

Søer og vandløb

  • Tabet af biodiversitet er standset i større søer, men fortsætter i øvrige søer og vandløb.
  • Størst tilbagegang for padder i mindre søer; tilbagegang for vandaks, fisk og tykskallet malermusling i vandløb.

Havet

  • Det økosystem vi ved mindst om.
  • Tilbagegang for fisk, fugle og bunddyr.

Agerland, veje og byer

  • Dækker tre fjerdedele af landjorden.
  • Mest intensivt udnyttede områder.
  • Byområder giver nye muligheder for varmekrævende arter som firben.

Vidensgrundlag

  • Kun 40 % af alle vurderinger er baseret på håndfaste data. 60 % er baseret på ekspertvurderinger. For 28 % af alle elementer kender forskerne ikke udviklingen. 
  • Det mangelfulde datagrundlag afspejler at samfundet stadigvæk mangler viden om status og udvikling af den danske biodiversitet.

i Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk

Omslag af biodiversitsrapporten med Kejserkåbe, som er i fortsat tilbagegangDanmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011 kr. 150,-. | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (5,6 MB). Rapporten kan bestilles via Aarhus Universitetsforlag. Ved køb af klassesæt á min. 10 stk. ydes 25 % rabat.

Andre artikler om rapporten i dette nummer af DMUNyt: 

 Andre links:

 DMUNyt Årgang 15 nr. 2, 20. januar 2011

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012

Denne hjemmeside vedligeholdes ikke mere

Gå til ny hjemmeside
dce.au.dk