Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2011 » Nr. 3 » International miljøkonference 5-6. oktober i Aarhus

International miljøkonference 5-6. oktober i Aarhus

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet arrangerer en international konference i Aarhus med titlen: ”Science for the environment - environment for society.” Konferencens formål er at bygge bro mellem forskere og praktikere på miljøområdet.

Konferencen er bygget op omkring fire temaer:

  • Et kritisk blik på EU direktiverne
  • Efter 2010 – er biodiversiteten i frit fald?
  • Omstilling til fossilfrit samfund på miljømæssig forsvarlig måde?
  • Beslutningstagning – fremtidens forvaltningsredskaber

DMU arrangerer konferencen i samarbejde med det danske miljøministerium og det europæiske miljøforskningsnetværk PEER

Konferencen er for europæiske miljøforskere, rådgivere og administratorer inden for alle områder af miljøforskning og -forvaltning. Formålet er at udveksle viden og skabe et bedre grundlag for at forme fremtidens miljøregulering og identificere kommende forskningsbehov. 

Konferencen er åben for indlæg fra deltagerne. Deadline for indsendelse af abstracts og tidlig tilmelding til rabatpris forventes at være i slutningen af april. Læs mere om tilmelding og bidrag på konferencens hjemmeside. 

i Direktionskonsulent Anja Skjoldborg Hansen, tlf. 4630 1340, environment2011@dmu.dk

Science for the environment - environment for society (konferencens hjemmeside)

 DMUNyt  Årgang 15 nr. 3, 7.  februar 2011

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012