Randzoner i form af udyrkede bræmmer langs vandløbene vil tilbageholde væsentligt mindre mængder af næringsstoffet fosfor end Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, skønnede i 2008. Med 10 meter randzoner langs alle vandløb - og langs søer større end 100 kvadratmeter - vil tilbageholdelsen af fosfor ifølge DMU’s nyeste forskningsresultater være 6-38 ton fosfor pr. år. Og så skal randzonerne høstes årligt og plantematerialet med sit indhold af fosfor fjernes. Træplantning og trætilvækst langs 10 procent af vandløbene kan dog øge den samlede tilbageholdelse til 17-121 ton fosfor pr. år.

DMU skønnede i 2008, at randzoner ville kunne tilbageholde fosfor i størrelsesordenen 70-250 ton pr. år. Skønnet udgjorde en del af grundlaget for det mål for fosforreduktion på 210 ton fosfor pr. år, som er fastsat i regeringens ”Grøn Vækst”-plan for natur, miljø og landbrug. Planen opererer med, at 50.000 hektar landbrugsjord udlægges som randzoner for at mindske næringsstoftilførslen i form af fosfor til vandmiljøet.

Professor Brian Kronvang har sammen med DMU-kolleger og forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, stået for flere forskningsprojekter rettet mod randzoner og fosfor under Vandmiljøplan III i perioden 2006-2010.

”Vor nyeste viden kommer fra en række undersøgelser, hvor randzonernes effekt viser sig at være betydeligt lavere, end vi tidligere har antaget. Det gælder både i forhold til udvaskning af fosfor direkte fra randzonen til vandløb og ved erosion af vandløbets brinker, hvor fosfor også i vekslende omfang er ophobet, ” siger Brian Kronvang.

Træplantning langs vandløb

 
Resultaterne viser dog også, at en aktiv indsats i form af træplantning langs vandløb har væsentlig betydning for stabilisering af vandløbenes brinker, hvilket kan reducere tabet af fosfor ved brinkerosion. Eksempelvis vil plantning og tilvækst af træer i randzonerne langs 10 procent af alle vandløb medføre en yderligere reduktion i fosfortabet på 11-83 ton fosfor pr. år.

Brian Kronvang forklarer den store spændvidde i såvel de tidligere som nye skøn for randzonernes fosfortilbageholdelse med flere forhold: dels usikkerhed i målingerne, dels år-til-år-variationer i nedbør og endelig, at der er meget store lokale variationer i mængden af fosfor, der er bundet i jorden.

”Af gode grunde kender vi ikke disse variationer i de påtænkt udlagte 10 meter randzoner. Hverken i forhold til randzonens fosforindhold og kapacitet til at binde fosforet og heller ikke den lokale brinkerosion. Så der mangler flere informationer og data om områderne,” understreger Brian Kronvang.

Mange, forskelligartede tabsprocesser

Forskerne skal undersøge mange og meget forskelligartede ”tabsprocesser” i fosforets vej fra mark til vandmiljøet for at kunne give skøn over, hvor meget fosfortilførslen til vandløb og søer kan nedbringes.

Der er således forskel på, hvor meget fosfor der tabes fra forskellige typer lavbundsjorde, hvor meget fosfor der afhængig af terrænforholdene strømmer til vandmiljøet med overfladevand fra markerne, hvordan afgrødeskiftet i landbruget over de senere år har påvirket forholdene og risikoen for udfrysning - dvs. frigivelse af fosfor ved frostsprængning af planternes celler - fra vegetationen i randzonen og den efterfølgende transport til vand i overfladeafstrømning.

”Vort videngrundlag om de bagvedliggende processer og de kvantitative tab af fosfor er fortsat sparsomt på trods af forskningsindsatsen, og så skal man bemærke, at effekten af randzoner har en forskellig tidshorisont for de forskellige tabsprocesser,” siger Brian Kronvang.

Man kan således forvente en effekt af randzoner på fosfortab via jorderosion og overfladisk afstrømning fra år ét efter randzonens etablering, mens effekten i forhold til udvaskning først forventes opnået i fuldt omfang efter 10-30 år i takt med, at jordens fosforindhold udpines i forbindelse med årlig afhøstning af vegetation. Effekten ved at mindske fosfortabet via mindre brinkerosion opnås ligeledes først i fuldt omfang efter 10-30 år.

Endelig kan bredden af randzonerne veksle efter de lokale forhold.

”I Grøn Vækst foreslås randzoner udlagt med 10 meter overalt. Men hvis man udlægger randzoner afpasset til de lokale forhold - det vil sige mere end 10 meter nogle steder – andre steder mindre - vil man formentlig kunne optimere miljø- og natureffekten af de 50.000 hektar landbrugsjord, man påtænker udlagt samlet som randzoner,” siger Brian Kronvang.

 Professor Brian Kronvang, tlf. 8920 1421,  bkr@dmu.dk

Notat: Effekt på fosforudledning af 10 m brede randzoner (pdf-format)

Årgang 15 nr. 3, 7. februar 2011