Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2011 » Nr. 3 » Følg verdens mindst kendte sæl via satellit

Følg verdens mindst kendte sæl via satellit

Ross-sæl med satellitsender limet til pelsen på hovedet. Ross-sælen er den mindste af de antarktiske sæler, og tilbringer størstedelen af året i de frie vandmasser uden at gå på is eller land. Den bruger sine store lysfølsomme øjne og fintfølende knurhår til at orientere sig i vandet og jage bytte. Foto: DMU/Jonas Teilmann

Af Jens C. Pedersen

Det kommende år kan du via nettet følge fire Ross-sæler, som er den sæl forskerne ved allermindst om, og som kun få har set. Under en ekspedition til Antarktis i december-januar lykkedes det en forskergruppe at sætte satellitsendere på sælerne. Siden er de svømmet omkring 1.000 km nordpå ud i de frie vandmasser.

Seniorforsker Jonas Teilmann, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, fortalte om monteringen af satellitsenderne i Stillehavet ud for det nordvestlige Antarktis i sin blog den 4.1.2011:

”Vi kommer af sted efter morgenmaden og flyver ud over et glitrende landskab fyldt med sæler. Hurtigt fandt vi en Ross-sæl, som stod med hovedet og den forreste del af kroppen højt hævet i en 90 graders vinkel lidt ligesom søelefanter og søløver. Ingen andre sæler hernede gør sådan, så vi kan kende dem på lang afstand. Det virker som om det er en slags trueadfærd, og når vi nærmer os udstøder de mærkelige gurglende lyde og åbner munden, men de prøver aldrig at flygte. Der ligger pels overalt, og den er åbenlyst midt i fældningen. Til vores held skinner den nye fine grå pels fra dens hoved og forreste del af ryggen, så vi limer den sidste af vores fire satellitsendere på sælen. Nu har vi mærket fire voksne hunner og håber at det kan fortælle os hvor Ross-sælerne opholder sig gennem året.”

Ross-sælen er den mindste af de fire sælarter ved Antarktis. Både hanner og hunner bliver godt 2 meter lange og kan opnå en vægt på 200 kg. Sælen vurderes ikke at være truet, da den lever i et stabilt miljø hvor den ikke jages, men forskerne ved meget lidt om dens liv og færden. Jonas Teilmann forklarer:

”Til alles overraskelse viste et nyere norsk og amerikansk studie af 7 satellitmærkede Ross-sæler at de lever størstedelen af året pelagisk (i de frie vandmasser, red.), hvor ingen nogensinde har set dem. I alle tidligere beskrivelser af arten står der at de lever et skjult liv dybt inde i pakisen, hvor der sjældent kommer mennesker. Men Ross-sælerne tilbringer kun kort tid i isen når de først føder unger, parrer sig og skifter pels. Man træffer næsten altid Ross-sælerne alene og kun sjældent to sammen. Resultaterne af den norske undersøgelse tyder på at hunnen føder i midten af november i pakisen hvor ungen dier i ca. 14 dage uden moderen går i vandet. Derefter går hunnerne ud på dybhavet igen for at søge føde, måske sammen med ungen.”

Ross-sælen lever af blæksprutter, fisk og krill, som de typisk fanger på 100-300 meters dybde - der er målt dyk helt ned til 800 meters dybde. De bruger deres, selv for sæler, meget store øjne og knurhår til at orientere sig i vandet. Sæler kan ved hjælp af deres knurhår registrere bevægelser igennem vand (turbulens) på flere hundrede meters afstand.

Teilmann mener at Ross-sælen kan være blevet tvunget til livet i de frie vandmasser på grund af koncurrencen med de andre og større antarktiske sæler, som er vidt udbredt omkring hele Antarktis. Bestandens størrelse er svær at vurdere i og med den så sjældent kan ses fra skib eller luften. Når man tæller den hjemlige spættede sæl ganger man det antal man kan tælle fra fly med en korrektionsfaktor på ca. 2. For Ross-sælen skal denne faktor formentlig mangedobles, afhængigt af hvornår man tæller.

De første ca. fire ugers satellitsporing har vist at de mærkede sæler, som alle er voksne hunner, er direkte på vej mod nord og ud i de frie vandmasser, væk fra den is Jonas Teilmann og hans svenske kolleger fangede dem på, mens sælerne skiftede pels. Teilmann håber at senderne kan blive siddende og sende i op til et år, så vi kan få mere at vide om deres adfærd til havs, hvornår de føder, og hvornår og hvor lang tid de tilbringer på isen.

Senderne viser sælernes positioner, hvor meget tid de bruger over eller under vandoverfladen og temperaturen i det omgivende miljø. Jonas Teilmann forventer at resultaterne vil give forskerne et bedre indblik i Ross-sælens økologi, og at de kan være med til at danne grundlag for at man i fremtiden vil kunne finde det optimale tidspunkt at tælle sælerne fra luften og samtidig kunne korrigere for dem der er i vandet.

Mærkningen af sælerne blev gennemført fra den svenske isbryder Oden i december-januar 2011 i samarbejde med forskere fra Naturhistorisk Museum i Stockholm og Gøteborgs Universitet.

i Seniorforsker Jonas Teilmann, tlf. 4630 1947, jte@dmu.dk

Kort over ekspeditionens rute fra Chile til Antarktis.
Ekspeditionen startede den 4. december i Punta Arenas i det sydligste Chile og endte 6 uger senere på den amerikanske base, McMurdo i Ross Havet. Pilen markerer området hvor de 4 Ross-sæler fik monteret deres sendere, jf. nedenfor. Klik evt. for at få kortet forstørret.
Kort som viser de 4 Ross-sælers bevægelser.
Sådan har de fire Ross-sæler bevæget sig siden de blev mærket i starten i januar og frem til den 31. januar. De har alle bevæget sig mod nord, væk fra kontinentet og isen og ud på dybhavet. De befinder sig aktuelt i et område med 3.000-5.000 meters vand. Klik evt. for at få kortet forstørret.

 DMUNyt Årgang 15 nr. 3, 7. februar 2011

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012

Denne hjemmeside vedligeholdes ikke mere

Gå til ny hjemmeside
dce.au.dk