Af Hans Meltofte og Preben Clausen

De første årtier efter oprettelsen af Tipperreservatet i Ringkøbing Fjord i 1928 kunne der tælles titusinder af ænder og andre svømmefugle i reservatet. For 12 arter var der tale om så store forekomster, at de i følge anerkendte standarder var af stor international betydning. Men i 1979-80 kollapsede fjordens økosystem som følge af overbelastning med næringsstoffer, så mange af fuglene forsvandt. På trods af gentagne forsøg på at rette op på forholdene, er det ikke lykkedes at genoprette fjordens tilstand, og de sidste 15 år har der kun været få tusinde svømmefugle i reservatet.

Feltstationen på reservatet Tipperne var en af de første i verden, hvor man begyndte systematiske optællinger af såvel ynglefugle som rastende trækfugle, således at der i dag foreligger en af de længste dataserier overhovedet. Dette enestående materiale har muliggjort en lang række bearbejdninger, som kunne påvise betydelige variationer i fuglenes forekomst og udnyttelse af enge og vadeflader på Tipperne i relation til de meget markante ændringer, der i tidens løb er sket i reservatets drift og fjordens vandstand, saltholdighed og sedimentation. Det er forhold, som primært har været forårsaget af ændringer af slusepraksis i Hvide Sande, afvandingen af Skjern Å-deltaet og landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Vandplanterne forsvandt

I en 120 siders monografi behandler biologerne Hans Meltofte og Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet denne 80 år lange tidsserie af regelmæssige optællinger af vandfugle på Tipperne, en tidsserie som er unik på verdensplan.

Selv om der de allerseneste år er tegn på reetablering af vandplanterne, vil fjordens tilstand ikke kunne opfylde miljømålene i de vand- og naturplaner, som Miljøministeriet har i offentlig høring i øjeblikket, uden yderligere reduktion af næringsstofbelastningen, ligesom det er usikkert, om den nuværende slusepraksis er den mest hensigtsmæssige.

Formålet med analyserne har været at skabe et forbedret grundlag for at udarbejde forvaltningsplaner både for Ringkøbing Fjord og for andre Natura 2000-områder. Henrigten er således at dokumentere svømmefuglenes afhængighed af miljøforholdene på en sådan måde, at de kan udgøre et gedigent referencemateriale også for andre lokaliteter og dermed bidrage til grundlaget for forvaltningen af Danmarks mange internationalt betydningsfulde raste- og overvintringsområder for svømmefugle.

Forekomsterne af mange arter var meget store frem til 1970erne, hvor fjorden fik tilført så store mængder sediment og næringsstoffer efter udretningen af Skjern Å og landbrugets øgede gødningsanvendelse, at der skete en kraftig opvækst af vandplanter. Men frem mod slutningen af årtiet blev næringsstofbelastningen af fjorden så stor, at planterne blev overgroede med alger. Vandplanterne blev kvalt, og svaner og andre svømmefugle faldt voldsomt i antal, hvilket en hård isvinter 1978-79 yderligere bidrog til.

Ikke længere international betydning

Reservatet fortsatte dog med at være et jagtfredet refugium for rastende ænder, og mellem midten af 1980erne og midten af 1990erne skete der en vis genvækst af vandplanter som følge af de tiltag, der blev gjort for at rette op på fjordens miljøtilstand, og fuglene reagerede positivt herpå. I erkendelse af, at tilførslen af næringsstoffer ikke var reduceret tilstrækkeligt, øgede man indtaget af saltvand gennem slusen i Hvide Sande fra 1995 og frem for yderligere at forbedre vandkvaliteten i fjorden. Det gjorde det muligt at genetablere store muslingebestande, så sigtdybden blev stærkt forbedret. Men vandplanterne klarede ikke omstillingen og døde næsten helt ud, så fuglene forsvandt igen. Hvor fjorden tidligere husede internationalt betydningsfulde forekomster af 12 svømmefuglearter såsom pibesvane, pibeand og spidsand, har næsten alle i mange år været reduceret til langt under 1 %-kriteriet for international betydning.

Nødvendigt med færre næringsstoffer

Der er derfor ikke nogen vej uden om at reducere næringsstoftilførslen fra tilløbene til fjorden yderligere, hvis en sund fjord skal genoprettes, og der samtidig skal tages hensyn til flere af artsgrupperne i fjorden. I vand- og naturplanerne med tilhørende basisanalyser for Ringkøbing Fjord påpeges det adskillige steder, at belastningen med næringsstoffer er det væsentligste problem for at opfylde målsætningen for miljøforholdene i fjorden. I vandplanens basisanalyse hedder det således direkte, at ”at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land.”

Næringsstoftilførslen fra byer, industri mv. til vandmiljøet er blevet stærkt reduceret igennem mange år, så de resterende problemer knytter sig overvejende til landbruget samt til en vis grad til dambrug i fjordens opland, som det slås fast i forslaget til vandplan for fjorden. Hermed lægger løsningen på Ringkøbing Fjords miljøproblemer sig i høj grad på linje med det generelle behov for at reducere tabet af næringsstoffer fra landbruget, som der allerede har været udfoldet store og delvis succesfulde bestræbelser på at opnå gennem de seneste årtier. 

Problemerne i Ringkøbing Fjord har således paralleller i en række andre danske fjorde, hvor vandplanterne og dermed de planteædende vandfugle også er stærkt reducerede. Oven i dette kommer, at udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget risikerer at øges med den øgede vinternedbør under fremtidens klimaændringer. På denne baggrund har DMU beregnet, at næringsstofbelastningen af Danmarks fjorde bør nedbringes med yderligere 30.000 ton kvælstof for at være på den sikre side. Regeringens øjeblikkelige mål er en reduktion på 9.000 ton kvælstof i 2015 og på længere sigt yderligere 10.000 ton.

Slusepraksis bør overvejes

Forvaltningen af miljø- og naturforholdene i et økosystem som Ringkøbing Fjord er en vanskelig balancegang. Der skal sikres gode vækst- og levevilkår for alt fra vandplanter og fiskebestande til rastende og ynglende kyst- og engfugle. Her har forsøgene på at afbøde virkningerne af næringsstofbelastning siden 1987 dels været at ‘fortynde’ det forurenede fjordvand med saltvand og en øget vandvolumen, dels siden 1995 at sikre indvandring af filtrerende sandmuslinger ved hjælp af en højere sommersalinitet. Den nyeste slusepraksis har ganske vist ført til genindvandring af muslinger og øget sigtdybde, men den har samtidig haft utilsigtede effekter på vandplanterne i fjorden, der dog nu er i fremgang. Afhandlingen peger imidlertid på, at man for at tage hensyn til de ungeførende engfugle på Tipperne i de senere år har sænket sommervandstanden. Herved fjernes en af forudsætningerne for et mere stabilt vandmiljø i form af en forøget vandvolumen. Man har i de senere år også sænket vandstanden både om foråret og efteråret, en ændring som kan have haft utilsigtede virkninger for nogle af de rastende vandfugle. Saltpåvirkningen af engene kan endvidere have ført til reducerede mængder af insekter og andre smådyr på engene, som engfuglene lever af.

Om en sundere fjord kan opnås med den nuværende slusepraksis, vil vise sig de kommende år, men forfatterne anser det for usikkert. Problemet er, at den høje salinitet om sommeren er nødvendig for at sandmuslingerne kan reproducere sig, og sandmuslingerne er nødvendige, fordi næringsstofbelastningen er for høj. Uden sandmuslinger ville vandet være så uklart af planktonalger, at vandplanterne ikke ville kunne trives. Herved er man tilbage ved den for høje næringsstofbelastning. Men der er ingen sikkerhed for, at vandplanter med højere salttolerancer vil brede sig i et omfang, som gør det muligt for vandfuglene at vende tilbage i antal, der svarer til forholdene før plantedøden i 1979.

Vigtigt at overvåge udviklingen

Det kendskab, vi har opnået til miljøforholdene i Ringkøbing Fjord, er i høj grad baseret på de nu mere end 80 års raste- og ynglefugleoptællinger og andre registreringer på Tipperreservatet sydligst i fjorden. Registreringerne af rastende og overvintrende fugle på Tipperne blev desværre stærkt nedprioriterede præcis på det tidspunkt, hvor forvaltningen af fjorden blev radikalt ændret med saltvandsindtaget fra 1995. Det betyder, at den tidslige opløsning i data nu er så lav, at chancen for at ramme i nærheden af kulminationerne på fugleforekomsterne er stærkt reducerede, og at der ikke længere kan laves meningsfulde analyser af fuglenes tidslige forekomst, ligesom registrering af vinterfugleforekomsterne er faldet så godt som helt ud. Tilsvarende ophørte moniteringen af smådyr på Tippergrunden og på engene, hvilket vanskeliggør mulighederne for at udrede årsagerne til de fundne ændringer i fuglebestandene. De spredte vandfugletællinger er måske et mindre problem nu, hvor der er så få svømmefugle i fjorden, men når der nu igen ser ud til at være udsigt til øget trivsel af vandplanter og dermed genopretning af store mængder rastende og overvintrende fugle, anbefaler vi, at registreringerne opprioriteres, og at overvågningen af vandplanter og bunddyr genoptages, så det bliver muligt at følge effekterne af tiltagene i større detalje.

Kan Ringkøbing Fjord genvinde sin position?

Den dokumentation, der nu er til rådighed om naturforholdene i Ringkøbing Fjord, Tipperreservatet og Skjern Å-området, bør være tilstrækkelig til, at der i forbindelse med udmøntningen af vand- og naturplanerne kan udarbejdes en handleplan for at opnå en hensigtsmæssig saltholdighed og vandstand i fjorden, nedbringe næringsstofbelastningen, vurdere behovet for yderligere regulering af menneskelige aktiviteter samt fastlægge et langsigtet overvågningsprogram. Det er en forudsætning for, at Ringkøbing Fjord kan genvinde sin position som et af landets rigeste naturområder og dermed leve op til målsætningerne som et af Danmarks internationalt mest betydningsfulde Natura 2000-områder.

 Seniorrådgiver Hans Meltofte, tlf. 4630 1939, mel@dmu.dk; Seniorforsker Preben Clausen, tlf. 8920 1519, pc@dmu.dk

• Forekomsten af svømmefugle på Tipperne 1929-2007 i relation til Ringkøbing Fjords miljøforhold. Meltofte, H. og Clausen, P. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105(1): 1-120, 2011. Hele monografien
• Tipperne har mistet titusinder af svømmefugle (nyhedsartikel i dette nummer af DMUNyt)

  Årgang 15 nr. 5, 16. marts 2011